Englen, Mennesket og Vampyren - En Falden Engel

Jeg åbnede langsomt øjnene, mens jeg følte et klart ubehag i min krop. Da jeg åbnede øjnene helt, blændede den stærke morgensol mig. Jeg vendte mig om på siden, væk fra solen, så jeg igen ville blive i stand til at se noget. Mens jeg ganske langsomt kom på benene, så jeg mig undrende omkring. Alting var forandret, men var forblevet det samme. Jeg så ned på mine fingre, lange, tynde og kridhvide. De føltes underlige, og først lang tid efter gik det op for mig hvorfor. Jeg frøs. Det var underligt, underligt at vende sig til den krop, jeg havde fået. Underligt at vende sig til alle de pludselige følelser, og over at kunne føle smerte. Jeg mærkede sulten inden længe, og havde aldrig før følt noget lignende. Mens jeg med vaklende ben forsøgte på at gå, kunne jeg mærke min ryg smerte ved skulderbladene. Der hvor mine vinger engang havde været.......

13Likes
32Kommentarer
4224Visninger
AA

2. Varulven

Jeg rørte hurtigt rundt i suppen, for at forhindre at den kogte over. Jeg havde næsten glemt den. Jeg havde været så optaget af at skrubbe gulvet rent med en stiv børste. Det hjalp dog ikke meget på den beskidte betongulv, der nærmest var sort af skidt. Jeg slukkede hurtigt for varmen. Nu skulle suppen bare køle af, så den kunne bruges i morgenaften. Jeg gik igen på knæ på gulvet, og greb min børste. Jeg dyppede den i det varme vand, og gav mig til at skrubbe igen. Det var hårdt arbejde, men det var nødt til at blive gjort.

"Hallo... ehm... du der."

Jeg så op fra gulvet, og mødte blikket fra den unge pige, som jeg havde hjulpet tidligere. Godt nok kendte hun ikke mit navn, men det var stadig uhøfligt at sige: du der.

"Jeg skal mega meget på toilet. Kan du ikke hurtigt tage over for mig?"

Spurgte hun, og så hurtigt mod døren. Jeg bed mærke i at det ikke var toiletdøren, men døren til gaden udenfor.

"Jeg lover at jeg skynder mig."

Tilføjede hun forhåbningsfuldt. Jeg sukkede, men nikkede. Jeg smed hurtigt børsten ned i spanden, og rejste mig. Hun for forbi mig, og gik hurtigt ind på toilettet. Jeg strakte mig lidt, inden jeg gik ud i serverings-stuen igen. Mine knæ og hænder var ømme af kontakten mod gulvet, og min ryg var øm af at være bøjet hele tiden. Jeg sørgede for at rette min ryg, da jeg stillede mig bag gryden med suppe. Jeg skyndte mig at hælde op i nogle skåle, for at indhente den tabte tid, som skyldtes pigen.

"Kan jeg ikke få nogle flere kødboller?"

Spurgte en ru, hæs stemme mig. Jeg så op fra gryden, og straks slog det mig. Varulv. Jeg fangede nogle kødboller med suppeskeen, og lagde dem i hans skål. Han var den sidste i køen, så det gav mig tid til at studere ham. Han var mørkhåret, med mørke øjne. Han kunne ikke være mere end tredive. Han haltede let på det ene ben, hvilket ikke undrede mig. Det havde været fuldmåne aften forinden, så han var stadig ved at hele fra de skader han havde pådraget sig. Ikke destro mindre så var det underligt at han var her, og at han var her alene. Varulve er flokdyr, og blev kun sjældent udvist, hvis de havde gjort noget meget dårligt. Jeg nåede ikke at tænke mere over det, før Christian, ejeren af suppekøkkenet, diskret trak mig til side. Han så på mig med et vredt blik, og pegede på køkkendøren. Jeg sukkede, og gik ud i køkkenet. Han fulgte efter, og trak døren tæt til. Han sukkede dybt, og rystede på hovedet, så de lange, mørke krøller hvirvlede frem og tilbage. Jeg så ned i gulvet, godt klar over at han ville skælde mig ud igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...