Et venskab kan stå i vejen~One Direction

-Dette er 2’eren til min første novelle ’En drøm eller virkelighed??’
Harry og Asta har været sammen i snart 6 måneder. De elsker hinanden som bare fanden, og de ville aldrig kunne leve uden hinanden. Og hun ved godt at bulen på hendes mave ikke er fordi hun er tyk, nej hun er gravid med hende og Harrys barn. Men desværre sker det at Harry bliver nød til at tage til Frankrig med Louis i tre dage. Asta ved ikke hvad hun skal gøre og tager til fest med Niall. Niall hendes bedste ven. Deres venskab udvikler sig- og det ender ikke godt.

26Likes
70Kommentarer
5225Visninger
AA

3. Fans

Jeg førte en hånd på Harry lår, og et lille forsigtigt smil bredte sig på hans læber.

Vi drejede ind til deres fælleslejlighed, og stansede bilen. Jeg åbnede døren og gik ud på den grusede vej, der lå foran lejligheden.

Jeg tog Harry i hånden og vi bevægede os op mod lejligheden.

Jeg bankede stille på døren og trådte et skridt tilbage.

En lav, nuttet lyshåret dreng åbnede døren og sagde: ”Hey beaty, Hey Hazza, kom ind” han sænkede blikket mod min mave. Det var ikke så nemt at se, fordi jeg havde min sweater på, men stadigvæk var den synlig. Jeg smilte blidt og fortsatte ind i stuen hvor de andre drenge sad og stenede Twitter med hver deres computer.

”Hey Boys!” sagde jeg i et forsøg på at få kontakt med dem. Virkede det? Næppe, kun med Liam.

”Hej Asta” sagde han og lagde sin computer fra sig, rejste sig op og krammede mig og derefter Harry.

”Numsefis!” skreg Harry i endnu et forsøg på at komme i kontakt med Louis og Zayn.  Jeg begyndte at skraldgrine, og det samme gjorde Niall og Liam. Og endelig kiggede de op fra skærmen. Begge to.

”Hej nørder!” sagde jeg, og smilte bredt.

Louis sendte mig et ondt blik, og kiggede også på min mave. Det samme gjorde Zayn. Alle havde gjort det, undtagen Liam.

”Problem?” spurgte jeg og grinte.

”Nej, nej” sagde de og smilte ”Det er bare lidt mærkeligt” sagde de og Louis pegede på min mave, og vi begyndte alle at grine.

”Tak” sagde jeg og nikkede. Jeg tog mig til maven da jeg mærkede den lille sparke.

”Hvad?” sagde Harry som den første, fordi jeg lavede en lidt skør grimasse.

”Hvad sker der?” spurgte Zayn og smillede kækt.

”Kom her drenge” sagde jeg, og de rejste sig alle op, og kom hen til mig.

Jeg satte først Nialls hånd på min mave, han begyndte at grine, derefter Louis’ hånd, han smilte bare og et lille fnis undslap hans læber. Derefter Zayn, Liam og så Harry. De smilte alle sammen, og det var tydeligt at de ikke kunne vente med at se barnet, når de en dag kom til verdenen.

”Hvad skal vi så lave? Vi er ikke kommet her for at smile” sagde jeg sarkastisk og begyndte at gine.

”Øhm?” sagde de alle i kor. De havde tydeligvis ikke snakket om noget.

”Det er godt vejr. Skal vi gå i parken?” spurgte Zayn og begyndte at grine.

”Det må være din joke Malik? Det er hundekoldt” grinte jeg og smilte.

”Nej. Husk bare at tage overtøj på!”

”Okay vi tager i parken” sagde Louis og gik ud i entreen.

Jeg tog mine vinterstøvler på og trak min tørklæde over hovedet. Jeg havde ikke noget jakke med, fordi jeg jo havde min mørkeblå sweater på.

”Jeg tror jeg fryser mine ben til is” hviskede jeg til Harry. Han begyndte at grine, og kyssede mig på kinden.

Vi gik alle ud af døren, og Niall lukkede døren efter os.

Harry tog min hånd, og klemte den så varmen spredte sig. Jeg smilte sødt til ham og mimende ’Jeg elsker dig’.

”Er I ikke bange for hvilke historier medierne kommer med?” spurgte Louis og hentydede til min graviditet.

Det havde jeg aldrig tænkt over. Selvfølgelig, ville de det.

Harry nikkede, og trak mig ind til sig.

”Vi må leve med det” sagde jeg og smilte roligt til dem.

Jeg skiftede emne, til noget mere interessant.

”Hvordan har Eleanor og Danielle det?" spurgte jeg, og smilte. Louis, Liam og Zayn smilte blidt til mig.

”El har det fint” sagde Louis og nikkede. Man kunne se på ham at han savnede hende. Meget.

”Undskyld Lou” sagde jeg og gav ham et kram.

”Det’ okay” hviskede han, og smilte.

”Men hvad med Danii?” spurgte jeg igen.

”Danii har det også godt.” sagde Liam og smilte.

”Nogen der vil med på Nandos?” udbrød Niall. Vi var ikke engang nået parken som aftalt, men det var vel også lige meget, pointen var at vi skulle hygge os, når vi endelig var sammen.

”Det kan aldrig fejle” sagde jeg stille og smilte sødt.

”Vi smutter på Nandos” sagde Louis og gik med hurtige skridt hen mod Nandos.

Niall havde altid sit Nandos kort på sig. Det som der kun blev udleveret til kendte personer.

Da vi trådte ind af døren, var jeg utrolig glad for at jeg havde taget min sweater på. For da en fan, havde set mig og Harry holde i hånd, kunne hun altså sagtens have lagt mærke til maven, og vi havde altså besluttet at jeg skulle være henne i tredje måned, før vi afslørede det, for pressen.

”Det’ One Direction, og Asta!” skreg en pige pludselig, og cirka fem piger kom løbende hen til os.

”Harreh, Loue, Niall, Liam, Zayn!” skreg de alle. Men en bestemt fangede min opmærksomhed, hun kom nemlig stille gående hen til mig, med en blok.

”Jeg har fået drengenes autografer, må jeg også få din?” spurgte hun stille. Jeg smilte ved tanken om at en af min kærestes, og venners fans ville have min autograf.

”Jo” sagde jeg og skrev Asta ved siden af Harrys autograf. Hun kiggede på min mave. Shit. Jeg smilede stadig, men indeni var jeg bange.

Hun lavede noget mærkeligt med sit øjenbryn, og smilede så. Hun stillede sig på tåspidserne, og hviskede mig i øret, så det gav kuldegysninger: ”Skal jeg holde på hemmeligheden?” spurgte hun og kiggede igen på min mave. Jeg nikkede og smilte som tak til hende. Hun nikkede tilbage og gik igen.

”Tak!” sagde hun før hun satte sig tilbage på sin plads, sammen med to andre piger.

”Wow” sagde jeg da vi havde fået et bord.

”Hvad?” spurgte Zayn, og tog en slurk af hans Cola.

”Hende pigen, bad om min autograf” sagde jeg smilende.

”Jep, du er kærester med en kendt, og I skal snart have et barn” sagde Liam og smilede til mig.

”Jamen, hun opdagede at jeg var gravid.” sagde jeg og mit smil falmede, det samme gjorde det på drengene.

”Hvordan?” spurgte Niall, der nu synes interesse i samtalen.

”Aner det ikke..” sagde jeg. ”Harry kan vi ikke bare sige det?”

”Det kunne være en god idé” sagde Louis og smilede beroligende til mig.

”Okay, i morgen har vi et interview. Asta du tager med og vi afslører det.” sagde han lige før tjeneren kom med vores mad.

____

Jeg har skrevet, i kommentaren hvorfor jeg ikke skriver så meget på mine noveller. Men når jeg får en idé så glemmer jeg alt, og skrier den ned, og det er lige sket for mig, så nu har I faktisk et færdigt kapitel, som jeg selv faktisk synes er blevet okay godt :)

xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...