Englen, Mennesket og Vampyren - En Falden Engel

Jeg åbnede langsomt øjnene, mens jeg følte et klart ubehag i min krop. Da jeg åbnede øjnene helt, blændede den stærke morgensol mig. Jeg vendte mig om på siden, væk fra solen, så jeg igen ville blive i stand til at se noget. Mens jeg ganske langsomt kom på benene, så jeg mig undrende omkring. Alting var forandret, men var forblevet det samme. Jeg så ned på mine fingre, lange, tynde og kridhvide. De føltes underlige, og først lang tid efter gik det op for mig hvorfor. Jeg frøs. Det var underligt, underligt at vende sig til den krop, jeg havde fået. Underligt at vende sig til alle de pludselige følelser, og over at kunne føle smerte. Jeg mærkede sulten inden længe, og havde aldrig før følt noget lignende. Mens jeg med vaklende ben forsøgte på at gå, kunne jeg mærke min ryg smerte ved skulderbladene. Der hvor mine vinger engang havde været.......

13Likes
32Kommentarer
4231Visninger
AA

20. En ubehagelig samtale

"Christian!"

Blev der ophidset råbt, og straks fløj jeg op. Når Christians navn blev råbt på den måde, så betød det som regel problemer. Christian signalerede dog, at jeg skulle sætte mig ned igen, mens han gik mod køkkendøren. 

"Slægtning, fjern slægtning."

Forklarede han, så Erik hurtigt rejste sig og gik ud i serveringsstuen. Han ønskede ikke, at Christian fik problemer på grund af hans tilstedeværelse. Jeg besluttede mig for at rydde op efter mit måltid, og tog skålen med skeen i hænderne, for at bære den over til vasken, da jeg hørte Christian ophidset tale med den anden.

"En hvad?"

Spurgte Christian forvirret.

"En falden, din idiot! En falden engel."

Forklarede stemmen ophidset, og lød meget ivrig. Jeg stillede mig med vilje, så jeg lettere kunne opfange samtalen, mens at jeg lydløst vaskede op.

"Der har ikke været en falden engel i årtusinder."

Sagde Christian opgivende. Jeg måtte give ham ret. Jeg var den eneste på jorden. Der var kun faldet en enkelt, siden Lucifers fald fra himlen.

"Den er blevet spottet for knap tre måneder siden, her i byen. Den er faldet for knap fem år siden. Derfor har vi først hørt om det nu, det er ikke så længe siden."

Forklarede stemmen ophidset, og tog nogle nervøse skridt. Jeg var ved at blive mere og mere utryg ved hvor samtalen var ved at dreje hen.

"Og hvad interesse har dronningen i en falden engel?"

Spurgte Christian, og signalerede at det ragede ham det mindste. Jeg blev klar over, at det drejede sig om dronningen, selveste fedronningen over alle feerne. Hun bestemte alt, og kunne som den eneste bestemme over prinsesserne, som vogtede hvert sit område.

"Hun vil eje den."

Forklarede stemmen mere roligt. Jeg fik den velkendte fornemmelse af, at nogen holdt øje med mig. Jeg gættede mig til at den fe, som stod og talte med Christian, så ind over hans skulder og hen på min ryg.

"Hvorfor?"

Spurgte Christian nysgerrigt. Hans interesse var blevet vakt.

"Fordi at det er en ærkeengel, min kære Christian. Det er en ærkeengel, som er faldet."

Jeg tabte skålen, da jeg hørte ordet ærkeengel. Hvor havde de fået den information fra? Hvordan vidste de, at jeg engang havde været en ærkeengel. At jeg havde været en af min faders mest betroede.

"Sig mig, er hun ny?"

Udbrød stemmen pludseligt, da jeg bukkede mig ned for at samle stumperne sammen. 

"Ja, hun kom hertil for nogle måneder siden."

Forklarede Christian, ude af stand til at lyve for en af sin egen art, og specielt familie. Jeg mærkede en overvældende frygt for hvor samtalen var på vej hen, og hviskede så lavt som muligt:

"Erik, hvis du kan høre mig. Hjælp."

Bad jeg, og samlede de sidste stumper sammen. Jeg bad inderst inde til at han ville høre mig, også selv om at mine bønner ikke ville blive besvaret. Den mulighed var jeg blevet frataget.

"Hvad hedder hun?"

Spurgte stemmen listigt, så jeg blev klar over, at han ønskede at vide mit navn, så han kunne tryllebinde mig. Det ville dog ikke virke, da Christian ikke kendte mit navn. Han ville dø, hvis han fik mit sande navn at vide. Mit jordiske navn gjorde sig heller ikke gældende, da jeg ikke længere var min faders. Og jeg kunne jo ikke lyve, og give et falsk navn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...