Nowhere girl (1D)

Astrid Evans... Helt normal pige der bor i Miami og blogger under navnet Nowhere girl, der lige har færdiggjort high school, der bliver tvunget til at arbejde hos sin stedfars teenage blad i ferien. Hun ved ikke, hvad hun vil med sit liv og sidder fast i der hvor hun er. Men da hun i nød må overtage et interview med et engelsk band, som alle piger i hele verdenen eftersigende skulle være tossede med, ændrer meget sig, på en enkelt uforglemmelig sommer.

33Likes
42Kommentarer
5192Visninger
AA

1. Løb!

 

”Klar, parat, start!” skriger Træner Harris.

I dag i PE skal vi åbenbart igennem den obligatoriske løbekonkurrence Træner Harris sender os igennem hvert år. Den er en pest! De fleste piger undskylder sig med menssmerter og skader. Jeg prøver med: Glemt træningstøj. Nu er det bare sådan, at Træner Harris yndlings hobby er, at ydmyge mig ved at trække mig igennem alle tænkelige sportsgrenen, bare for at se mig dumme mig. ”Evans, gå tilbage til dit skab, drej koden og åben skabet, tag så din træningstaske ud og kom i gang,” siger Harris, da turen kom til mig. Jeg sukker og gør som han siger.

Han lyder præcis som Fitch, min families personlige træner, som modsat Træner Harris har haft kronisk hovedpine over, at jeg er så dårlig til sport. Jeg ved det glædede ham, da han fandt ud af at jeg sagtens kan løbetræne uden at komme til skade.

Det er også derfor, jeg let som en fjer, ryger ud i luften, nu hvor det var. Alle andre piger lod til at have fået lov til at gå, da Ana, skolens anstrengende cheerleader, lod som om hun fik en fiberspringning. Den gik bare ikke rigtigt for mig, og jeg måtte derfor løbe mod drenge. Jeg kan nærmest høre Fitchs stemme i mit hoved. ”Kom nu for helvede Evans!” Det får mig til at presse mig til det yderste og da jeg kigger mig om på målstregen, er mine modstandere bagud.

”Overraskende godt gået Evans! Havde du været freshman, ville jeg anbefale dig til Tracking holdet, men nu hvor du er senior, er det lidt spildt. Desuden tror jeg også fakta, at du ser overraskende godt ud i lårkorte shorts, var godt mod dine modstandere,” råber Harris så. Jeg kigger ned af mig selv og så rundt. Hvad der virker, som millioner af blikke, flytter sig hastigt, som om de ikke havde kigget. Jeg rødmede dybt og kiggede ondt på min mors lårkorte shorts.Jeg kunne intet finde i morges, så jeg blev nødt til at tage disse, på trods af at jeg nægter, at gå i alt der fremhæver min person. Altså er lårkorte shorts fuldkommen udelukket…

Ok, jeg er måske heller ikke Træner Harris’ yndling. Nærmere hans fjols. Tak fordi du læste ikkeeksisterende læser. Hvis du har oplevet noget lignende, så skriv det bare i kommentaren, for det ved jeg mange har.

All and over

Nowhere Girl   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...