Nowhere girl (1D)

Astrid Evans... Helt normal pige der bor i Miami og blogger under navnet Nowhere girl, der lige har færdiggjort high school, der bliver tvunget til at arbejde hos sin stedfars teenage blad i ferien. Hun ved ikke, hvad hun vil med sit liv og sidder fast i der hvor hun er. Men da hun i nød må overtage et interview med et engelsk band, som alle piger i hele verdenen eftersigende skulle være tossede med, ændrer meget sig, på en enkelt uforglemmelig sommer.

33Likes
42Kommentarer
5135Visninger
AA

14. Radio

Bor du i Californien? Hvis du gør, har du så hørt radio? Hvis du ikke gør, kan du, hvis du absolut vil, gå ind på Youtube og søge Tri Evans Radio eller noget lignende.

En af mors overraskelser var nemlig en tur i et radio studie, hos en af hendes venners venner. ”I dag har jeg, hvad jeg hører en lille fugl synge om, måske er en af vores kommende sangstjerner Astrid Evans med i studiet. Udtalte jeg det rigtigt? Sal sagde, at man er meget stram omkring udtalen,” siger Gert, radioværten. Jeg kæmper med at få et ord ud, men ryster så på hovedet. ”Sig mig, kan du ikke tale?” spørger han grinende. Jeg giver op og lukker øjnene. Nu starter du forfra. ”Jo, jeg er bare så genert, at jeg bliver så nervøs, at jeg ikke kan få et ord ud,” siger jeg med rystende stemme. Værten griner. Ikke ondt, men venligt. ”Det må du komme dig over,” siger han så. ”Det gør jeg nok også for denne gang, når jeg først lige er kommet i gang,” smiler jeg, som er næsten helt rolig. ”Og hvis du finder det besværligt, at vride din tunge skandinavisk, må du gerne kalde mig Tri.”

”Ok, Tri. Fordi din mor kender en af mine bedste veninder, har jeg fået nogle gode spørgsmål at stille dig. Er du klar på det?” spørger Gert så. ”Klart,” siger jeg. ”Hvor længe har du villet være sanger?” spørger han. ”Så længe jeg kan huske. Jeg startede med en lille tromme, da jeg var 2, så fik jeg en ukulele, da jeg fyldte 3 og så lærte jeg klaver og fik min første guitar som 4årig,” siger jeg. ”Det var tidligt,” erklærer Gert. ”Plejer man ikke at sige, at man får mærkelige ting ind gennem modermælken. Jo, jeg fik musikken. Du ved, min mor var korsanger og min far forsanger i WW,” siger jeg. ”Men hvorfor begynder du så først, at gøre dig bemærket nu? Jeg mener, du er på vej til 18, hvilket egentligt er ungt, men når man har spillet så længe,” siger han. ”Fordi jeg er så genert og fordi jeg ikke rigtigt har spillet siden min far døde,” siger jeg.

”Ok, nu  har du nævnt din far flere gange og vi ved at det er Mark Evans fra WW, så lad os lige få det på plads. Hvordan var det, at have ham som far?” spørger Gert. ”Jeg har ikke rigtigt haft andre, men jeg vil kalde det mærkeligt. Jeg mener, når han var der, var han en rigtigt god far, men han var ofte væk,” svarer jeg. ”Så nu træder du i hans fodspor?” gætter Gert. ”Hvis du vil kalde det det. Jeg har min egen genre og min egen musik. Men jeg har faktisk taget 3 af hans sange med, så når i hører Go back to the start, May(be) og min version af Shy Bird, er det ham der står bag,” indrømmer jeg. ”Hey… Shy Bird, den er skrevet til dig, er den ikke?” spørger han. ”Jo, indrømmer jeg. ”Jeg har altid haft en hvis grad generthed over mig, så han bad mig altid prøve mine vinger af og synge en trille,” smiler jeg. Gert griner godmodigt.

”Nu er det også ved at være tid. Hvad vil du spille?” ”En sang der hedder Ramshackle og så Shy Bird,” svarer jeg og trækker guitaren frem. Jeg spiller og folk klapper, så det lyder hult gennem studiet. ”Wow! Du er virkeligt noget. Har man fået blod på tanden, kan man glæde sig til den 19. august, hvor dit album udkommer og der er for lyderne om at du også vil dukke op, som opvarmning, for nogle i en lidt anden genre,” siger han. ”Jeg aner intet,” siger jeg og så er vi ude.

Skriv bare hvad du synes, hvis du hørte det.

All and over

Nowhere Girl 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...