Et venskab kan stå i vejen~One Direction

-Dette er 2’eren til min første novelle ’En drøm eller virkelighed??’
Harry og Asta har været sammen i snart 6 måneder. De elsker hinanden som bare fanden, og de ville aldrig kunne leve uden hinanden. Og hun ved godt at bulen på hendes mave ikke er fordi hun er tyk, nej hun er gravid med hende og Harrys barn. Men desværre sker det at Harry bliver nød til at tage til Frankrig med Louis i tre dage. Asta ved ikke hvad hun skal gøre og tager til fest med Niall. Niall hendes bedste ven. Deres venskab udvikler sig- og det ender ikke godt.

26Likes
70Kommentarer
5186Visninger
AA

16. Veninders kraft

Astas synsvinkel.

" Nej!" Min stemme var gået fra vred til at være fuld af gråd " Nej Harry" Græd jeg " Harry nej! nej, nej!" tårene trillede ned af mine kinder han kunne og måtte ikke mene det " Harry, please" jeg så bedende på ham med øjnene fulde af vand " Jo." var hans svar hvordan kunne han være så kold, så ligeglad, så ond? Kunne han ikke bare lade mig forklare det? Hvad skulle jeg gøre hvis pressen fandt ud af det? Så ville en hjælpe løs pige rende rundt derude med Harry Styles barn i maven? Hvad skulle jeg ikke sige til Darcy når hun blev stor nok til at forstå det skulle jeg så bare sige " Hey skat, din far er Harry Styles" Det kunne jeg ligesom heller ikke. Han måtte ikke mene det " Harry Please" Råbte jeg med stemmen fuld af gråd," GIV MIG NU BARE DEN RING!" Hans ord var hårde men de sårede mig, jeg havde aldrig tænkt på hvordan jeg skulle reagere, ligemeget hvad jeg havde gjordt, havde jeg ret til at foklare " Harry, please lad mig nu forklare!" Jeg var så ked af det, jeg vidste godt jeg havde føelser for Niall, men jeg troede ikke de ville gå så langt. Tro mig jeg kan godt huske det kys, og nu når jeg ser konsekvenserne af det ville jeg ønske jeg aldrig havde taget den drink. " Asta, hvad er der at forklare? hva'? det kan du jo ikke svare på du kyssede med Niall, ødelagde en weekend for mig, drak dig fuld sikke en mor Darcy for sig" " Mor hvad mener du med mor? hun får alt fra sin mor men nu skal hun vokse op uden sin far Harryry pleas-" " Stop Asta" han var sur, jeg forstod ham, men han vidste hvor jeg ville ende hvis han tog den ring fra mig, jeg ville ende på gaden med en topboldformet mave sikkert også ende med at føde hjemme i min vens bryggers " Harry, tænk på Darcy!" " Jeg tænker på Darcy, Darcy er grunden til jeg overhovedet gad at spilde min tid på at se dig igen!" " Harry stop, du mener ikke hvad du siger!" " Jo, jo jeg gør! Ved du hvad Asta? Jeg ved ikke hvorfor jeg egentligt stolede på dig!? HVORFOR? Jeg burde ha' regnet ud, at du ville være mig utro! Du kan ikke holde nallerne fra drenge!" " Harry" Jeg så op på ham mens jeg stod og bøvlede med at få ringen af. Tårene trillede nu voldsommere ned af mine kinder end før." Du mener det ikke Harry!" Skreg jeg op i hovedet på ham, " Jeg er ligeglad med hvad du tror Asta men den ring skal ud af mit liv!" Svarede han igen, han ikke engang græd, men hvis jeg kendte ham godt nok, så var han altså ved at bryde sammen indenvendigt. jeg rakte hånden frem og gav ham ringen, hvorefter jeg vendte rundt og løb ud i stuen hvor mine øjne mødte en meget chokeret, Zayn, og en grædefærdig Niall. " Så det er slut?" Kom det fra Zayn, hvad havde han lige regnet med efter det skænderi, og ja jeg kunne kun takke ham for det, helt ærligt havde han aldrig ringet til Harry var det her aldrig sket " Ja Zayn, takket være dig!" " Hold nu op Asta, jeg gjord-" Niall nåede at afbryde ham " Asta, det her er en sag mellem dig mig og Harry! Zayn skal ikke blandes mere ind i det!" " Flot Niall, Harry, har jo afgjordt den, hvad skal jeg nu? Hvis han fortryder er jeg hjemme hos Emma!" " Vent Asta!" " Nej Zayn, det er slut!" derefter traskede jeg over mod døren iført nattøj tog mine sko, og så min jakke på, åbnede døren uden at sige farvel, tog min mobil op imens jeg var på vej ned af trapperne. Jeg fandt Emmas nummer frem og trykkede ring, men der var igen der svarede i den ande ende, jeg tror hun var optaget, jeg satte ellers bare kurs hen mod hende hus, på gå ben selvom det ville tage en evighed, og jeg ville sikkert også få vabler. Hvad folk ikke måtte tænke om mig, rester af min makeup fra i går aftes fyldte stadig mit ansigt, mit hår var sat op i en ellers så rodet knold, min mascare rendte ned af mine kinder, jeg havde bare ben under mit nattøj og min jakke, jeg havde bare taget mine beskidte converse på, imens tårene løb ned af mine kinder, det var det værste der var sket længe det her, rygterne ville nok blive hurtigt sat igang efter dette.

Jeg stod foran døren til Emmas lejlighed. Bankede så hårdt på døren, så mine knoer blev ildrøde. "Emma luk nu op!" sagde jeg grædefærdigt og lod mig glide ned langs døren. Lande på trappen. "Emma." Jeg kiggede ned på min bare ringefinger. Diamantringen havde passet så godt, og nu ville Harry skille sig af med den. Kaste den ud i havet. Something like that. "ASTA" råbte en stemme op. Jeg kiggede op fra min finger. Emma kom løbende i sit joggingtøj. "Jeg så du havde ringet på det her lorte tidspunkt, så skyndte mig hjem til drengenes lejlighed, men en grædefærdig Niall sagde jeg skulle skynde mig herhen" hun trak vejret. Dybt. "Hvad er der sket, og hvorfor græder I alle?" sagde hun panisk. "Harry...." sagde jeg og begyndte, igen, at græde. Denne gang endnu højere. "Kom med" sagde hun og hjalp mig op, fra trappen.
Da vi kom ind i hendes lejlighed placerede hun mig i sofaen, i præcis den stilling jeg havde siddet i aftenen før. "Jeg vil ikke sidde her" sagde jeg og satte mig og i hendes lænestol. "Fortæl mig alt skat" hun tog mine hænder og klemte dem hårdt- som Harry plejede. "Harry... Mig.... Niall... kys" stammede jeg, imellem mine hulk. "Hvad?" sagde Emma forvirrende og prikkede til mig. "Harry har slået op med mig" sagde jeg og kiggede ned på min topboldformede mave. "Hvorfor?" spurgte hun og satte sig i hug, så hun var i øjenhøjde med mig. "Jeg kyssede Niall... ved et uheld!" sagde jeg. Det sidste hurtigt. "Og derfor droppede han dig?" "Ja, og Niall" sagde jeg og kiggede på min finger. "Du fortjener bedre" sagde hun og krammede mig. "Jeg bærer rundt på hans barn Emma! Hans barn! Hvad tror du ikke pressen vil sige!? De ved sgu da godt at jeg er eller rettere sagt var sammen med ham!" råbte jeg nærmest af hende. "Rolig nu. Vi finder nok ud af det... hvad med en abort?" spurgte hun stille og aede min arm. "Det er allerede for sent.. jeg for langt henne.. hele to en halv måned" sagde jeg. Jeg græd stadig, men ingen tårer forlod mine øjne. Jeg havde sikkert grædt så meget at jeg ingen tårer havde tilbage. "Rolig nu. Det hele ordner sig!" "Det kan du sagtens sige! Det er ikke dig der har kysset din kærestes bedste ven!" "Nej..." "Fint" sagde jeg og rejste mig fra hendes lænestol. Gik ud i køkkenet og tog mig et glas vand. "Asta. Få dig noget søvn" sagde Emma, der havde sneget sig ind på mig. "Det eneste jeg har brug er en tøsedag med min bedste veninde" sagde jeg og kiggede på bedende på hende. "Og en samtale med Harry" "Søde. Det første kan jeg skaffe men det andet tvivler jeg på." Hun så trist på mig. "Jeg kan virkelig ikke uden ham!" sagde jeg bedende. "Hvad gjorde du da du ikke var kæreste med ham?" "Kyssede med ham alligevel." sagde jeg, og grinede lidt af min egen kommentar. Det samme gjorde hun. "Før du mødte ham" "Kyssede med en fyr der slog mig og slog min eks-forlovede" sagde jeg ud i et. "Undskyld mig..? FORLOVEDE?" "Ja.. har jeg ikke fortalt det? Han friede til mig dagen før han tog afsted til Frankrig" sagde jeg og begyndte igen, igen at græde. "Asta, du ved godt når en dreng gir' dig en ring betyder det for det meste han stoler på dig" sagde hun og kiggede på mig. "Harry stolede åbenbart ikke nok på mig" sagde jeg og kiggede væk. "Ellers elskede han dig så højt, at han ikke vidste hvordan han skulle reagere" "Det tror jeg ikke. Han græd ikke da han stod overfor mig" "Tro mig Asta. Han græd for sig selv!" " vel gjorde han ej Emma! Han stod der og var total kold, og råbte giv mig ringen! han var ikke ked af det overhovedet!" at hun ikke forstod mig kunne jeg ikke forstå! " Hold nu op Asta, giv ham har bare brug for en pause, før eller senere går det op for ham at der er en pige derude der render rundt med hans barn i maven, det ville sætte ham i dårligt lys!" Ja det ville det, men han skulle ikke sættes i dårligt lys når det alt sammen var min skyld ville han bare lytte til mig!? " Det er min skyld, han fortjener mig ikke" at det var så svært at forstå for hende! " Kan vi ikke bare se en film?", jeg gik ind i stuen igen og tændte tv'et mens jeg satte mig i lænestolen igen, jeg skal bare ikke sidde i den sofa igen!

Zayn's synsvinkel

" Emma var her lige, Harry" hun var virkelig forvirret over at Niall græd, og at han sendte hende ligeså hurtigt afsted som hun var kommet, bare der ikke var sket Asta noget endnu, " Gå nu ud Zayn jeg kan ikke klare det!" han var ked af det, han havde sat der foran sengen i to timer nu, bare sat og fumlet rund med ringen i hans hånd, kastet den ind i væggen men samlede den op igen, han stirrede bare ind i vægen med et koldt blik, jeg vidste ikke om jeg skulle ringe til Louis, men noget måtte jeg gøre han kunne jo ikke bare sidde der, men uden heldet med mig gik jeg ud af rummet igen og sukkede " Niall, din tur næstegang, han mangler måske bare en forklaring?" " Zayn." Han så opgivende op på mig og vidste lige så godt som jeg at den sidste person Harry nok ville se var ham, og han ville da slet ikke lade ham forklare situation, der sad vi så bare og stirrede ud i luften og tænkte på hvordan det hele måtte komme til at gå, Harry ville ikke tilgive Niall, han ville ikke lade vær med at sidde der at stirre ud i luften, Liam ved intet, og Louis heller ikke, eller jeg ved ikke hvad Harry har fortalt ham, som grunden for at han tog hjem. Men en ting er sikkert de andre drenge ville blive så sure på mig og Niall fordi vi ikke havde fortalt noget, " De var forlovet, tænk engang vi ikke vidste det" kom det fra Niall efter et stykke tid, " Hvor lang tid tror du de har været det?" Jeg vidste ikke hvad jeg skulle svare, men jeg var forundret over at Niall i det hele taget gad at snakke med mig, efter som det var mig der jo, " afslørede det" " Et par dage" svarede jeg mens jeg satte mig i sofaen, efter at have gået rundt " tror jeg" Færdig gjorde jeg min sætning med, " Vi bliver nød til at snak-" Mere nåede jeg ikke at sige før døren gik op ind til Harry's værelse, og han så ikke glad ud men enormt skuffet og sur ud " NIALL!" Råbte han.

_____________________________________________________________________________

Hellooo, lovelies... så kom der lige et kapitel, mere! Vi håber i kan lide det <3333

Hvad vil der ske nu? hvordan har Asta det? Hvad siger de andre drenge når de finder ud af hvad der er sket?  følg med! :)

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...