Forbudt Kærlighed

Daniel ser Alice, gå forbi ham. Han følger efter hende og ser et underligt lys.
I lyset ser han de smukkeste øjne, og i hans drømme, vil de have hjælp.

Hvad skal Daniel gøre? Hvad er der med Alice? Hvem tilhøre de mystiske blå øjne?

0Likes
0Kommentarer
331Visninger
AA

2. Lysende syn

 

Kære dagbog.

Jeg er en svækling, et skrammel, ynkelig og alene. Jeg havde fulgt efter Alice, forsøg på at indhente hende, men lige da jeg troede jeg kunne se hende lidt længere fremme, kom der et stort lysglimt. Det var hvidt, skindende, næsten som solen. Det gjorde ondt at se på det, men alligevel kunne jeg ikke kigge væk. Noget eller nogen holdt mit blik fast, en nogen der ikke længere var en nogen, men pludselig var blevet til et noget. Det kiggede på mig med sine dybe øjne, øjne jeg ikke kunne tyde, og lyset var for skarpt til at jeg kunne fornemme farven. Den lukkede øjnene, og et split sekund efter så jeg noget der lignede… Nej, det kunne ikke passe, og det lyder skørt, men jeg så noget der lignede…. Vinger. Store hvide vinger, med bløde kanter, jeg så dem først nu. Lyset kom fra dem, de skinnede med en smule blå i det nederste af dem. Lyset blev svagere og svagere. Svissh, alt lyset var væk, og det samme var den skikkelse i lyset. Som var hun løbet direkte ind i et nyt univers, i en flugt fra noget farligt.

Jeg bakkede baglæns, og stødte ind i nogle, vendte mig om i et stort chok. Der stod hun, hende jeg havde fulgt efter. Hun var stadig fordybet i hendes bog, men havde lige løftet blikket og skulet på mig da jeg stødte ind i hende. Ligeså dum som jeg var spurgte jeg hende om hun også havde set det.

 

Jeg fik dette svar ud af det: Ja, jeg så en dreng gå direkte ind i mig uden at se sig for, uden at tænke på andre! Jeg synes du skal gå nu, ellers går jeg. For du spærre faktisk for udsigten.

 

Det var sårende dumt sårende, og først nu opdagede jeg også at det ikke bare var en bog hun sad med. Det var en skitseblok, med en tegning af udsigten bag mig. Den udsigt som for få sekunder siden havde været et blindende lys, så hvidt, så smukt. Jeg satte mig, ved siden af hende, ved siden af Alice. Hendes sorte hår, bølgede ned af ryggen på hende, filtret og vådt. Havde hun taget et bad? Alle mulige tanker flagrede rundt i mit hoved. Det var der hun tog mig i at glo på hende, hun rejste sig brat op, kiggede på mig, og stormede så væk, da hun var nået op til vejen, vendte hun sig om, den ene gang. Hun kiggede mig direkte i øjnene med sine dybe blå øjne. Et blik der sagde hold-dig-væk-eller-du-kommer-til-at-fortryde-det. Men det kunne jeg ikke tænke på lige nu, for jeg så noget helt andet. Noget der lå skjult bag de blå, alt alt for mørkeblå øjne. Noget skjult, og mystisk… Så var hun væk.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...