Englen, Mennesket og Vampyren - En Falden Engel

Jeg åbnede langsomt øjnene, mens jeg følte et klart ubehag i min krop. Da jeg åbnede øjnene helt, blændede den stærke morgensol mig. Jeg vendte mig om på siden, væk fra solen, så jeg igen ville blive i stand til at se noget. Mens jeg ganske langsomt kom på benene, så jeg mig undrende omkring. Alting var forandret, men var forblevet det samme. Jeg så ned på mine fingre, lange, tynde og kridhvide. De føltes underlige, og først lang tid efter gik det op for mig hvorfor. Jeg frøs. Det var underligt, underligt at vende sig til den krop, jeg havde fået. Underligt at vende sig til alle de pludselige følelser, og over at kunne føle smerte. Jeg mærkede sulten inden længe, og havde aldrig før følt noget lignende. Mens jeg med vaklende ben forsøgte på at gå, kunne jeg mærke min ryg smerte ved skulderbladene. Der hvor mine vinger engang havde været.......

13Likes
32Kommentarer
4259Visninger
AA

13. Lyde i mørket

"Tror du at hun vågner igen?"

Jeg kunne høre stemmer omkring mig, men jeg kunne endnu ikke bevæge min krop. Den havde været for tæt på døden, og det havde skadet min krop. Der var ikke andet jeg kunne gøre, end at vente tiden ud.

"Fiskede du hende op af havnen?"

Spurgte en anden, mere mandig stemme. Så hørte jeg hans stemme. Den stemme jeg altid ville kunne genkende, undset hvor gammel jeg ville blive.

"Ja, jeg kunne høre hende plaske i vandet. Da jeg kom derhen, nåede jeg at se en skikkelse flygte fra stedet."

Jeg mærkede en kold hånd på min hals, søgende efter min svage puls.

"Så er der vist ingen tvivl om, at nogen forsøgte at drukne hende. Hun var heldig, at du kom forbi, ellers var hun nok blevet druknet."

Den første stemme talte igen, og jeg opdagede at det var en kvindestemme.

"Hun var død, da jeg fiskede hende op af vandet."

Sagde han uroligt, med den stemme jeg altid ville genkende.

"Hvorfor er hun så ikke død nu?"

Spurgte den anden mand uroligt, og fjernede sin hånd fra min hals. Stemmen jeg kendte, begyndte at tale igen.

"Jeg gav hende førstehjælp, men hun reagerede ikke på det. Da jeg opgav, og slap hende, begyndte hendes hjerte at slå af sig selv igen. Hun begyndte kort tid efter, også at trække vejret selv."

Forklarede han. Jeg kunne høre den anden mand udstøde en tænkende lyd.

"Hvad mere?"

Spurgte han.

"Inden hun besvimede igen, sagde hun at hospitalet er for mennesker, ikke hendes slags."

Kvinden afbrød. Jeg kunne høre hende rejse sig.

"Hendes slags? Hvad er hun?"

Spurgte hun nysgerrigt. Jeg kunne forestille mig, at hun forsøgte at gætte hvad jeg er.

"Hun lugter som et menneske, men ud fra hvad Erik har beskrevet, så er hun langt fra et."

Sagde den mandelige stemme, som jeg ikke kendte. Erik, slog det mig. Det var første gang, at jeg hørte hans navn. Jeg kunne kun huske hans stemme og udseende, men jeg havde glemt hans navn efter mit fald. Jeg følte mig så uendeligt træt, og gav endeligt efter. Forhåbentligt så ville min krop være helet, når jeg var vågnet igen. Så jeg faldt i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...