Englen, Mennesket og Vampyren - En Falden Engel

Jeg åbnede langsomt øjnene, mens jeg følte et klart ubehag i min krop. Da jeg åbnede øjnene helt, blændede den stærke morgensol mig. Jeg vendte mig om på siden, væk fra solen, så jeg igen ville blive i stand til at se noget. Mens jeg ganske langsomt kom på benene, så jeg mig undrende omkring. Alting var forandret, men var forblevet det samme. Jeg så ned på mine fingre, lange, tynde og kridhvide. De føltes underlige, og først lang tid efter gik det op for mig hvorfor. Jeg frøs. Det var underligt, underligt at vende sig til den krop, jeg havde fået. Underligt at vende sig til alle de pludselige følelser, og over at kunne føle smerte. Jeg mærkede sulten inden længe, og havde aldrig før følt noget lignende. Mens jeg med vaklende ben forsøgte på at gå, kunne jeg mærke min ryg smerte ved skulderbladene. Der hvor mine vinger engang havde været.......

13Likes
32Kommentarer
4257Visninger
AA

41. James's synsvinkel

"Det mener i da vel ikke alvorligt?"

Spurgte han målløst, og så på os med et bebrejdende blik.

"I kan ikke bare give op!"

Udbrød han fortvivlet, og rettede sig op. Maddie nikkede let, og forklarede:

"Der er ikke noget, som vi kan gøre."

Hviskede hun fortabt.

"James kan ikke."

Sagde hun trist, og tog min hånd. Jeg sank en klump, og så væk.

"Kan hvad?"

Spurgte Christian krævende. Jeg så på Maddie, og mødte et tårefyldt blik. Jeg aede forsigtigt nogle tårer væk fra hendes blød kind, mens jeg forklarede:

"Jeg har en evne, som gør at jeg kan trænge ind i andre væseners bevidsthed. Men.. men jeg har ikke kræfterne til at styre den. Jeg kunne risikere, at ødelægge det hele."

Forklarede jeg, og så fortabt på Erik og pigen. De så begge mere fredfyldte ud, nu hvor de lå sammen. 

"Hvor gammel er du?"

Spurgte Christian pludseligt. Jeg så forvirret på ham. Hvad havde min alder med det hele at gøre?

"30."

Svarede jeg. Det var standard-svaret. Det havde været min menneskelige alder, da jeg var blevet forvandlet. Christian fnes let, og signalerede at det ikke var den alder som han havde ment.

"129, i det hele. 99 år som vampyr."

Svarede jeg. Christian nikkede tilfreds.

"Altså har du kontrol over tørsten, og blodrusen?"

Konkluderede han. Jeg nikkede let, og forvirret. Jeg begyndte endeligt at forstå, da han gav sig til at rulle sit ærme op. Jeg rystede hurtigt på hovedet, og trådte tilbage.

"Det kan jeg ikke!"

Udbrød jeg forvirret, men vidste at Christians fe-blod ville give mig styrken til at kunne kontrollere min evne, og til at trænge ind i pigens underbevidsthed. Han nikkede let. Jeg rystede hurtigt på hovedet igen. Det var i direkte strid med freds-kontrakten mellem vores folk og Christians folk.

"Som i ved, så har dronningen kun en enkelt søn. Og min morfar og mor er døde, så derved er jeg nummer tre i rækken til tronen. Derved har jeg retten til at bøje reglerne en smule."

Forklarede Christian med et let smil. Maddie så skræmt på mig. Hun vidste udmærket godt, hvor hårdt det var for mig, at bruge min evne. Og hvilken skade det kunne forsage. Men hun kunne hellere ikke få sig selv til at bede mig om at lade være, fordi der var en chance for at redde Erik.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...