Englen, Mennesket og Vampyren - En Falden Engel

Jeg åbnede langsomt øjnene, mens jeg følte et klart ubehag i min krop. Da jeg åbnede øjnene helt, blændede den stærke morgensol mig. Jeg vendte mig om på siden, væk fra solen, så jeg igen ville blive i stand til at se noget. Mens jeg ganske langsomt kom på benene, så jeg mig undrende omkring. Alting var forandret, men var forblevet det samme. Jeg så ned på mine fingre, lange, tynde og kridhvide. De føltes underlige, og først lang tid efter gik det op for mig hvorfor. Jeg frøs. Det var underligt, underligt at vende sig til den krop, jeg havde fået. Underligt at vende sig til alle de pludselige følelser, og over at kunne føle smerte. Jeg mærkede sulten inden længe, og havde aldrig før følt noget lignende. Mens jeg med vaklende ben forsøgte på at gå, kunne jeg mærke min ryg smerte ved skulderbladene. Der hvor mine vinger engang havde været.......

13Likes
32Kommentarer
4242Visninger
AA

40. James's synsvinkel

Jeg kunne forstå hvorfor Erik havde forelsket sig i hende. På trods af, at kroppen næppe var hendes sande skikkelse, så var hun ikke destro mindre utroligt smuk. Det jeg huskede allerbedst ved hende, var hendes stemme. Så ren, elegant og smuk, at det virkede som om at hun kunne tryllebinde hele verden med sin stemme. På trods af det slidte tøj, det beskidte, og nogle steder arrede, hud, det fedtede hår og det friske blå mærke, som svagt kunne skimtes ved hendes hovedbund, så var hun smuk. Uendeligt smuk. Med det rette tøj, renvasket og hendes ar skjult, så ville man sagtens kunne vildledes til at tro, at hun var en engel. Jeg vidste bedre, at hun var en falden. Men det var let at tro andet, med hendes udseende.

"Har hun reageret?"

Spurgte jeg, og måtte anstrenge mig for at undertrykke sorgen i min stemme. Christian rystede let på hovedet.

"Jeg har talt til hende, forsøgt at nå hende, forklare hende hvad der er sket med Erik, men... men hun reagerer ikke. Jeg tror ikke, at hun kan høre mig."

Sagde Christian sørgmodigt. Det var tydeligt, at også han, holdt af hende. Jeg vinkede ham med mig. Han rettede kort på hendes livløse krop i sine arme, og fulgte mig så. Jeg ledte ham til soveværelset, hvor også Erik lå. Maddie så kort op, og så ud som om at hun ville protestere, men jeg rystede kort på hovedet. Erik elskede hende tydeligvis, og så skulle de også have lov til at dø sammen. Jeg stillede mig forsigtigt over ved siden af Maddie, og tog forsigtigt ved Erik. Jeg var ved at trække armene til mig igen, men tvang mig til at rykke ham væk fra midten af hans seng, så der blev plads til hende. Så de kunne ligge der sammen.

"Lig hende her..."

Sagde jeg, men min stemme knækkede over, da jeg kom til at se på Eriks blege ansigt igen. Jeg rettede forsigtigt på dynen igen, og trak mig så væk. Christian lagde hende forsigtigt fra sig, og sørgede for, at han ikke rørte ved Erik. Han havde opdaget det blik, som Maddie sendte ham. Hun var knust af sorg, men også rasende over, at pigen ville tage Erik fra os. Sådan vidste jeg, at hun havde det, så jeg lagde forsigtigt min hånd på hendes skulder. Christian så væk fra Maddie, bekymret for at påkalde sig hendes vrede, rettede han forsigtigt på pigen, så hun lå i samme stilling som Erik.

"Vi skal have informeret familierne, om... om..."

Min stemme knækkede over flere gange, så jeg måtte tage mig voldsomt sammen, for at kunne sige noget overhovedet.

"... om Erik."

Jeg kunne ikke få mig selv til at tale om Eriks nærtstående død, og måtte igen tage mig sammen, for ikke at give efter for sorgen og bryde sammen som Maddie allerede havde gjort. Maddie nikkede let, og rejste sig. I samme øjeblik kunne Christian ikke holde sig tilbage mere, og udbrød:

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...