Englen, Mennesket og Vampyren - En Falden Engel

Jeg åbnede langsomt øjnene, mens jeg følte et klart ubehag i min krop. Da jeg åbnede øjnene helt, blændede den stærke morgensol mig. Jeg vendte mig om på siden, væk fra solen, så jeg igen ville blive i stand til at se noget. Mens jeg ganske langsomt kom på benene, så jeg mig undrende omkring. Alting var forandret, men var forblevet det samme. Jeg så ned på mine fingre, lange, tynde og kridhvide. De føltes underlige, og først lang tid efter gik det op for mig hvorfor. Jeg frøs. Det var underligt, underligt at vende sig til den krop, jeg havde fået. Underligt at vende sig til alle de pludselige følelser, og over at kunne føle smerte. Jeg mærkede sulten inden længe, og havde aldrig før følt noget lignende. Mens jeg med vaklende ben forsøgte på at gå, kunne jeg mærke min ryg smerte ved skulderbladene. Der hvor mine vinger engang havde været.......

13Likes
32Kommentarer
4406Visninger
AA

51. Tilgivet

Jeg mærkede et par ukendte hænder på min krop, og åbnede mine øjne igen. Jeg sukkede stille, og greb ud efter Erik, som holdt mig lidt tættere ind til sig. Han aede mig bekymret over hovedet.

"Hun er ikke kun træt, hun er skadet indvendigt."

Sagde en ukendt kvinde trist, og straks blev Eriks greb om mig mere fast. Men jeg gled bort, inden jeg kunne høre mere.

 

"Hey."

Sagde Erik sødt, da jeg langsomt slog øjnene op igen. Jeg gav ham et træt smil, og lod ham trække mig tæt ind til sig. Jeg lagde hovedet mod hans nøgne bryst, og fik et let kys på panden.

"Jeg elsker dig."

Hviskede han blidt i mit øre, men med en trist klang.Jeg så på ham med et undrende blik.

"Jeg elsker også dig."

Svarede jeg, og mødte hans læber i et lidenskabeligt kys. Han kyssede mig tilbage, ivrigt, som om at han ikke ville stoppe. Så vi ville bryde James's regel. Men Erik virkede som om at han var ligeglad, for han blev ved med at kysse mig lidenskabeligt. Jeg skubbede mig lidt væk fra ham.

"Hvad er der?"

Spurgte jeg undrende. Jeg kunne fornemme, at der var noget galt.  Erik så trist på mig, og kyssede mig ganske forsigtigt igen. Jeg skubbede ham væk, da hans kys blev mere ivrigt.

"Du... øhm... kysser udenom."

Sagde jeg undrende. Erik sukkede let, og gav mig et kys på panden.

"En af Maddies venner har evnen til at finde ud af, hvad der er galt med syge væsner. Hun arbejder som læge. Du har beskadiget din krop alt, alt for meget på det seneste."

Forklarede Erik trist, så jeg forstod at det var derfor at jeg var besvimet.

"Du er nødt til at være forsigtig, meget, meget forsigtig. Din krop kan ikke klare mere stress og flere skader."

Hviskede han bekymret, og kyssede mig på panden igen. Jeg trak ham ind til mig, og kyssede ham beroligende med mine læber. Jeg vendte rundt i sengen med ham, så jeg havnede ovenpå ham.

"Jeg skal nok være for forsigtig. Jeg skal nok blive i sengen, jeg skal gøre alt hvad i beder mig om, du må bare ikke lade mig være alene. Jeg vil bare ikke undvære dig."

Hviskede jeg, mens at han aede mig over min kind.

"Jeg kan ikke føle mig sikker, jeg kan ikke sove ordentligt, jeg kan ikke være mig selv, hvis du ikke er der."

Hviskede jeg, og ventede på et svar. Erik nikkede let, og vendte mig hurtigt i sengen, så han endte ind over mig. 

"Du er min."

Hviskede han begærligt, og begyndte at kysse mig ivrigt. Jeg sukkede let, glad for at han havde sagt ja. Han fjernede tæppet imellem os, og begyndte at trække tøjet af mig. 

"Du er min, jeg elsker dig og jeg vil aldrig lade dig være alene."

Hviskede han, og trak det sidste af sit tøj af. Jeg smilende taknemmeligt til ham, og spredte mine ben for ham, så vi kunne elske. Jeg ville gøre alt i verden for ham, han måtte bare aldrig holde sig fra mig og ikke elske med mig. Jeg havde mistet for meget, til at skulle undvære ham. For når vi var sammen på den måde, når vi elskede, så følte jeg mig endeligt tilgivet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...