Burn for me

Alice lever i en normal verden, hvor unormale ting sker for hende. På hendes 16 års fødselsdag bliver hun accepteret på lys akademiet.
Hun har svært ved at acceptere sit nye liv, men hun bliver hurtigt smidt ud i nogle prøvelser, som kærlighed og træning af hendes gave. Kan hun modstå fristelserne? Eller vil endnu en ting gå galt for Alice?

11Likes
16Kommentarer
1529Visninger
AA

4. Smertefuld samtale

Efter jeg fik pakket alt mit tøj ud og andre ting jeg havde taget med. Valgte jeg at sidde og snakke med Jen. Det viste sig hun bare var virkelig glad for pink. Hun var ikke en total mode freak. Hun var faktisk meget interesseret i dyr og inden hun kom på skolen havde hun også haft en masse hunde. De blev nu passet af hendes søster. Hun havde fem søskende og to af dem gik her på skolen. En yngre søster Sarah og en ældre bror Damien. Jeg var ret misundelig over at Jen havde søskende, men det lød ikke til hende det altid var lige sjovt. Dog ville jeg bare godt have bare en. En at dele mine oplevelser med. En at dele mine mareridt med. Men man kan ikke få alt. Jeg fortalte også Jen om mig selv, og selvfølgelig kom spørgsmålet

”Hvorfor bor du med din moster?”

Jeg slog mine arme om mine ben og trak dem tæt til mig, som beskyttelse. Det var ikke noget jeg var glad for at tale om. Jeg havde selv spurgt min moster da jeg var 10 år, da alle mine andre venner havde en mor og far. Og det var jo normalt at havde en mor og far, ikke en moster. Det var endnu en ting der var anderledes ved mig.

”Mine forældre blev myrdet da jeg var lille”

Sagde jeg med en lille stemme. Gråden pressede sig på, og selvom det var så mange år siden. Savnede jeg at have dem. Jeg kunne knap nok huske mine forældre. Men min mor lignede mig. Langt blondt hår og blå øjne. Hun havde lange smalle ben og en tynd krop. Hun var smuk og lignede mere en model end en mor. Min far var ligeså smuk. Med sort kort hår der havde et gråligt skær af alder. Han var noget ældre end min mor var. Han var en professor, men de havde forelsket sig og fået mig. Og kort tid efter døde de. Jeg havde arvet min fars grønne øjne. De var klare. Og lyste næsten igennem billedet. De var et smukt par. Jeg kunne huske jeg fandt billedet da jeg var 14 år. Det lå gemt oppe på loftet. Det var et godt billede. De så begge lykkelige ud. Og smilede stort ud til kameraet mens jeg lå i mellem dem. Som helt spæd. Jeg kiggede på Jen, hun så sympatisk på mig, så jeg tilføjede.

”Men det er jo så længe siden nu, og jeg husker dem ikke rigtigt. Det ville bare ofte have været rart med en mor”

Jen nikkede og der kom en meget trykkende stemning i rummet. Jeg følte jeg var ved at blive kvalt i det. Og skulle til at rejse mig og flygte ud af det. Jeg kunne virkelig ikke mere, da Jen skiftede til et mere trygt emne og jeg kunne trække vejret igen

”Havde du fået dit skema?”

Jeg nikkede og fandt det frem. Jeg havde ikke nærstuderet det, da jeg bare ville have mit værelse og vidste jeg nok ikke ville kunne finde ud af det alligevel, da det ikke var almindelige klasser. Jeg rakte det til en meget fornøjet Jen. Hun kiggede hurtigt på det før hun hvinede højt. Jeg skar ansigter. Hun havde virkelig nogle gode lunger! Hun kiggede på mig med store øjne og en smule undskyldende da hun så mit ansigt

”Vi har de samme klasser!”

Jeg smilede, så ville jeg ikke være helt alene. Og jeg havde en jeg kunne følges med. For jeg var helt clueless på denne skole. Jeg var først startet som 16 årig, men normale lysfolk starter som 13 årige, når deres evner viser sig. Men fordi jeg levede med min moster som ikke har evnerne, blev jeg ikke fundet af lysfolket før jeg blev 16 år. Jeg var ved at være glad for jeg blev fundet, for ellers ville jeg ikke have mødt Jen. Vi snakkede indtil klokken blev middag og det var tid til frokost. Så voi bevægede os ned imod kantinen. Den lå nede i stuen. Suk. Jeg blev nok aldrig vant til trapperne, mens Jen hoppede energisk ned af dem. Hvordan kunne hun have så meget energi? Jeg var helt udmattet selvom vi kun havde brugt dagen på værelset. Men jeg havde selvfølgelig også stået op klokken 4 i morges for at være her.

Kantinen var et lille hyggeligt sted, hvor en sød gammel dame serverede varm mad til os. Maden skulle vi ikke betale for. Det var med i prisen for skolen. Og bordene var ikke som på en typisk normal skole, hvor der var lange rækker af borde. Her var det små runde borde hvor der maksimalt kunne sidde 5 omkring. Jeg fik set en masse nye ansigter men hilste ikke rigtig på nogen. Ikke andet end dem der hilste på mig og Jen. Jeg vidste jeg ville møde mange nye mennesker i morgen, så det var rart kun at skulle koncentrere mig om Jen i dag. Om aftenen efter et godt måltid mad og en kort rundvisning på skolen af Jen. Gik jeg i seng med en god mavefornemmelse. Og spændingen svirede rundt i kroppen. Forventningerne for morgen dagen var høj. Jeg glædede mig til at se hvad jeg kunne lære her på lys akademiet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...