Livet

Camilla på 15 er træt af sin klasse. Ingen ser hende. Hun har venner, men er det nu også venner nå de ikke ser hende. Hun er klassen stille og indadvendte pige, der sidder og drømmer sig væk til det bedre og tænker tingene igennem en ekstra gang.

0Likes
2Kommentarer
681Visninger
AA

2. Gamle hr. Hansen

Jeg begynder langsomt at gå. Jeg går langs markerne og kigger ud over landskabet, mens mine tanker flyver afsted. Tankerne flyver afsted. Det lyder sjovt, ikke? Flyver. Hvis bare jeg kunne flyve. Flyve over alle markerne sammen med fuglene. Hvad mon de ville sige inde i byen, hvis jeg pludselig kom flyvene? Mon de ville pege fingre af mig? Eller måske klappe? Ville de overhovedet opdage mig? Eller ville de have alt for travlt til at kigge op en enkelt gang? Alle har så travlt nu om stunder. Først skal de det ene, og så skal de det andet. Det er derfor at jeg elsker at komme herud. Her er så dejligt fredfyldt.

     "Så er man rigtig kommet ud at gå en lille tur igen, hva'? Du får da dig noget motion" Lyder det pludseligt. Jeg kigger mig omkring og får pludselig øje på gamle hr. Hansen, der står i udkanten af marken, i hans sædvanlige gamle røde selebukser. Jeg havde slet ikke opdaget ham før nu, da jeg havde gået rundt i mine egne tanker.

"Ja, jeg må jo holde formen" svare jeg kækt igen. Meget ved jeg ikke om gamle hr. Hansen. I alt den tid jeg kan huske har han boet alene på gården. Min far siger at hans kone døde for tyve år siden og at hans søn er flyttet til Italien, så han har vist ikke så mange omkring sig. Jeg må nu indrømme at jeg godt kan lide ham. Han kommer altid med en lille ny sjov bemærkning når jeg møder ham, som jeg svare tilbage på. Ikke noget med nogle lange personlige samtaler. Jeg hader når folk starter dem op. Kan man nu ikke bare få lov til at gå i fred uden at nogen skal komme og forstyrrer ens gåtur midt i det hele.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...