Englen, Mennesket og Vampyren - En Falden Engel

Jeg åbnede langsomt øjnene, mens jeg følte et klart ubehag i min krop. Da jeg åbnede øjnene helt, blændede den stærke morgensol mig. Jeg vendte mig om på siden, væk fra solen, så jeg igen ville blive i stand til at se noget. Mens jeg ganske langsomt kom på benene, så jeg mig undrende omkring. Alting var forandret, men var forblevet det samme. Jeg så ned på mine fingre, lange, tynde og kridhvide. De føltes underlige, og først lang tid efter gik det op for mig hvorfor. Jeg frøs. Det var underligt, underligt at vende sig til den krop, jeg havde fået. Underligt at vende sig til alle de pludselige følelser, og over at kunne føle smerte. Jeg mærkede sulten inden længe, og havde aldrig før følt noget lignende. Mens jeg med vaklende ben forsøgte på at gå, kunne jeg mærke min ryg smerte ved skulderbladene. Der hvor mine vinger engang havde været.......

13Likes
32Kommentarer
4255Visninger
AA

44. Skrøbelig?

"Hvordan har James det?"

Spurgte jeg forsigtigt, da jeg gik ind i stuen. Maddie vendte sig imod mig med et chokeret blik.

"Jeg har det fint."

Sagde James, og gjorde mig opmærksom på at han sad i sofaen. Han rejste sig fra sofaen uden problemer, men gjorde tegn til Maddie, at hun skulle blive siddende.

"Christian gav mig blod nok til at jeg kunne komme mig, også mine arme..."

Tilføjede han, da han så at jeg skævede bekymret til hans arme. 

"Han hviler sig. Han gav mig mere end nødvendigt."

Sagde James venligt, og stoppede op foran mig. Jeg begrænsede mig, og forsøgte at koncentrere mig om at se ned i gulvet, men det var svært, når jeg havde det så skidt.

"Men du..."

Sagde James bekymret, og løftede mit ansigt op.

"Du skal hvile dig. Det er tydeligt, at se på dig, at du ikke har det godt."

Tilføjede James, og tilbød mig hans arm, så han kunne støtte mig. Det var tydeligt, at han mente, at jeg skulle tilbage i seng og at jeg skulle hvile mig. Jeg afslog, og blev ved med at se ned i gulvet.

"Jeg burde ikke..."

Jeg ville protestere, men straks for Maddie hen og stak mig en lussing. Jeg holdt balancen nogle få sekunder, men sank så i gulvet som en livløs kludedukke. Jeg blinkede træt, og kunne se, at James forsigtigt skubbede Maddie tilbage. Min krop sank hen i bevidstløsheden, men jeg forblev vågen indeni.

"Hvad tænkte du på?!"

Spurgte James rasende Maddie, som let krøb sig under hans blik. Hun trak på skuldrene.

"Christian har selv sagt, at hun er skrøbelig. Alt, alt for skrøbeligt. Det ved du. Han har undersøgt hende med sin evne."

Sagde James bekymret, og sukkede, før at han vendte sig mod mig. Han gik på hug, og samlede forsigtigt min krop op fra gulvet. Så rejste han sig igen, og forlod stuen med mig i armene.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...