Teenage Liv

Ja, jeg laver nogle forskellige historier. 1 Side = 1 Historie.
Så hvis i skriver mere, så sig lige om i vil have en fortsættelse eller om i vil have en ny historie;-).

Men ALLE historier kommer til at handle om livet som 'Teenager'.

0Likes
0Kommentarer
373Visninger

1. Jenny, 13 år.

Jeg sad bare og kiggede ind i muren og tænkte på min bedsteven. Men det kunne ikke lade sig gøre. Han gik med dem, han var som dem. Men det værste var: Han ville som dem! Jeg sad der lang tid. Jeg kiggede på min mobil. Klokken var blevet 13:27. Jeg havde fået fri for cirka en halv time siden. Jeg besluttede mig for at gå ud. Jeg gik ud og der stod han. Min bedste ven som nu var min fjende. "Nå, lille duksepige. Har du fået respekt for mig?" Ham og hans lille grubbe grinede. "Vi ses damp-barn!" Sagde jeg, gik hen mod klassen, tog min rygsæk og gik ud mod udgangen. "Skal du hjem nu, duksepige? Ærgeligt, vi havde det jo lige så sjovt. Det var det. Nu blev jeg sur. "Hold kæf! Du fatter jo ikke en skid vel!?" Jeg troede det var nok til at få ham til at holde sin rødne kæft. Men nej. Nu fik han det først sjovt. "Der kom det. Det var det jeg ventede på. Var det virkelig så svært?" Jeg bandt mine snørrebånd. "Hallo! Det er lidt svært at førre en samtale, når den anden part ikke svarer!". "Det er ikke en skid en samtale! Snarrere mobberi!" Det var Michelle. Min Bedste Veninde, som endnu engang reddede mig! Der voksede en lille glæde. Marco blev lidt irriteret. Yes, tænkte jeg. "Åh, nu kommer forstærkningen!" Sagde Marco med et lille smil på læben. "´Har du andet at tage dig til end at gå og mobbe andre, Marco?" Spurgte Michelle. "Altså udover at tage hjem og kede mig der, sååå nej!" Sagde Marco, som var begyndt at kede sig lidt. "Hvordan kan du gå fra at være min ven til at mobbe mig?" Spurgte jeg, forsøg på at blive venner med ham igen, men er det ikke indlysende at han hellere vil være en af dem, end at være min bedste ven? "Måske er jeg bare blevet ældre! Eller måske har jeg hørt noget!" Sagde han og blev en anelse sur. Nååh, han havde hørt Jeanettes løgn om at jeg havde været sammen med Mads en dag og bagtalet Marco. Hun havde også sagt noget om at mig og Mads kyssede, men jeg tænker bare, hvordan kunne hun vide det? Hun var der ligsom ikke! Og nej, jeg kyssede ikke Mads eller bagtalte Marco! "Du skal ikke lytte til Jeanette! Hun var der ikke og derfor kan hun jo ligsom ikke vide det?" Den skulle Marco lige tykke extra på. "Hvad hvis nu Mads har fortalt det til Jeanette?" Jeg stirrede ham ind i øjnene. "Nej, hvis jeg havde kysset Mads ville jeg jo ligsom sige det til dig!" . "Ja, undskyld. Jeg overreagere, men har du kysset ham?" Han grinte lidt. "Nej, men ville faktisk gerne. Og nu hvor jeg tænker over det så sagde han faktisk at han gerne ville! Ej, jeg ringer lige til ham! Vi tager alle fire hjem til mig... Hvis i vil?"... "JA!" Råbte de i munden på hinanden. "Godt." Jeg ringede op og han tog den: "Hey, hva så Jenny?" Han kan helt sikkert lide mig. "Tjooh, jeg tænkte på og du ikke ville komme hen til mig? Marco og Michelle er der også." Han tænkte lidt og så lød der et svar i røret: "Jo, jeg kommer over" YES! Måske kan jeg kysse ham i dag! Mit allerførste kys!

Vi kom hjem og Mads sad på bænken, ved siden af min hoveddør. "Hey" Sagde han og gik over for at kramme mig, jeg tog i mod det og nød det faktisk. "Hej" Michelle og Marco blinkede til mig, hah hvor er de søde. 2 minutter senere siger Marco, "Skal vi gå ind eller vil i kramme lidt mere?" Vi brød krammet og flækkede af grin. Da vi kom ind på mit værelse spurgte jeg: "Skal vi se en film? Gå en tur eller hoppe på trampolin?" Mads svarede:" Jeg vil gerne gå en tur" Og de andre nikkede. "Vi kan gå hen på legepladsen, det har en hoppepude?" Tjooh, jeg kedede mig måske lidt, men var meget spændt! Måske fik jeg ikke kysset i dag eller i morgen, men jeg har da fundet ud af at jeg er forelsket i Mads. Nå, men vi kom hen på legepladsen. Jeg gik hen og satte mig på en gynge og Mads satte sig på den ved siden af. Michelle og Marco hoppede på hoppepuden. Pludselig sagde Mads: "Jenny, ved du godt jeg er vild med dig?" Jeg stirrede chokeret ned i jorden. "Tjaa, du sagde jo at du ville kysse mig" Indvendte jeg."Ja og det vil jeg stadig, men vil du kysse mig?" Som jeg husker er der faktisk ingen der har kunnet lide mig på den måde. "Det vil jeg faktisk gerne" Sagde jeg og rødmede i et smil. Jeg synes det var lidt akhavet, jeg vidste ikke hvordan jeg skulle komme til at kysse ham, så jeg satte mig på hans skød og stirrede ham ind i øjnene. Han holdt om mig og jeg satte mine hænder ved hans nakke. Vi stirrede lidt. Men lidt efter lidt kom vores hoveder tættere på hinanden og så kyssede vi. Det var bare et langt kys ikke noget med tungen overhovedet. Jeg lukkede øjnene og nød det. Jeg kunne høre Michelle og Marco stod og jublede.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...