Englen, Mennesket og Vampyren - En Falden Engel

Jeg åbnede langsomt øjnene, mens jeg følte et klart ubehag i min krop. Da jeg åbnede øjnene helt, blændede den stærke morgensol mig. Jeg vendte mig om på siden, væk fra solen, så jeg igen ville blive i stand til at se noget. Mens jeg ganske langsomt kom på benene, så jeg mig undrende omkring. Alting var forandret, men var forblevet det samme. Jeg så ned på mine fingre, lange, tynde og kridhvide. De føltes underlige, og først lang tid efter gik det op for mig hvorfor. Jeg frøs. Det var underligt, underligt at vende sig til den krop, jeg havde fået. Underligt at vende sig til alle de pludselige følelser, og over at kunne føle smerte. Jeg mærkede sulten inden længe, og havde aldrig før følt noget lignende. Mens jeg med vaklende ben forsøgte på at gå, kunne jeg mærke min ryg smerte ved skulderbladene. Der hvor mine vinger engang havde været.......

13Likes
32Kommentarer
4219Visninger
AA

16. Mit sande væsen

"Og her gik jeg og glædede mig over, at du for engangskyld ikke dukkede op."

Sagde Christian muntert, da jeg trådte ind af døren. Hans smil forsvandt dog, da Erik trådte ind af døren bag mig. Erik havde besluttet sig for at holde øje med mig et stykke tid, for at sikre sig, at jeg ikke lavede ballade.

"Hvad vil du?"

Spurgte Christian fjendtligt, og lod sine øjne lyse kort op, så Erik blev klar over at han var et medlem af feernes folk. Erik viste hurtigt sine hugtænder, og hvæssede lavt. Det var ikke fjendtligt af Erik, han viste bare, at han godt kunne forsvare sig.

"Så er det godt, drenge."

Sagde jeg utilfreds, og stillede mig imellem dem. Christian så straks på mig med et smil.

"Det havde jeg glemt. Du taler nu."

Sagde han muntert, men så på Erik med et skarpt blik, som så lige så skarpt tilbage. Jeg sukkede opgivende.

"Jeg blev druknet af varulven igår. Erik fiskede mig op, og tog mig med hjem til sin familie. Han holder øje med mig."

Forklarede jeg, og blev klar over at jeg havde sagt familie. 

"Du mener vel klan?"

Spurgte Christian surt, mens han blev ved med at se utilfreds på Erik. Erik rystede dog på hovedet, til Christians store overraskelse.

"Familie, jeg betragter min skaber og hendes mage som min familie."

Forklarede Erik, og trådte et enkelt skridt tilbage. Han viste overfor Christian, at han havde anerkendte at det var Christians område, og at han ville følge hans regler. 

"Druknet?"

Spurgte Christian pludseligt, da det gik op for ham, hvad jeg havde sagt. Jeg nikkede let.

"Jeg døde."

Præciserede jeg det, og kunne fornemme at Erik så på mig. Nu havde han fået bevist, at jeg rent faktisk døde. Jeg skulle passe på, at jeg ikke talte over mig.

"Hvad er du?"

Spurgte Christian opgivende. Jeg rystede på hovedet, men valgte at give ham lidt informationer alligevel.

"Jeg er gammel, meget gammel, ældre end du selv vil tro. Og jeg kan ikke dø. Min krop kan, men jeg lever videre. Jeg er bundet til den her krop, så kroppen vil hele, så jeg kan leve videre i den."

Forklarede jeg, og fortrød straks, at jeg havde sagt så meget. På den anden side, så ville de ikke kunne gætte hvad jeg var, ud fra den smule information.

"Så det her er ikke dit rigtige udseende?"

Spurgte Erik nysgerrigt. Jeg rystede på hovedet, og trådte lidt væk fra dem. 

"Mit sande væsen, eller det som jeg engang var, ville i ikke kunne se på. Det ville brænde jeres øjne ud af hovedskallen på jer, og min sande stemme gøre jer dovne, før jeres hjerner ville koge."

Forklarede jeg, og vendte mig væk fra dem. Jeg måtte lave noget andet, end de begyndte at stille flere spørgsmål. Jeg gav mig til at skrælle kartofler, som jeg plejede.

"Du kan godt opgive det."

Sagde Christian venligt. Jeg troede kort, at han talte til mig.

"Når hun skræller kartofler, så lukker hun af for alt andet. Så ønsker hun ikke kontakt med andre."

Sagde han, og der gik det op for mig, at han talte til Erik. Jeg var glad for det, da jeg hørte Christian gå ud foran. Ikke flere spørgsmål, lige foreløbigt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...