Nowhere girl (1D)

Astrid Evans... Helt normal pige der bor i Miami og blogger under navnet Nowhere girl, der lige har færdiggjort high school, der bliver tvunget til at arbejde hos sin stedfars teenage blad i ferien. Hun ved ikke, hvad hun vil med sit liv og sidder fast i der hvor hun er. Men da hun i nød må overtage et interview med et engelsk band, som alle piger i hele verdenen eftersigende skulle være tossede med, ændrer meget sig, på en enkelt uforglemmelig sommer.

33Likes
42Kommentarer
5193Visninger
AA

19. Min lead har fået 100.000!!!

Mit liv virker som en evighed. 10 dage virker som et år. Men inden jeg får set mig om, er turneen ovre. Det passer, med at i dag er dagen efter min debut og lead single udkommer. Det giver åbenbart opmærksomhed at turnere med 1D, for min single ryger ind med 100.000 solgte, den aften jeg står og har spillet sidste koncert med drengene.

”Godt gået Bro!” roser Zayn og tvinger mig til at lave håndtegn. Louis lægger an til bunkekrammer, som maser mig til plukfisk. ”Du må altså komme med på en anden tur,” erklærer han. Jeg trækker på skuldrene. ”Nu får vi se. Hvis jeg dumper, må jeg så varme op for jer, så længe i nu findes?” spørger jeg. ”Selvfølgelig må du det,” siger Harry. ”Men 100.000 på 2 dage er ikke ligefrem noget der får advarselstegnene i den retning. Jeg tror tvært i mod, det er modsat.”

”Astrid!” lyder mor stemme hvinende. ”Astrid!” Min mor kommer løbende i et par sneakers, jeans og skovmandsskjorte og smider armene om mig. ”Little shy bird, spread your wings and fly,” synger hun. Drengene kigger mærkeligt på os og jeg tror, nogle ville synes det var pinligt, hvis deres mor gjorde sådan, men igen… Jeg har måttet stå rollemodel til meget. ”When you settle down at another tree, you’ll be the most amazing nightingale,” svarer jeg. ”Er det din mor?” spørger Harry måbende. Jeg nikker. Min mor og jeg ligner overhovedet ikke hinanden, eller jo måske lidt. Vi er præcist lige høje, har præcist samme kropsform og ansigtsform og nu hvor vi er i næsten ens tøj, må vi nok ligne hinanden en del, på trods af at man tydeligt kan se, at min mor er en del ældre. ”Vi skal altså direkte i lufthavnen,” siger mor. ”Jeg har fundet dine ting.” Jeg sukker og går i gang med at sige farvel. Så læsser jeg mig med mine ting og går med mor.

Jeg er på vej ud, da Liam bumper ind i mig. ”Hey rejser du nu?” spørger han. Jeg havde det hele tiden, som om jeg havde glemt noget og det går op for mig at det er Liam. ”Ja, pligterne kalder,” smiler jeg falskt. ”Må jeg slet ikke gætte et sidste gæt på hvem du er forelsket i?” spørger han. Drengen har haft en gætteleg i gang, hvor de hver især skulle gætte, hvem jeg er forelsket i. Jeg tror Louis var den første der gættede det og han har ikke engang sagt, at han har gættet det. Han sendte mig bare et mærkeligt blik. ”Mig?” spørger han. Jeg laver mine øjne til en smal streg og ryster på hovedet. Jeg smiler lidt. ”Var det dit gæt?” Han nikker, som om han er et helt andet sted. ”Jamen, så farvel. Jeg håber vi ses,” smiler jeg og vinker med min hånd helt oppe foran hans øjne, som man gør når nogen er fuldkommen væk.

Jeg fik faktisk ikke min pointe helt ud. Har i noget med det høje salgstal, at gøre? Hvis i har, så tusind tak fordi i gider at bruge penge på mig.

All and over

Nowhere Girl 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...