Englen, Mennesket og Vampyren - En Falden Engel

Jeg åbnede langsomt øjnene, mens jeg følte et klart ubehag i min krop. Da jeg åbnede øjnene helt, blændede den stærke morgensol mig. Jeg vendte mig om på siden, væk fra solen, så jeg igen ville blive i stand til at se noget. Mens jeg ganske langsomt kom på benene, så jeg mig undrende omkring. Alting var forandret, men var forblevet det samme. Jeg så ned på mine fingre, lange, tynde og kridhvide. De føltes underlige, og først lang tid efter gik det op for mig hvorfor. Jeg frøs. Det var underligt, underligt at vende sig til den krop, jeg havde fået. Underligt at vende sig til alle de pludselige følelser, og over at kunne føle smerte. Jeg mærkede sulten inden længe, og havde aldrig før følt noget lignende. Mens jeg med vaklende ben forsøgte på at gå, kunne jeg mærke min ryg smerte ved skulderbladene. Der hvor mine vinger engang havde været.......

13Likes
32Kommentarer
4260Visninger
AA

50. Bryllupsplaner

Selena havde udvekslet blod med Erik, da han var nyfødt, for at sikre at han var kommet sig. Hun havde gjort det som en tjeneste for Maddie. Derfor havde Selena mærket det, da han var døende. Desværre havde hun fået fortalt til flere familieoverhoveder, at der var noget galt med Erik, Maddies eneste barn, så efterhånden var der kommet flere og flere vampyrer til huset, for at se til Maddie og Erik. James var mere eller mere forsvundet. Erik havde snakket noget om, at de fleste af Maddies venner ikke just holdt af ham. Men jeg havde på det tidspunkt næsten sovet allerede, så jeg husker det ikke så klart. Erik og jeg havde endeligt fået lov til at sove sammen, hvilket jeg var jublende lykkelig over, men vi måtte stadigt ikke elske. Jeg var for "svag", efter James's mening.

"Så du er Erik's mage?"

Spurgte en vampyr mig, så jeg vendte mig mod ham med et opmærksomt blik. Erik prikkede mig let i siden, i tvivl om jeg var opmærksom. Jeg nikkede let, og nev Erik tilbage. Maddie havde iklædt mig en festkjole og nogle tårnhøje hæle, så jeg rent faktisk var højere end Erik, og Erik havde fået besked på at tage noget pænt tøj på. Maddie udnyttede situationen til at fortælle familierne om Erik's forlovelse. Ikke at Erik havde spurgt mig endnu, men ifølge Maddie var det ret åbenlyst, at vi skulle giftes. Jeg var ikke selv glad for ideen, selvom at jeg gerne ville være sammen med Erik.

"Og du hedder?"

Spurgte vampyren med det skaldede hoved, og så ud til at han selv tvivlede på om jeg var opmærksom.

"Jeg bliver kaldt Sarah."

Svarede jeg høfligt, da Maddie dukkede op bag mig. Erik slap mig, da hun lagde sine hænder på mine skuldre.

"Manjola, som altid en fornøjelse, men jeg tror at det er på tide, at hun trækker sig tilbage. Hun er lidt skrøbelig for tiden, så hun skal overholde sine sengetider."

Udglattede Maddie, og gjorde det klart, at jeg skulle i seng og sove. Hun havde godt opdaget, at jeg var forfærdeligt træt. Jeg nikkede let, og gik mod stuedøren. Erik sukkede lavt. Han var tvunget til at blive ved gæsterne, og besvare spørgsmål. Jeg hadede at sove uden Erik, og sov ikke godt. Men sådan havde det været de sidste par dage og jeg kunne ikke gøre noget ved det.

Jeg trak i nattøjet, og luskede i seng ind under den store dyne. Men jeg kunne stadigt høre dem nedenunder, deres snak, larm og latter. Jeg sukkede, og ville ligge hovedpuden over hovedet, da jeg hørte en svag stemme.

"Gabriel."

Hørte jeg stemmen hviske, men genkendte den ikke. 

"Gabriel, kravl ud af vinduet og kom ned til mig."

Hviskede den lokkende, og straks genkendte jeg den. Fedronningen. Jeg for op fra sengen, rasende over at hun havde kaldt mig ved mit navn, og skubbede min fletning om på ryggen. Jeg gik hen til vinduet, og flåede det op.

"Forsvind, din... din... din klovn!"

Råbte jeg hende ind i ansigtet. Jeg ville bare sove, jeg var så træt, at jeg var fuldstændig ligeglad med om jeg fornærmede hende. Straks mærkede jeg nogle hænder på mine arme, som trak mig tilbage i soveværelset. Erik trak mig beskyttende ind i sin favn, og hvæssede af dronningen. Maddie for rasende frem mod vinduet, så jeg troede at hun ville hoppe ud af det og efter dronningen.

"Hun står under vores beskyttelse, og hun hører derfor til på vores område."

Erklærede den skaldede vampyr, som jeg regnede med havde en højere rang end Maddie. Fedronningen sukkede ihvertfald opgivende, og nikkede let. Hun havde endeligt accepteret sit nederlag. Maddie lukkede vinduet, da hun endeligt forsvandt. Jeg sukkede træt, og lagde hovedet mod Eriks bryst. Jeg var simpelthen så træt. De mange vampyrer som var blevet samlet i soveværelset, nikkede let. Jeg ville blive beskyttet af dem alle. Jeg smilede let for mig selv, inden jeg sank sammen i Eriks arme.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...