People can change - One Direction & Cher Lloyd

Cher og Harry. Det sagde folk for to år siden, men de stoppede hurtigt da X Factor 2010 sluttede. Men kan to år ændre på en person? Man ved aldrig. Men da Harry og Cher mødes til en Welcome back koncert, for alle deltagerne der var med i X Factor deres år, sker der noget uventet. Men hvad? Ville de blive uvenner? Ville kærligheden blomstrer igen? Eller ville de forblive venner?

*Den bliver nok lidt useriøs engang imellem, da den også skal være lidt sjov:D*

63Likes
94Kommentarer
7528Visninger
AA

11. Cher's synsvinkel

Alt herinde i huset var kedeligt når man intet måtte. Vi skulle bare sidde enten herinde, eller over at øve. Jeg havde ikke engang fået at vide hvem jeg skulle synge duet med! Der var intet sjovt at lave! Godt nok kunne nogen af os sagtens hygge os inde i stuen med nogle spil eller snakke om de seneste år, men det var begyndt at blive kedeligt.

Katieee... Der er intet at laveee... Snak med mig! Underhold mig! Kild mig hvis du har lyst! Bare lav noget med mig!” Udbrød jeg desperat ind i Katies ansigt. Hun sad bare og kiggede ned i sin mobil. Jeg følte mig næsten som et barn der ikke fik nok opmærksomhed fra sin mor!

Cher! Hvis du virkelig skal være sådan resten af aftnen kan du godt smutte! Jeg har brug for pause lige nu, find nogle andre at drille.” Sukkede hun og fortsatte med snuden nede i sin mobil.

Katiee?” Sang jeg og lavede hundehvalpe blikket, men hun rystede bare på hovedet af mig.
”Nej.”
”Kom nu Katie.”
”Stop dig selv.”
”Pleease Katie?”
”Du gør dig selv til grin Cher. Find nogle andre at irritere.”

Med en sur mine og armene over kors gik jeg væk fra Katie og hen mod køkkenet, da hvisken lød fra entreen. Som James Bond stak jeg hovedet ud til entreen og så tre skikkelser på vej hen mod døren. Med et smørret smil på læben tog jeg et skridt ind i entreen, og tændte for lyset.

Niall, Harry og Aiden stod helt stille med deres overtøj på og sat hår. Jeg kiggede på dem med et løftet øjenbryn, og ventede egentlig på de ville sige noget eller gøre noget, men Aiden løftede hånden en smule og slukkede for lyset igen.

”Drenge!” Halvråbte jeg, og lyset blev igen tændt. ”Heeey...” Sagde Niall med en lys stemme og blinkede med det ene øje. De alle tre stilte sig ordentligt op med rank ryg, og glattede deres tøj ud. ”Du har vel ikke tænk dig.. du ved.. at fortælle nogen noget om det her, vel?” Spurgte Aiden akavet. Jeg rystede på hovedet med et grin, og straks pustede de lettet ud.

På en betingelse! I tager mig med jer.” Harry fik straks store øjne og slugte vist et tyggegummi han gumlede på. ”Nej, bare nej!” Sagde han halv kvalt og prøvede at få vejret. ”Kom nu Hazza, vil du hellere få en skideballe af Paul?” Spurgte Niall let grinende, mens han klappede Harry på ryggen. ”Hold kæft Niall.” Hvæsede han.

Aiden gav mig thumbs up. Med et stort smil løb jeg hurtigt ovenpå for at få noget lidt pænere tøj på. Hvis jeg kendte de drenge ret, så gad de ikke vente lang tid før de smuttede uden mig. Bare fordi drenge ikke havde så langt hår og makeup der skulle ordnes, så betød det ikke at de bare kunne tage og vente i et stykke tid.

Løbende i mine kiler kom jeg ned af trappen, og til mit held var de der stadigvæk. ”Piger, deres ting de skal.” Sukkede Harry og rystede på hovedet. Jeg løftede mit ene øjenbryn og gav ham elevatorblikket. ”Hvem er det som har krøllet hår hver dag? Ingen kan vide om du i al hemmelighed krøller det hver dag, hvilket godt kan være en mulighed.” Sagde jeg flabet og gav let en af hans krøller et smølfespark.

* * *

En klub var ikke lige det jeg havde forestillet mig. Der lugtede af sved og alkohol herinde. Måske var det her en dårlig ide, måske skulle jeg bare tage hjem. Da de skulle ud troede jeg de mente spise en god middag, eller hen hos en ven og hygge. Ikke feste på en klam, svedig, fodlugtende klub.

Mit øje fangede krølle stå og drikke ovre i baren. Han var den eneste jeg kunne få øje på lige nu, så hvorfor ikke bare snakke med ham? På vej hen til ham skubbede folk til mig, grinte højt, dansede op af mig og rørte mig. Bare, klamt! ”Krølle!” råbte jeg højt for at overdøve musikken, ”jeg tror jeg smutter hjem! Det her er ikke lige mig!” Jeg drejede om på hælen, da han tog fat i mit håndled og placerede en drink i hånden på mig.

Kom nu Cher! En drink eller to kan vel ikke skade? Jeg giver de to første!” Råbte han med hæs stemme. Han var helt væk! Skubbede jeg til ham ville han falde. Måske ikke så dum en ide? Njarh, der var folk med mobiltelefoner, som hurtigt kunne optage det og smide det på internettet.

Så kun pågrund af at det her virker en tand sjovere!” Råbte jeg opgivende og tog drinken op til mine læber. Et lille rynk på min næse kom frem, da jeg lugtede til det. Det var lugten af tømmermænd og en smule morskab. ”Kom nu! I et hug, jeg ved du kan Cher!” Sagde han udfordrende og lagde armene over kors. Jeg løftede det ene øjenbryn og tog så alt i en mundfuld.

Allerede nu kunne jeg mærke hvordan alkoholen gik igennem min krop, og næsten kortsluttede min hjerne. Det var følelsen af en smule frihed og en forfærdelig hovedpine i morgen. Men lidt farligt skulle man jo leve livet, og det her var en af måderne man kunne gøre de på.

Efter glasset var tømt kom en underlig grimasse frem på mit ansigt, men var hurtig erstattet at et lettende åndedrag. ”Føltes det ikke godt?” Spurgte han og bestilte et glas til sig selv. ”Du sagde du ville betale for de to første!” Grinte jeg og fik bartenderen til at lave to.

Jeg havde ingen anelse om hvad der var i de glas, men det var i hvert fald stærkt! Der gik ikke lang tid før vi havde gang i et drukspil. På en eller anden måde ville jeg bare være bedre end ham. En gang konkurrenter, altid konkurrenter. Eller måske var jeg bare idiotis at drikke mig fuld, i stedet for at blive hjemme hos Katie? Whatever! Med alkohol i blodet kunne jeg være ligeglad!

* * *

Om morgnen stank jeg seriøst klamt. Jeg var helt svedig og varm. Udmattende strakte jeg mine arme og lod den falde ned igen, lige ned i hovedet på en eller anden. Straks fløj jeg skrigende op fra sengen og så det let krøllede hår ligge under dynen. Mine øjne gik op og ned af mig selv, og fandt kun et tæppe omkring mig selv, som min hånd havde fat i.

Fuck mit liv!” Hviskede jeg til mig selv og fik fat i mit tøj. Det her var en af grundene til at jeg ikke festede på klubber. For skræmmende ting kunne ske. Som det her! Lige nu havde jeg bare brug for Katie! Hun kunne få mig til at slappe af, og fortælle mig hvad jeg skulle gøre!

Let på fod løb jeg ind på mit værelse, hvor Katie lå os sov. Sharon og Barbie lå spredt ud over min seng. Aww, mine små basser! Fokuser Cher! Det her var en krise situation! Hurtigt fik jeg noget tøj på, uden at vække Katie, og slog hende så i hovedet med en pude.

Hey grimme! Nogen prøver at sove!” Udbrød hun og kastede en pude efter mig. Der gik ikke mange sekunder, så sov hun allerede igen. Den eneste grund til jeg kunne vide det, var pågrund af den svage snorken. I sådan en situation måtte man bruge andre metoder end en pude.

Jeg drejede hovedet over mod Sharon, som var vågnet, og fik en god ide. ”Kom her skat.” Sagde jeg med baby stemme og løftede hende op. Forsigtig sænkede jeg hende ned mod Katie, så hun kunne slikke hendes øre. Katie kunne sagtens klare hundene, men når de slikkede hende gik hun amok. Men åbenbart ikke denne gang.

Ej lad vær! Du er så fræk!” Grinte hun med et smil på læben. Forvirret kiggede jeg på hende og placerede så Sharons bagdel i ansigtet på hende. Lige pludselig var hun hurtigt oppe og sidde med en hund på hovedet.

Få. Den. Af.” Hvæsede hun med sammenbidte tænder. Let grinende fik jeg Sharon væk og placerede hende ved siden Barbie igen. ”Katie, nu når du allerede er vågen, så har jeg brug for hjælp. Det er en krise situation, rød kode.” Forklarede jeg. Ved kode rød rejste hun sig straks op og lagde sine hænder på mine skuldre.

Cher, fortæl mig hvad der skete. Du behøver ikke at stresse eller råbe, snak langsomt og tydeligt.” Hvis det her ikke var pågrund af at jeg havde haft tid til at køle ned, så var jeg sikkert eksploderet! ”I går fandt jeg ud af at Aiden, Niall og Harry gik ud og festede. Så jeg tog med dem, hvilket nok ikke var det rigtige valg. De tog ud på en club, og du ved hvor meget jeg hader de steder, og det endte med Harry og jeg havde en lille druk konkurrence. Hvilket gjorde til at jeg blev meget fuld sammen med ham ooog... Du kan vel gætte dig selv til resten, ik'?” Spurgte jeg og begyndte at massere mine tindinger.

Det her var ikke godt. Det kunne ikke passe. Det måtte ikke passe. Intet af det her skulle være sket. Jeg skulle have været blevet hjemme! Være blevet hjemme og se en gammel 80'er film i stedet for at feste! Hvorfor havde jeg ikke en tidsmaskine så jeg kunne skrue tiden tilbage, og blive hjemme?

Slap af Cher! Måske har han glemt det? Måske fik han så meget at han ikke kan huske det, og tror at I bare drak for meget? Det kunne være en mulighed!” Udbrød hun og prøvede at lade som om det faktisk godt kunne gå, hvilket jeg vidste ikke ville. Som om han ikke ville bemærke jeg kom til at opføre mig anderledes omkring ham!

Katie, tag dig sammen! Det her er ikke noget man bare sådan glemmer! Det kræver lidt mere end det! Hvis vi ikke snart finder en løsning på det her, flipper jeg ud!” Halvråbte jeg frustreret. Det kunne meget snart blive vendt til et anfald det her. ”Jeg ved det godt! Men du ved at når du råber af mig bliver jeg stresset og får også selv et anfald!” Råbte hun igen. Vi begge var begyndt at hidse os op. Snart ville vi begge være jordbær røde i ansigtet, og kalde hinanden for jordbær Marie.

Piger, det er tidspunktet at skændes på. Nogle prøver på at sove.” Sagde en træt Paije. Vi stoppede straks og gik i stedet for ned i køkkenet. Der var der ikke nogen lige nu, og så kunne vi også få morgenmad. Det kunne måske lyse dagen en smule op, på det enorme problem.

Hvad med vi venter, og ser om han kan huske det? Og hvis han kan huske det, så må vi bare lade som om du ikke kan huske det, så glemmer vi det alle sammen og lever videre!” Katie havde nået punktet. Punktet hvor hun snakkede vildt hurtigt og det begyndte at være svært for andre at forstå hende. Men jeg havde vænnet mig til det, og hendes plan lød nogenlunde. Det eneste rigtige at gøre nu, var at bede for det virkede.

* * *

Værste dag nogensinde! Mine vokaler var ikke gode, koreografien kiksede midt i det hele og jeg kunne ikke tænke på andet end Harry og jeg. Hvorfor skulle min hjerne også lige pludselig kun have billeder af ham, klistret fast på den?! Den her dag kunne ikke blive meget værre.

Cher! Hvad fanden var det for noget lort? Hvad sker der oppe i dit hoved her for tiden?!” Og gæt engang, dagen kunne blive meget værre! Selvfølelig skulle Savan skælde mig ud. Nu hvor vi var i gang, hvorfor ramte Gud mig så ikke i hovedet med en jernstang?! ”Undskyld, der er bare sket rigtig meget her for tiden Savan. Må jeg lige få en halv times pause? Så skal jeg nok tage mig sammen.” Sagde jeg og satte mig ned på pladserne, hvor publikum skulle sidde i morgen.

Vi er nødt til at snakke.” Sagde en bag mig. Jeg kiggede mig over skulderen og så Harry stå bag mig. Han virkede en smule nervøs. Og for ikke at tale om hans hår, der sad ud til alle siderne. ”Jeg ved ikke om jeg har løst til at tale med drengen, som tvang mig til at drikke, for derefter at-” ”Hold kæft Cher! Ikke alle behøver at vide det!” Han holdte sin hånd ind foran min mund og trak mig med om bag scenen.

Så snart der ikke var nogen i nærheden, fjernede jeg hans hånd og lod alle mine tanker bryde ud. ”For derefter at knalde mig, mens jeg er pisse fuld!” Afsluttede jeg min sætning fra før. Han kiggede fornærmet på mig og rullede så øjne af mig.

Så jeg får hele skylden? Kan vi lige skrue tiden tilbage hvor du nærmest lå på knæ for mig? Jeg var også selv fuld, desuden skal der to personer til at gøre det! Nu når vi er enige om hvad der skete, aftaler vi aldrig at tale om det igen, okay? Mit rygte skal ikke ødelægges af en lille, blå håret diva.”

-----------------------------------------------------------------

Jeg ved det er lang tid siden, men ingen af os har rigtig haft tid til at skrive, og desværre skriver Fizzy ikke med mere... :(

Men jeg skriver videre og afslutter den her historie! Og undskyld et lorte kapitel, men sådan er det vel bare, næste skal jeg nok gøre bedre ;)

...random...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...