Englen, Mennesket og Vampyren - En Falden Engel

Jeg åbnede langsomt øjnene, mens jeg følte et klart ubehag i min krop. Da jeg åbnede øjnene helt, blændede den stærke morgensol mig. Jeg vendte mig om på siden, væk fra solen, så jeg igen ville blive i stand til at se noget. Mens jeg ganske langsomt kom på benene, så jeg mig undrende omkring. Alting var forandret, men var forblevet det samme. Jeg så ned på mine fingre, lange, tynde og kridhvide. De føltes underlige, og først lang tid efter gik det op for mig hvorfor. Jeg frøs. Det var underligt, underligt at vende sig til den krop, jeg havde fået. Underligt at vende sig til alle de pludselige følelser, og over at kunne føle smerte. Jeg mærkede sulten inden længe, og havde aldrig før følt noget lignende. Mens jeg med vaklende ben forsøgte på at gå, kunne jeg mærke min ryg smerte ved skulderbladene. Der hvor mine vinger engang havde været.......

13Likes
32Kommentarer
4244Visninger
AA

9. Jeg kan faktisk lyve

Han hævede let sit ene øjenbryn. Han forstod ikke hvad jeg mente, hvilket jeg godt kunne forstå, så jeg gentog.

"Jeg kan ikke lyve, Christian."

Sagde jeg roligt, og så væk igen. Jeg koncentrerede mig om opvasken igen, og gav ham en ren skål. Han tog den tvivlende fra mig, og gav mig et undrende blik. Jeg sukkede.

"Jeg siger ikke så meget, fordi at jeg ikke kan lyve."

Uddybede jeg, og så på ham igen. Han så ned på skålen i sin hånd, mens han tørrede det sidste vand væk. Han forstod stadig ikke hvad jeg snakkede om. Jeg skrubbede videre, mens han begyndte på en ny stabel af skåle. Jeg gav ham endnu en, og valgte at uddybe.

"Jeg kan faktisk godt lyve, så længe jeg ikke siger det."

Sagde jeg eftertænkende, og trak let på skuldrene. Da jeg gav Christian endnu en skål, kunne jeg se at han overhovedet ikke forstod hvad jeg mente længere. Jeg tog mine hænder op af vasken, og tørrede dem af i mit forklæde. Jeg kunne lige så godt forklare ham det, så han forstod det. Jeg havde allerede sagt for meget.

"Normalt når man bliver stillet et spørgsmål, så har man tre valgmuligheder. Enten så svarer du sandfærdigt på det, du fortæller en løgn eller du svarer slet ikke på det. Jeg har kun to valgmuligheder, og det er enten at fortælle sandheden eller at lade være med at svare. Jeg vælger ikke at svare, så derfor siger jeg ikke meget."

Forklarede jeg med en rolig stemme, selvom jeg var langt fra det. Jeg var ikke glad for at forklare det for Christian, selvom han havde gjort så meget for mig. Men jeg var nødt til det, ellers ville jeg bare såre ham. Jeg havde åbnet op for ham, så nu kunne jeg ikke længere opretholde stilheden.

"Men du kan lyve?"

Spurgte Christian, og satte den skål fra sig, som han havde tørret på længe. Den havde været tør længe, men han var blevet ved med at tørre, fordi at han var optaget at at høre på mig. Fordi at han forsøgte på at forstå.

"Hvis jeg bliver stillet et spørgsmål, som jeg kan nøjes med at nikke eller ryste på hovedet til, så kan jeg lyve. Det kan jeg, fordi at jeg ikke siger noget."

Besvarede jeg hans spørgsmål, og håbede på at han forstod hvad jeg mente. Han nikkede tænkende for sig selv, og så på mig igen.

"Så, i det hele taget, hvis du bruger dit kropssprog, så kan du lyve? Men ikke hvis du rent faktisk bruger din stemme."

Sagde han med en let klang af forståelse i sin stemme. Jeg nikkede let. Han havde forstået hvad jeg mente, og det glædede mig. Det glædede mig, mere end jeg ville indrømme.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...