Englen, Mennesket og Vampyren - En Falden Engel

Jeg åbnede langsomt øjnene, mens jeg følte et klart ubehag i min krop. Da jeg åbnede øjnene helt, blændede den stærke morgensol mig. Jeg vendte mig om på siden, væk fra solen, så jeg igen ville blive i stand til at se noget. Mens jeg ganske langsomt kom på benene, så jeg mig undrende omkring. Alting var forandret, men var forblevet det samme. Jeg så ned på mine fingre, lange, tynde og kridhvide. De føltes underlige, og først lang tid efter gik det op for mig hvorfor. Jeg frøs. Det var underligt, underligt at vende sig til den krop, jeg havde fået. Underligt at vende sig til alle de pludselige følelser, og over at kunne føle smerte. Jeg mærkede sulten inden længe, og havde aldrig før følt noget lignende. Mens jeg med vaklende ben forsøgte på at gå, kunne jeg mærke min ryg smerte ved skulderbladene. Der hvor mine vinger engang havde været.......

13Likes
32Kommentarer
4262Visninger
AA

33. Mød familien

"Det forklarer bidemærkerne på din ryg og nakke."

Mumlede Erik for sig selv, og kyssede mig let på kinden, før han hurtigt fjernede sig igen. James så utilfreds på Erik, så han satte sig ned ved køkkenbordet, så langt væk fra mig som muligt. James var ved a sige noget til mig, men straks udstødte Erik en meget utilfreds lyd, så han fangede James's opmærksomhed.

"Vær sød."

Bad Erik, og gav James et såret blik. James sukkede let, og skiftede holdning.

"Hvad hedder du?"

Spurgte han, en smule venligt. 

"Jeg har ikke noget navn."

Forklarede jeg kort, og skyndte mig at tilføje, inden James afbrød mig igen.

"Men Erik har kaldt mig Sarah."

Sagde jeg med et let smil, og kunne se at James gav Erik et underligt blik. Erik trak let på skuldrene, og gav mig et smil. 

"Hvad er du?"

Forsøgte James at spørge så venligt som muligt, men det mislykkes en smule. Jeg så på Erik, i tvivl om jeg skulle fortælle det til James. Erik nøjes med at trække på skuldrene. Valget var mit. Jeg overvejede det kort, men nåede ikke længere, da Maddie forsigtigt kom ind i køkkenet.

"Hej."

Hilste Erik og jeg på samme tid. James nøjes med at slå armene om hende, og kysse hende på læberne.

"James, vi har gæster."

Sagde hun flovt, og rødmede let. Hun gav mig et venligt smil, og et nysgerrigt blik.

"Erik har kaldt mig Sarah."

Forklarede jeg kort. Hun nøjes med at nikke let.

"Og hvem var du før?"

Spurgte hun forsigtigt. Jeg sukkede, det var efterhånden lige meget om jeg sagde noget eller ej. For at være sammen med Erik, så var jeg nødt til at være ærlig overfor hans skaber. Hun kunne trods alt holde os adskilt, hvis hun ønskede det. Ikke at jeg regnede med det, men jeg kunne ikke være for sikker. Jeg svarede roligt:

"Her på jorden kalder i mig Ærkeenglen Gabriel, min faders højre hånd."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...