Englen, Mennesket og Vampyren - En Falden Engel

Jeg åbnede langsomt øjnene, mens jeg følte et klart ubehag i min krop. Da jeg åbnede øjnene helt, blændede den stærke morgensol mig. Jeg vendte mig om på siden, væk fra solen, så jeg igen ville blive i stand til at se noget. Mens jeg ganske langsomt kom på benene, så jeg mig undrende omkring. Alting var forandret, men var forblevet det samme. Jeg så ned på mine fingre, lange, tynde og kridhvide. De føltes underlige, og først lang tid efter gik det op for mig hvorfor. Jeg frøs. Det var underligt, underligt at vende sig til den krop, jeg havde fået. Underligt at vende sig til alle de pludselige følelser, og over at kunne føle smerte. Jeg mærkede sulten inden længe, og havde aldrig før følt noget lignende. Mens jeg med vaklende ben forsøgte på at gå, kunne jeg mærke min ryg smerte ved skulderbladene. Der hvor mine vinger engang havde været.......

13Likes
32Kommentarer
4266Visninger
AA

45. Min skadede krop

"Erik, jeg anede ikke at du... du var vågen."

Sagde James, da han bar mig ind i værelset igen. Erik nøjes med at nikke, men blev siddende på sengekanten. 

"Jeg hørte hende gå."

Sagde Erik træt, og gned sine øjne. Han vred sig let, da James lagde mig fra sig i sengen. James skævede bekymret til Erik, og gik så over til ham. 

"Hvorfor føltes alt så underligt?"

Spurgte Erik forvirret, da James gik på hug, så han kunne se ham i øjnene.

"Fordi at du var få sekunder fra at dø."

Forklarede James. Erik så let på James, forvirret.

"Hun hentede dig tilbage, da jeg først havde fået hentet hende tilbage."

Forklarede James kort, og gjorde tegn til Erik om at han skulle ligge sig ned igen. Erik lagde sig træt ned igen, og James lagde hans dyne over ham. Erik rakte forsigtigt ud efter min krop, men James bremsede ham ved at lukke sin hånd om hans håndled. Erik så forvirret på James, som let rystede på hovedet.

"Hun har ikke været god ved sig selv. Hendes krop har lidt skade over de sidste år. Hun har ikke spist nok, ikke fået nok vitaminer, ikke nok mineraler og hun har ikke taget vare af sine sår. Hun har behov for at hvile, og for at komme sig."

Sagde James, så Erik endeligt trak hånden til sig.

"Jeg foreslår at vi holder hende sengeliggende i nogle dage, helst mere. Og at vi sørger for, at hun endeligt får den næring, som hun så desperat har brug for. Og hvile. Hun har brug for masser af hvile."

Foreslog James forsigtigt. Erik så studrende på min krop længe, og det var tydeligt at han ikke brød sig om synet. Erik nikkede endeligt let. Han var enig med James.

"Men også dig. Hvil dig, så du kan hjælpe hende med at få det bedre."

Sagde James kærligt til Erik, og trak dynen hen over ham igen. Erik så på mig en sidste gang, inden at han lukkede øjnene igen. Så så James anklagende på mig.

"Jeg ved, at du er vågen derinde. Hvil dig."

Sagde James let, og rejste sig, så han kunne rette på min dyne. Jeg gav efter for søvnen, og faldt i en dyb søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...