Nowhere girl (1D)

Astrid Evans... Helt normal pige der bor i Miami og blogger under navnet Nowhere girl, der lige har færdiggjort high school, der bliver tvunget til at arbejde hos sin stedfars teenage blad i ferien. Hun ved ikke, hvad hun vil med sit liv og sidder fast i der hvor hun er. Men da hun i nød må overtage et interview med et engelsk band, som alle piger i hele verdenen eftersigende skulle være tossede med, ændrer meget sig, på en enkelt uforglemmelig sommer.

33Likes
42Kommentarer
5131Visninger
AA

3. Morgen mor

Jeg vågner midt på det dejligt bløde tæppe, jeg har liggende på mit værelse og kigger mig forvirret omkring. På min sovesofa ligger min bog og på bordet ved siden af står det skræmmende instrument, som gør mig opmærksom på at jeg græd mig selv i søvn. ”Godmorgen sovetryne! Håber du har sovet godt på gulvet,” kvidrer min mor.

Jeg springer op for at putte instrumentet ind i skabet, hvor jeg normalt gemmer det. ”Jeg fatter ikke, hvorfor du ikke bare indrømmer det,” sukker mor. ”Jeg ved udmærket, hvad det eneste i hele verdenen, du vil er, selvom du ikke engang indrømmer det overfor dig selv. Skat, altså, ikke alle ender som ham.” Jeg kigger surt på mor

. Hun er ikke til at tage seriøs. Klokken er 10 om morgenen, på en helt normal formiddag, men hun ligner en ung på vej i byen, på trods af at hun er 38. Min mor er alles værste mareridt, om hvordan kvinder, der er bange for at blive ældre er, hvis man ser bort fra at hun ingen plastikoperationer har fået. Jeg tror det er hendes bivirkninger af fars død, der hænger ved, på trods af at hun lige er blevet gift igen med min stedfar Aron. Han er ret flink, men jeg holder mig så meget på mit værelse, at vi ikke rigtigt har noget forhold til hinanden.

”Mor, vi ved begge, at der var min drøm, da jeg var lille, men så voksede jeg op og opdagede at det ikke var så let,” mumler jeg. Mor himler, ryster på hovedet og laver nogle lyde med tungen. ”Hvor blev den lille pige af?” spørger hun og går. Jeg ved, jeg skuffede hende, men vi har ikke lavet andet siden far døde. Skuffelse, på skuffelse og det er ikke engang fordi vores forhold er så dårlig igen alligevel.

Jeg tror i kender det til en vis grad. Det gør alle teenagere vel. Umulige forældre hører åbenbart til livet.

All and over

Nowhere Girl 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...