Englen, Mennesket og Vampyren - En Falden Engel

Jeg åbnede langsomt øjnene, mens jeg følte et klart ubehag i min krop. Da jeg åbnede øjnene helt, blændede den stærke morgensol mig. Jeg vendte mig om på siden, væk fra solen, så jeg igen ville blive i stand til at se noget. Mens jeg ganske langsomt kom på benene, så jeg mig undrende omkring. Alting var forandret, men var forblevet det samme. Jeg så ned på mine fingre, lange, tynde og kridhvide. De føltes underlige, og først lang tid efter gik det op for mig hvorfor. Jeg frøs. Det var underligt, underligt at vende sig til den krop, jeg havde fået. Underligt at vende sig til alle de pludselige følelser, og over at kunne føle smerte. Jeg mærkede sulten inden længe, og havde aldrig før følt noget lignende. Mens jeg med vaklende ben forsøgte på at gå, kunne jeg mærke min ryg smerte ved skulderbladene. Der hvor mine vinger engang havde været.......

13Likes
32Kommentarer
4426Visninger
AA

24. Børnehjemmet

"Åh min kære. Det tog du længe om, vi har kaos i dag."

Sagde den ældre nonne, da jeg trådte ind af hoveddøren til klosteret. Jeg nikkede let, og ville undskylde mig, men da var hun allerede væk igen. Jeg sukkede let, da jeg så det omfattende virvar af børn, som tilsyneladende var alle vegne. Alle sengene var optaget, der sad børn på gulvet, ved pejsen, sågar nogle af børne sad på boghylden. Jeg smilede let, da jeg trådte hen mod den nærmeste.

"Har du spist aftensmad?"

Spurgte jeg venligt. Den lille pige nikkede forsigtigt.

"Har du bedt aftenbøn?"

Spurgte jeg. Igen nikkede hun forsigtigt, så jeg trak dynen over hende, da hun havde lagt sig ned i sin seng. Så fortsatte jeg videre, rundt til børnene og fik dem en efter en i seng. Dem der ikke havde børstet tænder, hjalp jeg, dem som ikke havde fået nattøj på, hjalp jeg, men dem som ikke havde bedt aftenbøn  fik jeg nonnerne til at hjælpe. Deres bønner ville kunne blive hørt, men mine ville ikke blive hørt, så jeg ville ikke have noget med det at gøre.

"Din slags er ikke velkommen her!"

Sagde den ældste nonne pludseligt i retningen af døren. Jeg vendte mig, da jeg var sikker på at pigen var kravlet i seng. Jeg fik øje på Erik i døren, og så at han søgende så rundt i værelset. Men jeg lagde også mærke til at han holdt afstand til dørkarmen. Jeg rettede mig op igen, og gik hurtigt hen mod døren.

"Det er okay, søster Agnete. Jeg tager mig af det."

Nonnen, godt klar over at jeg hellere ikke var helt menneskelig, nikkede let. Så gik hun, og lod mig være alene med Erik. Han stod nervøst, og gik lidt frem og tilbage på stedet. Jeg blev klar over, at han stadigt var troende, så hvis han rørte noget helligt, så kunne han brænde sig. Jeg trådte ud til ham, og lukkede døren bag mig.

"Kom."

Sagde han nervøst, og ville til at gå. Indtil at han opdagede at jeg blev stående. Så stoppede han kort op, før at han gik hen til mig igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...