Burn for me

Alice lever i en normal verden, hvor unormale ting sker for hende. På hendes 16 års fødselsdag bliver hun accepteret på lys akademiet.
Hun har svært ved at acceptere sit nye liv, men hun bliver hurtigt smidt ud i nogle prøvelser, som kærlighed og træning af hendes gave. Kan hun modstå fristelserne? Eller vil endnu en ting gå galt for Alice?

11Likes
16Kommentarer
1549Visninger
AA

2. Akademiet

At være anderledes havde altid været en del af mig. Da jeg var 5 år, snakkede jeg med sofaen fordi jeg så væsner der sad derpå. Men da jeg blev 13 år blev jeg for alvor stemplet anderledes. Og jeg kunne da også de det selv. Da jeg vågnede op på min 13 års fødselsdag, havde mine hænder en varm blå glød over sig. Jeg panikkede selvfølgelig og løb skrigende ind til min moster og sagde at mine hænder var blå. Hun troede jeg var sindssyg og bad mig om at sove videre. Da jeg senere fortalte og viste hende det igen, græd hun af glæde og sagde jeg var en af dem. Jeg fattede ikke et hak af hvad hun mente. En af hvad? 

Det viste sig at min mor var en del af lysfolket. Nogle væsner der havde specielle evner. En af dem var at kunne få ens hænder til at blive blå. Jeg grinede af hende. Selvom det var mig der var anderledes, kunne jeg bare ikke fatte at JEG skulle være en del af en hel anden verden! Men det var jeg. Og da jeg blev 16 år skulle jeg starte på en speciel skole for lysfolk. Gemt godt væk i menneskenes verden. Lys akademiet. Catchy ikke? Åh gud. Lad mig dø nu! Jeg ville bare blive hos min moster og være normal!

Jeg var ankommet tidligt. Det var jeg lykkelig for, jeg havde ikke brug for nysgerrige øjne. Jeg førte hidsigt mit blonde hår bag ørene. Det var akkurat ikke langt nok til at ville blive der. Men af ren vane, forsøgte jeg stadig at få det til at blive på plads. Satans korte hår. Jeg slæbte min kuffert ind i forhallen og ledte efter kontoret så jeg kunne få mit værelse og pakke ud. Min moster måtte ikke komme ind på skolens område da hun ikke er "en af os" så jeg var helt alene. Jeg hadede allerede dette sted! Jeg kunne ikke finde skyggen af et skilt. Så jeg falmede i blinde, og vandrede rundt på de lange gange, indtil jeg så bevægelse fra en person. Jeg skyndte mig ned og gangen og sagde forpustet

"Undskyld men hvor er kontoret? Det er ikke lige til at finde"

Personen vendte sig nysgerrigt rundt. Jeg tabte helt vejret. Han var lækker. Ligesom supermodel lækker. Jeg kunne næsten ikke fatte jeg faktisk havde valgt at snakke til ham! Han havde sort halvlangt hår, karamel farvet øjne, og et skævt smil der sendte mine knæ mod syd. Han var gude skøn! Han så gammel ud, men jeg gik ud fra han var en elev, da han var afslappet klædt i et par joggingbukser og en løs bluse. Han smilede skævt til mig og sagde så

"Det er lige her henne. Det er ikke så svært at finde hvis man nu bare valgte at åbne øjnene i stedet for at løbe efter andre personer"

Da jeg så hvor han pegede, kunne jeg se, at jeg stod faktisk lige ved døråbningen. Han havde tydeligvis lige været derinde. Jeg slog mig selv og skreg mentalt af ham for at være arrogant. Min kuffert skreg ligesom ny elev her. Men det havde han nok ikke lige set? Han begyndte at gå væk så jeg råbte sarkastisk efter ham.

”Tak for hjælpen!”

Og gik ind for at få mit værelsesnummer, skema og nøgle. Fantastisk første dag!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...