Englen, Mennesket og Vampyren - En Falden Engel

Jeg åbnede langsomt øjnene, mens jeg følte et klart ubehag i min krop. Da jeg åbnede øjnene helt, blændede den stærke morgensol mig. Jeg vendte mig om på siden, væk fra solen, så jeg igen ville blive i stand til at se noget. Mens jeg ganske langsomt kom på benene, så jeg mig undrende omkring. Alting var forandret, men var forblevet det samme. Jeg så ned på mine fingre, lange, tynde og kridhvide. De føltes underlige, og først lang tid efter gik det op for mig hvorfor. Jeg frøs. Det var underligt, underligt at vende sig til den krop, jeg havde fået. Underligt at vende sig til alle de pludselige følelser, og over at kunne føle smerte. Jeg mærkede sulten inden længe, og havde aldrig før følt noget lignende. Mens jeg med vaklende ben forsøgte på at gå, kunne jeg mærke min ryg smerte ved skulderbladene. Der hvor mine vinger engang havde været.......

13Likes
32Kommentarer
4262Visninger
AA

35. Mit menneske, min elskede Erik

"Jeg vovede over ham. Forhindrede at han blev slået ihjel i ulykker. Men efterhånden begyndte jeg også at forhindre småting. At han faldt og slog sig, at hans pung blev stjålet. Jo ældre han blev, jo flere ulykker og uheld forhindrede jeg. Det gik ikke op for mig, at de ulykker og uheld skulle ske, at det er en del af det almindelige menneskes hverdag."

Jeg sukkede let for mig selv, godt klar over at jeg havde været utroligt dum at forhindre sådan nogle småting.

"Men jo ældre han blev, jo mere voksede min omsorg også for ham. Jeg kunne stirre i mit spejl i timevis, uafbrudt og helt glemme at spise og drikke."

Jeg kunne se at James undrede sig over hvad jeg havde sagt, så jeg forklarede det kort.

"Ja, engle spiser og drikker. De er ikke så forskellige fra mennesker, som man skulle tro."

Sagde jeg kort med et let smil, før jeg fortsatte.

"En af mine brødre, som jeg holdt meget af og han af mig, blev klar over at det var gået for vidt. Så da dagen kom hvor "mit" menneske skulle opfylde sin skæbne, forhindrede han mig i at redde ham. Ser i, det var meningen at "mit" menneske skulle dø for en bestemt persons hånd. En ung dreng med en dårlig opvækst, de forkerte kammerater og det forkerte miljø. Mordet på "mit" menneske inspirerede ham til at studere som læge, for på den måde at komme af med sin skyld over mordet. Hans arbejde med gen-celler mod kræft, vil revolutionere lægeverdenen. Hans arbejde vil give lægevidenskaben et skub imod retningen af en kur."

Jeg kunne mærke Eriks hånd på min skulder. Han kunne høre på mig, at det gjorde ondt at tale om.

"Jeg var blevet forelsket i "mit" menneske, og havde derved skabt et bånd med ham. Det gjorde derfor ondt, utroligt ondt, da han blev skudt. Jeg mærkede det på min egen krop, som var det mig der var blevet skudt. Min broder blev klar over hvad der var sket, og at jeg havde brudt en af de vigtigste love. Man må ikke forelske sig i et menneske. Han skyndte sig afsted efter vores Fader, og imens fik jeg fingre om mit spejl igen. Jeg kunne ikke lade min elskede dø. Jeg ventede i dyrebare sekunder, før drengen, morderen, endeligt løb sin vej, før jeg kunne blande mig. Drengen var nødt til at tro, at han havde dræbt "mit" menneske. Men det var for lang tid. "Mit" menneske var allerede ved at dø, og selv jeg kunne ikke forhindre det."

Jeg holdt en kort pause igen, hvor jeg skubbede Eriks hånd af mig og så på Maddie.

"Tro det eller ej, men vampyrer er også min Faders skabninger, så derfor kan engle også påvirke deres skæbner. Jeg fandt dig, Maddie, knap tre gader derfra. Jeg blandede mig direkte i din skæbne, som også var mig forbudt, og brugt dig til at redde min elskede."

Jeg sukkede stille, og sagde den sidste sætning.

"Jeg brugte dig til at forvandle Erik, så jeg ikke skulle miste ham og det faldt jeg fra himlen for."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...