Løgne(n)

Luna er 16 år og er ikke en almindelig teenager, for hun er nemlig tvilling. Ikke, at det gør det store, men det unormale er, at hende og hendes tvilling, Lærke, kan kommunikere, selvom Lærke er død! Hendes forældre ved det ikke, men det skal de snart finde ud af. For det viser sig at der rent faktisk er en chance for at få Lærke tilbage..

4Likes
0Kommentarer
431Visninger
AA

2. En fjende

 Jeg vågnede op og kiggede ind i Karla´s øjne. ''Luna, Luna?'' Jeg glippede med øjnene. Det var sket igen. Lærke havde kontaktet mig. ''Luna? Hvad sagde hun?,'' spurgte Karla mig. Karla så bekymret på mig. Hun bekymrer sig for meget om mig. Jeg kan jo godt passe på mig selv. Men det er nu meget rart, at hun altid er der for mig. ''Hun....'' ''Ja?'' afbrød Karla mig. Jeg fortsatte:'' Hun spurgte, hvordan det gik med far og mor.'' ''Ikke andet?'' spurgte Karla skuffet. ''Jo, hun sagde, at vi var i fare. Altså mig og resten af min familie. Hun sagde, at der var en, der kunne rejse mellem dødens rige og denne verden, som ville dræbe os alle sammen,'' svarede jeg: ''Hun fortalte, at hun havde fundet ud af det ved, at hun havde mødt nogle af dem, der styrer dødens rige, og de havde sagt, at hun ikke burde være der. At hun først burde være kommet dertil, når hun var 23 år...'' Karla afbrød mig igen: '' Åh!'' ''Ja, hun bad mig passe på. Jeg spurgte hende, om der var noget jeg kunne gøre for at undgå at få den samme skæbne som hende. Hun sagde, at der måske var noget, jeg kunne gøre.Og så sluttede forbindelsen...'' ''Åh nej!'' råbte Karla. ''Shh, det kan være, at du vækker Sofus,'' hviskede jeg. Sofus er min lillebror, han er 7 år gammel og går i 1. klasse. ''Undskyld, undskyld,'' forsvarede Karla sig. Vi var hjemme hos mig og sad og lavede lektier. Mine forældre var i biografen, og det var Karla´s og mit job at passe Sofus. Vi havde lagt ham i seng og sad nu inde på mit værelse og lavede lektier. ''Okay Luna. Nu mangler vi kun den her opgave, og så er vi færdige,'' sagde Karla.

Lidt efter sad vi inde i stuen og så en gyser. Da mine forældre kom hjem, tog Karla hjem til sig selv, og jeg gik i seng. Jeg tænkte over, om jeg skulle fortælle mine forældre om det, Lærke havde sagt. Men først og fremmest tænkte jeg på, hvordan jeg skulle fortælle dem, at jeg, lige siden jeg var 10 år gammel, havde kunnet kommunikere med hende. Det ville komme som et chok for dem, og jeg tror ikke, at de lige foreløbig vil kunne tilgive mig, at jeg har holdt det hemmeligt for dem i alle de år.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...