Englen, Mennesket og Vampyren - En Falden Engel

Jeg åbnede langsomt øjnene, mens jeg følte et klart ubehag i min krop. Da jeg åbnede øjnene helt, blændede den stærke morgensol mig. Jeg vendte mig om på siden, væk fra solen, så jeg igen ville blive i stand til at se noget. Mens jeg ganske langsomt kom på benene, så jeg mig undrende omkring. Alting var forandret, men var forblevet det samme. Jeg så ned på mine fingre, lange, tynde og kridhvide. De føltes underlige, og først lang tid efter gik det op for mig hvorfor. Jeg frøs. Det var underligt, underligt at vende sig til den krop, jeg havde fået. Underligt at vende sig til alle de pludselige følelser, og over at kunne føle smerte. Jeg mærkede sulten inden længe, og havde aldrig før følt noget lignende. Mens jeg med vaklende ben forsøgte på at gå, kunne jeg mærke min ryg smerte ved skulderbladene. Der hvor mine vinger engang havde været.......

13Likes
32Kommentarer
4242Visninger
AA

14. Godmorgen

"Godmorgen."

Hilste jeg venligt, da den kvindelige vampyr dukkede op i køkkendøren. Hun var endnu ikke helt vågen, og jeg kunne se det på hendes trætte mørke øjne. Hendes skulderlange blonde hår var uglet, og endnu ikke redt. Hendes skikkelse var slank og rank, men jeg fornemmede nu alligevel at der var noget forkert ved hende. Udover at hun var vampyr, og at min krop skreg at jeg skulle løbe for livet.

"Der er kaffe på kanden."

Sagde jeg venligt, og pegede på deres kaffemaskine. Jeg håbede bare, at den smagte godt. Jeg drak ikke selv meget kaffe, og havde kun lavet det få gange til Christian. Hun reagerede ikke rigtigt, og tog sig en kop fra skabet. Først da hun havde fat i kanden, gik det op for hende, at der var noget som ikke stemte. Hun vendte sig om mod mig igen, og blinkede en enkelt gang, som for at fokusere. Hun tabte koppen i ren og skær overraskelse, så den blev knust mod gulvet.

"Det må du undskylde. Det var ikke min mening, at forskrække dig."

Undskyldte jeg hurtigt, og rejste mig fra køkkenbordet. Hun rakte hurtigt sin hånd frem foran sig, som for at forsvare sig, så jeg blev stående.

"James!"

Råbte hun bange, og trådte et skridt tilbage, da jeg gik hen til vasken. Da jeg så samlede kluden op, blev hun forvirret. Så forvirret, at hun stumt blev stående, mens jeg samlede stumperne op. Da jeg var sikker på, at jeg havde samlet dem alle op, pakkede jeg dem ind i køkkenpapir og lagde dem i skraldespanden. Så var jeg sikker på at skraldemanden ikke ville skære sig på stumperne. Jeg vendte mig mod hende igen, netop som James dukkede op. Jeg følte mit hjerte slå et slag over, da Erik dukkede op bag dem.

"Godmorgen."

Hilste jeg venligt. Jeg kunne se at James studerede mig indegående. Han var forvirret, så meget kunne jeg så fra de mørkeblå øjne. Han aede let sit blonde hår tilbage. Kun Erik så ud til, at han ikke bekymrede sig. Han skubbede sig forbi James, og kvinden, og sagde høfligt:

"Godmorgen."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...