Englen, Mennesket og Vampyren - En Falden Engel

Jeg åbnede langsomt øjnene, mens jeg følte et klart ubehag i min krop. Da jeg åbnede øjnene helt, blændede den stærke morgensol mig. Jeg vendte mig om på siden, væk fra solen, så jeg igen ville blive i stand til at se noget. Mens jeg ganske langsomt kom på benene, så jeg mig undrende omkring. Alting var forandret, men var forblevet det samme. Jeg så ned på mine fingre, lange, tynde og kridhvide. De føltes underlige, og først lang tid efter gik det op for mig hvorfor. Jeg frøs. Det var underligt, underligt at vende sig til den krop, jeg havde fået. Underligt at vende sig til alle de pludselige følelser, og over at kunne føle smerte. Jeg mærkede sulten inden længe, og havde aldrig før følt noget lignende. Mens jeg med vaklende ben forsøgte på at gå, kunne jeg mærke min ryg smerte ved skulderbladene. Der hvor mine vinger engang havde været.......

13Likes
32Kommentarer
4399Visninger
AA

48. Mor, jeg er træt

Jeg listede forsigtigt ned af trappen, glad for at jeg havde sneget mig forbi James og Maddie's soveværelse, uden at vække dem. Nu var jeg bare lidt bekymret for hvor Erik lå og sov henne. Jeg var nødt til at vide det, så jeg ikke risikerede at vække ham, når jeg forlod huset. Så jeg kunne følge den søde sang, som lød i mine ører. Den hviskede til mig.

"Kom, kom og dans med os. Dans dine bekymringer væk. Dans en evighed."

Jeg nikkede for mig selv. Jeg ville danse, danse det hele væk i en rus af velvære. Jeg stoppede op ved stuedøren, som var lukket, da jeg hørte en svag lyd. Jeg åbnede forsigtigt døren, og kunne se at Erik sov på sofaen. For en kort stund forsvandt sangen fra mine ører, da jeg mærkede en overvældende lyst. Erik sov uden pyjamas, og havde i søvne fået hevet sin dyne af, så han kun lå i underbukser. Jeg fik lyst til at gå hen til ham, hive ham på gulvet og elske med ham, stik på stedet. Jeg tog det første skridt, da sangen blev højere, så den næsten skar i mine ører. Men den kvalmende sødme lokkede mig til at vende om, og til at gå mod hoveddøren. Stemmen var så perfekt, så vidunderlig, at jeg uden tøven åbnede hoveddøren og gik ud. Jeg lod døren stå, og fulgte bare sangen.

"Kom, kom, dans med os."

Hviskede flere stemmer, tydeligere og tydeligere, jo længere væk jeg kom fra huset. 

"Ræk mig din hånd, og dans med mig."

Hørte jeg en tydelig stemme, den som havde sunget for mig. Hun rakte sin slanke arm frem, med en åben hånd, tilbød hun mig at danse for evigt. Jeg var ved at række ud, da jeg pludseligt blev revet tilbage. Jeg blinkede døsigt, da jeg opdagede Maddie som trådte ind foran mig. Jeg forsøgte at rejse mig igen, men var for træt.

"Forsvind øjeblikkeligt fra mit område, Analasi."

Hvæssede Maddie med sine hugtænder fremme. Fedronningen rejste sig fra sin siddende stilling, og svingede elegant med sin kappe, da hun og hendes følge trak sig tilbage. Jeg blinkede endnu mere træt, og lagde mig kort tilrette på jorden. Jeg fik dog ikke lov til at blive liggende, da Maddie bukkede sig ned og trak mig ind i sin favn. Hun rejste sig, og bar mig tilbage til huset. Det var tydeligt at hun var rasende over fe-dronningen forsøg på at kidnappe mig, som var foregået på Maddies område. Jeg lagde søvnig mit hoved imod Maddie's skulder. Jeg blinkede mere og mere træt, og hviskede stille. Jeg ved ikke hvorfor jeg gjorde det, men jeg gjorde det. Jeg hviskede til Maddie, som bar mig i sikkerhed:

"Mor, jeg er træt."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...