Englen, Mennesket og Vampyren - En Falden Engel

Jeg åbnede langsomt øjnene, mens jeg følte et klart ubehag i min krop. Da jeg åbnede øjnene helt, blændede den stærke morgensol mig. Jeg vendte mig om på siden, væk fra solen, så jeg igen ville blive i stand til at se noget. Mens jeg ganske langsomt kom på benene, så jeg mig undrende omkring. Alting var forandret, men var forblevet det samme. Jeg så ned på mine fingre, lange, tynde og kridhvide. De føltes underlige, og først lang tid efter gik det op for mig hvorfor. Jeg frøs. Det var underligt, underligt at vende sig til den krop, jeg havde fået. Underligt at vende sig til alle de pludselige følelser, og over at kunne føle smerte. Jeg mærkede sulten inden længe, og havde aldrig før følt noget lignende. Mens jeg med vaklende ben forsøgte på at gå, kunne jeg mærke min ryg smerte ved skulderbladene. Der hvor mine vinger engang havde været.......

13Likes
32Kommentarer
4237Visninger
AA

4. Første gang jeg siger noget

Han stillede skålen hen foran mig igen, fyldt med dejlig lækker varm suppe. Jeg rørte den ikke, det ville blot betyde at jeg brød endnu en af suppekøkkenets regler. Jeg brød mig ikke om at bryde reglerne, ikke med det mørke jeg havde hængende omkring mig i forvejen. Christian satte sig foran mig, og gav sig til at nedstirre mig. Jeg så utilpas tilbage imod de blå øjne. Jeg vidste, grundet sladderen fra de andre frivillige, at Christian var forældreløs og at han var ved at komme sig over et langt stofmisbrug. Suppekøkkenet var blevet hans redning, og holdt ham nu på den rette sti. Præcis som min fader ville have ønsket det. Det undrede mig dog, hvordan han kunne være i live. Jeg havde allerede fra første dag fornemmet, at der var en smule fe i ham. Og fe er skrøbelige skabninger, nok kan de være noget så listige og grusomme, hvis de ønsker det, men de er stadig forfærdeligt skrøbelige. Hvilket altid var grunden til at jeg stod ved den varme suppegryde, når vi var på vagt sammen. Jeg ville ikke risikere, at han fik noget på sig og kom til skade.

Det ville jeg ikke kunne håndtere. Ikke når han havde været så venlig imod mig. Da jeg første gang havde mødt ham, havde jeg været så svækket af sult, at jeg havde ligget, halvt død, i en tom gyde. Han havde samlet mig op, og havde båret mig tilbage til suppekøkkenet, hvor han havde taget sig af mig lige siden. Jeg havde sovet her de første par nætter, på et af bordene, men jeg var efterfølgende begyndt at sove andre steder. Jeg ville ikke udnytte hans gavmildhed, selvom han insisterede på at jeg sov her. Han var bange for hvad der kunne ske, når jeg sov rundt omkring i byen, enten i gyder, tomme bygninger eller på jorden i parken.

"Kan du overhovedet tale?"

Spurgte Christian pludseligt, og lænede sig tilbage i stolen. Jeg nikkede let, men sagde ikke noget. Min mave rumlede lavt. Jeg var stadig sulten, men jeg ville ikke spise mere. Jeg ville ikke bryde endnu en regel. Han lænede sig frem igen, og samlede min ske op. Hurtigt stak han den i suppen, og smagte på den. Han sad længe og så koncentreret ud.

"Suppen smager jo forfærdeligt."

Sagde han dystert, selvom jeg kunne se på hans smil, at han godt kunne lide den. Han rystede på hovedet, og lagde hurtigt skeen fra sig.

"Jeg plejer jo ellers altid at spise en skålfuld af din suppe, men jeg tror jeg springer over i dag."

Tilføjede han med et smil, og skubbede let til skålen, så den kom nærmere mig. Jeg regnede ud hvad hans løgn gik ud på. Hver gang jeg lavede suppe, skulle han altid have en skålfuld, fordi at han holdt af min suppe. Så hvis han ikke kunne lide den, hvilket aldrig var sket før, så ville han hælde den ud. Hvilket betød at jeg kunne spise suppen, uden at bryde reglerne. Da det ville være spild at smide den ud. Jeg samlede skeen op igen, og gav mig roligt til at spise. Jeg kom til at tænke på hvad jeg havde opdaget i serverings-stuen, og vurderede kort om jeg skulle fortælle det til Christian. Jeg blev hurtigt enig med mig selvom at det var en god ide, da det var første gang at vi havde haft sådan en. Jeg rømmede mig, så Christian så på mig igen. Jeg åbnede munden, og talte roligt, så han ikke misforstod mig eller blev for forvirret, når han hørte mig tale for første gang.

"Der er en varulv i serverings-stuen."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...