Englen, Mennesket og Vampyren - En Falden Engel

Jeg åbnede langsomt øjnene, mens jeg følte et klart ubehag i min krop. Da jeg åbnede øjnene helt, blændede den stærke morgensol mig. Jeg vendte mig om på siden, væk fra solen, så jeg igen ville blive i stand til at se noget. Mens jeg ganske langsomt kom på benene, så jeg mig undrende omkring. Alting var forandret, men var forblevet det samme. Jeg så ned på mine fingre, lange, tynde og kridhvide. De føltes underlige, og først lang tid efter gik det op for mig hvorfor. Jeg frøs. Det var underligt, underligt at vende sig til den krop, jeg havde fået. Underligt at vende sig til alle de pludselige følelser, og over at kunne føle smerte. Jeg mærkede sulten inden længe, og havde aldrig før følt noget lignende. Mens jeg med vaklende ben forsøgte på at gå, kunne jeg mærke min ryg smerte ved skulderbladene. Der hvor mine vinger engang havde været.......

13Likes
32Kommentarer
4463Visninger
AA

46. Jeg keder mig, og dog...

"Men..."

Forsøgte jeg. Erik sukkede dybt, så jeg holdt op med at tale igen.

"Nej, for syttende gang. Nej."

Sagde han opgivende. Jeg sukkede let, og lagde mig i sengen igen med ryggen vendt mod Erik. Jeg havde lige spist noget af James's lækre suppe, og havde forsøgt at overtale Erik til at lade mig komme udenfor og gå en lille tur. Bare en lillebitte tur.

"Ej, nu er du vel ikke sur?"

Sagde Erik opgivende, og stillede suppeskålen fra sig. Jeg fnøs irriteret. Jeg var blevet holdt i sengen i næsten tre dage i træk, og det var kedeligt. Jeg måtte kun forlade værelset for at gå på badeværelset. Det ville jeg have kunnet leve med, hvis Erik altså ikke var blevet forbudt at elske med mig, mens at jeg kom mig. Og hvem vidste hvor lang tid det tog? Jeg vidste godt, at jeg var en lille smule tynd, men så tynd var jeg da hellere ikke. Jeg mærkede pludseligt Eriks arme omkring mig, da han lagde sig i sengen og trak mig ind til sig.

"Men James sagde jo..."

Begyndte jeg, men Erik lagde let en finger over mine læber for at få mig til at tie stille. Jeg ville gerne bryde regler for at være sammen med Erik, men jeg var nu alligevel bekymret for konsekvenserne af det.

"Jeg vil gerne være sammen med dig, men du er nødt til at komme dig helt først."

Sagde Erik bekymret, og kyssede let min pande. Jeg sukkede, og lagde forsigtigt mit hoved mod hans bryst.

"Jeg sover nu altså bedst, når du holder om mig."

Beklagede jeg mig, og mærkede at Erik trak mig tættere ind til sig. Jeg lukkede træt øjnene, og følte mig helt tryg i armene på Erik. 

"Så er jeg sikker på, at du ikke forlader mig."

Hviskede jeg inden, at jeg kunne bremse mig selv. Erik trak mig helt tæt, så jeg følte mig sikker og varm i hans favn.

"Jeg forlader dig aldrig mere."

Hviskede han, inden søvnen bar mig bort.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...