Løgne(n)

Luna er 16 år og er ikke en almindelig teenager, for hun er nemlig tvilling. Ikke, at det gør det store, men det unormale er, at hende og hendes tvilling, Lærke, kan kommunikere, selvom Lærke er død! Hendes forældre ved det ikke, men det skal de snart finde ud af. For det viser sig at der rent faktisk er en chance for at få Lærke tilbage..

4Likes
0Kommentarer
430Visninger
AA

3. Ingen vej tilbage..

 Dagen efter ovre på skolen kom Karla løbende over til mig. ''Luna! Der er sket en katastrofe! I den vigtige fysik prøve vi tog for en uge siden, har jeg kun fået 02!'' sagde Karla knust. ''Nej vel Karla? Er det så ikke noget med, at du skal have en privat lærer i fysik?'' spurgte jeg. Karla kiggede dystert på mig:'' Det er rigtigt. Det var nemlig den vigtigeste fysik prøve i hele semestret! Faktisk kommer hun nu!'' En dame, som så ud som om, at hun var i 60´erne, kom gående hen mod os. Hun havde samlet sit hår i en knold, og hun havde et slags jakkesæt på, bare med en lang nederdel på, i stedet for bukser. Hun så på os og spurgte os surt: ''Nå, hvem af jer er så Karla?'' Karla kiggede ned i jorden, imens hun svarede: ''Det er mig, og det her er Luna.'' Karla nikkede over mod mig. Der var noget, som forekom mig underligt ved hende. ''Hej Karla. Jeg hedder Agnete, og jeg er din private lærer i fysik,'' sagde Agnete henvendt til Karla. Agnete kiggede på mig med gennemborende øjne. Jeg kunne ikke finde ud af, hvad det var ved hende, der var underligt, men jeg var sikker på, at hun ikke var helt normal...

 

Efter skole gik jeg med tunge skridt hjem. Jeg glædede mig til at fortælle mine forældre om Lærke, men jeg var også bange for, hvordan de ville reagere. Da jeg kom hjem, sad min lillebror og så 'Svampebob firkant' i tv, og min mor stod i køkkenet og lavede mad. Min far var ikke kommet hjem endnu. Jeg gik gennem stuen og sagde ''Hej'' til Sofus, og han fortalte smilende, at han havde tabt endnu en tand. Jeg gik ud i køkkenet og min mor spurgte det sædvanlige spørgsmål:'' Hvordan er din dag gået?'' og som normalt svarede jeg:'' Godt. Hvad med din?'' ''Den er gået godt. Lidt kedelig,''svarede hun. ''Mor?'' spurgte jeg. ''Ja.'' svarede hun. ''Der er noget vigtigt, jeg skal snakke med dig og far om, når han kommer hjem,'' sagde jeg. ''Okay. Må man få af vide, hvad det handler om?'' spurgte hun nysgerrigt, og jeg svarede kort, kontant og måske lidt hårdt:'' Lærke.'' ''Åh,'' sagde mor. Jeg kunne se, at hun fik blanke øjne. Jeg smilede forsigtigt til hende, og så gik jeg ind i stuen. Efter det med Lærke har det ikke været det samme mellem os. Det virker som om, hun prøver at lægge afstand til mig, at hun ikke vil gøre mig til en så stor del af hendes liv, som Lærke og jeg var dengang. Jeg tror, det er fordi, hun er bange for også at miste mig, og opleve den samme smerte, som vi alle følte på det tidspunkt. Til at starte med, da hun blev mere afvisende over for mig, lige efter det med Lærke, hvor jeg faktisk havde alllermest brug for hende, kæmpede jeg imod, men nu har jeg vænnet mig til det og accepterer, at vi ikke er så tætte mere, og at jeg ikke har en 'Mor' på samme måde som alle mine venner. Istedet fungerer far som både 'Mor' og 'Far' for Sofus og mig.

 

Jeg satte mig ned og snakkede med Sofus, og tilbød, at vi kunne spille 'Ludo' og det ville han gerne. Efter et spil 'Ludo', som han vandt, hørte jeg døren gå op, og lidt efter råbte far: '' Jeg er hjemme!'' Jeg løb ud til ham og krammede ham: ''Har du haft en god dag, far?'' spurgte jeg ham. Han svarede grinende:''Ja! Hvad med dig?'' Jeg smilede og svarede: '' Min dag har været god. Far? Der er noget, jeg lige skal snakke med dig og mor om.'' ''Og hvad er det så?,'' spurgte han. ''Det finder du ud af lige om lidt,'' svarede jeg bare. ''Mor! Jeg skal lige tale med dig og far! Lige nu!,'' råbte jeg. Og mor råbte tilbage:'' Ja, jeg kommer nu!,'' ''Jeg vil også høre det!'' kom det fra Sofus. ''Nej Sofus! Det er privat!'' råbte jeg tilbage. ''Men jeg vil også høre det!,'' skreg en nu meget utilfreds Sofus. ''Nej Sofus ikke nu. Det kan være, at du får det af vide senere,'' råbte far, sødt men bestemt. ''Okay så...',' råbte Sofus.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...