Englen, Mennesket og Vampyren - En Falden Engel

Jeg åbnede langsomt øjnene, mens jeg følte et klart ubehag i min krop. Da jeg åbnede øjnene helt, blændede den stærke morgensol mig. Jeg vendte mig om på siden, væk fra solen, så jeg igen ville blive i stand til at se noget. Mens jeg ganske langsomt kom på benene, så jeg mig undrende omkring. Alting var forandret, men var forblevet det samme. Jeg så ned på mine fingre, lange, tynde og kridhvide. De føltes underlige, og først lang tid efter gik det op for mig hvorfor. Jeg frøs. Det var underligt, underligt at vende sig til den krop, jeg havde fået. Underligt at vende sig til alle de pludselige følelser, og over at kunne føle smerte. Jeg mærkede sulten inden længe, og havde aldrig før følt noget lignende. Mens jeg med vaklende ben forsøgte på at gå, kunne jeg mærke min ryg smerte ved skulderbladene. Der hvor mine vinger engang havde været.......

13Likes
32Kommentarer
4420Visninger
AA

29. Røde øjne

Jeg for op, da jeg pludseligt vågnede. Jeg trak vejret anstrengt, og mente svagt at kunne huske, at jeg havde haft et mareridt. Jeg blev opmærksom på at nogen så på mig, og vendte let mit hoved. Jeg mødte nogle røde øjne, som fik mig til at fare tilbage og falde på gulvet.

"Av."

Mumlede jeg stille, og tog mig til hovedet. Mit hoved gjorde stadigt ondt. Jeg åbnede øjnene igen, og mødte James's blik.

"Det må du undskylde."

Sagde jeg forsigtigt, og var blev klar over, at det var James's øjne, som jeg havde set. Han blinkede forvirret, mens hans øjne genvandt deres normale farve.

"Normalvis, så ville det være mig som undskyldte."

Sagde han utilfreds, og rakte sin hånd ud for at hjælpe mig på benene. Så snart jeg var kommet på benene, slap han mig hurtigt igen, så jeg nær var væltet. Jeg genvandt hurtigt balancen, men blev klar over at jeg svajede en smule. Min krop var stadig ikke kommet sig over min hjernerystelse, eller det regnede jeg med. Han var i dårligt humør, så jeg havde ikke just lyst til at spørge efter Erik, af frygt for hvad han ville sige.

"Erik sover, hvis det skulle undre dig."

Sagde James, med en utilfreds tone i sin stemme. Nu fortrød jeg, at jeg ikke havde spurgt.

"Han sover til langt op af natten, hvis han får lov."

Sagde James lidt venligere, og rakte mig en kold klud fra bordet, som jeg var faldet ned fra. Jeg tog imod mod den, med et taknemmeligt blik, og satte den mod mit smertende hoved.

"Det ville hjælpe, hvis du fik noget at spise."

Sagde James igen utilfreds, og gav mig et underligt søgende blik. Jeg så undrende tilbage, hvilket han valgte at ignorere.  Han gjorde tegn til at jeg skulle følge ham, så det gjorde jeg. Han ledte mig ud i køkkenet, hvor han havde en gryde sat over.

"Jeg regnede med at du snart ville vågne."

Forklarede han, og hældte op til mig i en skål. Jeg kunne lugte mig frem til, at det var en gryderet med grønsager og lækkert kød. Min mund løb helt i vand.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...