Burn for me

Alice lever i en normal verden, hvor unormale ting sker for hende. På hendes 16 års fødselsdag bliver hun accepteret på lys akademiet.
Hun har svært ved at acceptere sit nye liv, men hun bliver hurtigt smidt ud i nogle prøvelser, som kærlighed og træning af hendes gave. Kan hun modstå fristelserne? Eller vil endnu en ting gå galt for Alice?

11Likes
16Kommentarer
1496Visninger
AA

8. Forklaringer

Mit hjerte bankede 100 gange hurtigere. Jeg svedte pludseligt. Jeg kunne ikke synke. Min hjerne nægtede at bearbejde den information jeg havde modtaget. Jeg kunne ikke fatte det. Hvorfor skulle min far slå Link’s far ihjel? Af hvilken grund? En enkelt forræderisk tåre gled uskyldigt ned af min kind. Hvorfor jeg græd, var jeg usikker på. Om det var for Link og hans tab. Eller informationen om at min far var en morder. Jeg havde kun en tanke

”Hvorfor?”

Link så på mig. For første gang uden had i blikket. Han lignede i et flygtigt sekund en lille dreng. Jeg kunne kun forstille mig minderne flyve igennem hans hoved. Han lignede ikke en lærer. Og jeg havde en stor trang til at give ham et kram. Selvom han havde været et helvede imod mig de sidste mange dage.

”I en verden langt herfra, kaldet Gannendorf. Det er vores hjemland. Du er født der, men du husker det nok ikke, da du kun var spæd da dine forældre blev dræbt. Min familie var simple borgere. Mens din familie var højere stående. Mine forældre var fattige, så mange så ned på os. Jeg husker en gang jeg legede foran vores hus, blev der råbt skældsord efter mig. Og jeg var bare en lille dreng på 6 år. Men det var store børn som råbte af mig, og smed småsten efter mig. Kun fordi vi var fattige. Den dag havde min far været inde ved torvet da en kvinde blev overfaldet af en person. Din far troede det var min far der havde gjort det, da han var den eneste fattige i nærheden. Så min far blev arresteret og han døde senere derinde, da straffen for overfald er høj.”

Jeg gispede højt. Hvad var det dog for en ond verden vi kom fra? Det var jo som 1800 tallet! Hvorfor blev der ikke gjort noget? Jeg kiggede forfærdet på ham. Han kiggede en smule skuffet på mig. Burde jeg have vidste det? Og så slog det mig. Det var jo nok noget der havde blevet nævnt i historie timerne, men jeg har bare været helt væk til at høre efter. Jeg rødmede svagt.

”Ehm, jeg var syg?”

Svarede jeg sarkastisk. Han vidste nok godt jeg ikke havde hørt efter. Noget jeg nok burde gøre frem over. Hvis det var et sted jeg skulle bo, så burde jeg vide noget om stedet. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige til Link nu. Jeg vidste nu hvorfor han var så sur, og det gav en smule mening for mig. Men jeg havde jo intet med det at gøre.

”Jeg er ked af jeg lod det gå ud over dig, jeg kan godt se nu at det var dumt af mig. Vil du godtage min undskyldning? Venner?”

Jeg kiggede ind i hans karamel farvet øjne. Hans øjne sagde det alt. De var en direkte vej til hans sjæl og de lyste af 100 procent ærlighed. Jeg nikkede og smilede blidt til ham. Jeg gav hans arm et hurtigt klem. Han kiggede lettet på mig og begyndte at gå væk. Jeg begyndte at gå den anden vej, så jeg kunne mødes med Jen igen. Jeg fandt hende nær omklædningsrummet. Hun lignede et nervevrag og så snart hun så mig angreb hun mig også

”Nå hvad så? Fik du snakket med ham?”

Jeg nikkede og forklarede det hele. Tænkte ikke det skulle være en hemmelighed imellem mig og Link, da det lyder til at være almindelig viden. Jeg kiggede seriøst på Jen mens jeg fortalte det. Hun så hverken chokeret eller bange ud. Det var vist kun mig der var bagud i forhold til historie. Jeg burde virkelig høre efter i timerne.

”Du vidste ikke det her?”

Jeg rystede på hovedet og sagde så

”Nej, jeg husker ikke Gannendorf, og jeg kan virkelig ikke holde mig vågen i historie timerne. Det er virkelig vildt at det er sådan. Jeg troede da det var som den almindelige verden. Hvad så med computere og sådan noget? Hvordan er det?”

Jen grinede da jeg nævnte computere. Det måtte betyde at det ikke var helt uvant for dem. Og så slog det mig. Jen havde en macbook stående på værelset. Jeg slog mig på panden og igen rødmede jeg. Selvfølgelig var de ikke HELT bagud. Det var bare den sociale rang der var gammeldags.

”Jen? Når du er faldet til ro, kan du ikke fortælle mig om Gannendorf?”

Hun tørrede sine øjne og nikkede så. Vi gik tilbage mod værelset, så vi trods alt havde noget privatliv. Det behøvede ikke at være almen viden at jeg ikke hørte efter i historie timerne, det er nok at en lærer ved det. Jen startede så snart vi var kommet tilbage på værelset og havde sat os ned.

”Gannendorf er som nok ved stedet for Lysfolket. Det er et smukt sted som ligger flere tusind kilometer herfra. Vi har mange floder og bjerge, så vores landskab er helt fantastisk. Landet er meget gammelt og vores love og skikke er tusind år gamle. Det virker måske underligt for dig, nu hvor du ikke er opvokset der. Men vi lever som almindelige mennesker gør og tøjet, er som du kan se, ganske normalt. Samfundet er delt op i fattige og rige. Det kommer an på ens efternavn. Fordi du er en Row, så har du en ret høj status i vores verden. Du er næsten royal.”

Jeg gispede højt, mig royal? Hun må have taget fejl!

”Jeg ved hvad du tænker, men jeg lyver ikke. Dit efternavn er meget gammelt, og stammer tilbage fra de første Lysfolk. Vores verden er styret af en præsident. Det er en person der bliver valgt hvert 10. år. Han styrer lovene og sørger for at de bliver opretholdt af hans personlige politi. Det din far gjorde var ikke unormalt. Det sker ofte, fordi de ikke gider bruge ressourcer på en retssag, da fattige ofte ikke kan betale den. Det kan virke som en barsk verden. Men det har fungeret i mange år.”

Jeg nikkede og forsøgte at huske så meget som muligt. Det var mange informationer på en gang. Men jeg var lykkelig for hun ville fortælle mig dem.

”Vi skal til Gannendorf i vinterferien”

Jeg kiggede på hende med store øjne. Var hun seriøs? Hun grinede af mig og nikkede. Vinterferien var kun en måned væk. Jeg skulle virkelig endelig se mit hjemland? Men hvad med min moster?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...