Englen, Mennesket og Vampyren - En Falden Engel

Jeg åbnede langsomt øjnene, mens jeg følte et klart ubehag i min krop. Da jeg åbnede øjnene helt, blændede den stærke morgensol mig. Jeg vendte mig om på siden, væk fra solen, så jeg igen ville blive i stand til at se noget. Mens jeg ganske langsomt kom på benene, så jeg mig undrende omkring. Alting var forandret, men var forblevet det samme. Jeg så ned på mine fingre, lange, tynde og kridhvide. De føltes underlige, og først lang tid efter gik det op for mig hvorfor. Jeg frøs. Det var underligt, underligt at vende sig til den krop, jeg havde fået. Underligt at vende sig til alle de pludselige følelser, og over at kunne føle smerte. Jeg mærkede sulten inden længe, og havde aldrig før følt noget lignende. Mens jeg med vaklende ben forsøgte på at gå, kunne jeg mærke min ryg smerte ved skulderbladene. Der hvor mine vinger engang havde været.......

13Likes
32Kommentarer
4543Visninger
AA

53. Selenas forældre er borte

"Erik?"

Mumlede jeg træt, og rakte ud efter ham. Da jeg istedet fik fat i noget langt hår, trak jeg hurtigt fingrene til mig og åbnede øjnene. Jeg mødte Selena's blik, og blinkede træt.

"Godmorgen."

Hilste hun. Det gik op for mig, at hun lå på maven og læste i et magasin. Jeg sukkede stille, da det også gik op for mig, at Erik allerede var stået op og havde ladt mig sove videre.

"Godmorgen."

Hilste jeg, og strak mig let under den tykke dyne.

"Har din mor ikke lært dig, at det er uhøfligt at ligge i andres senge?"

Mumlede jeg træt og irriteret. Hun trak på skuldrene.

"Mine forældre er døde, og jeg plejer at måtte gøre hvad jeg vil."

Svarede hun, og læste videre i bladet. Jeg fløj op i en siddende stilling.

"A'hva?"

Spurgte jeg chokket. Det var meningen, at Selena skulle have opvokset med de forældre, som jeg var blevet sat til at beskytte og det var meningen at de alle tre skulle elske hinanden. Jeg begyndte uventet at græde, jeg havde så ondt af Selena.

"Hold da op, hvad nu?"

Spurgte Selena forundret, og satte sig op. Hun lagde forsigtigt en hånd på min skulder, men rev den straks til sig.

"Av for satan."

Bandede hun. Jeg vendte mig imod hende, og holdt op med at græde, så der ikke kom flere tårer over mine kinder.Jeg tog forsigtigt hendes hånd, som var blevet rød. Jeg pustede forsigtigt på den, klar over at jeg havde brændt hende. Jeg behøvede ikke at bruge min udødelighed denne gang, da Selena heler lynhurtigt som en fuldblods. Jeg pustede bare let for at dæmpe smerten over varmen.

"Kendte du mine forældre?"

Spurgte Selena undrende. Jeg nikkede let, da jeg så de mange spørgsmål i hendes øjne.

"De døde begge, før at jeg kunne begynde at huske."

Forklarede hun. Jeg nikkede let, og gav mig til at fortælle alt om dem, som jeg kunne huske. Det var ikke meget som jeg kunne huske, men Selena var glad for alt den information, som hun kunne få.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...