People can change - One Direction & Cher Lloyd

Cher og Harry. Det sagde folk for to år siden, men de stoppede hurtigt da X Factor 2010 sluttede. Men kan to år ændre på en person? Man ved aldrig. Men da Harry og Cher mødes til en Welcome back koncert, for alle deltagerne der var med i X Factor deres år, sker der noget uventet. Men hvad? Ville de blive uvenner? Ville kærligheden blomstrer igen? Eller ville de forblive venner?

*Den bliver nok lidt useriøs engang imellem, da den også skal være lidt sjov:D*

63Likes
94Kommentarer
7432Visninger
AA

7. Cher's synsvinkel

Vi var lige kommet hjem fra supermarkedet, da jeg så Harry skulle til at gå ovenpå, og seriøst? Man skulle drille Harry angående hans nudisthed! Vent, var det overhovedet et ord..? Nudisthed? Jamen, hvad hed det så? Nej, bare glem det.. Men mig og Katie var så gået i gang med at lave de der ’milkshakes’ til alle de andre.. og det var altså meget milkshake..

Okay, det var måske ikke gået helt så godt med at lave milkshakes sammen med Katie.. lad os bare sige at køkkenet havde brug for en meget god rengøring.. men vi fik dem lavet, og nu sad vi og ventede på de alle skulle smage det. Louis var den første der smagte på det, og det kom ud lige så hurtigt som det kom ind. ”AD! Hvad er der i?!” Skreg han. ”Det siger vi da ikke! Tryllekunstneren afslører jo ligesom aldrig sin hemmelighed” sagde jeg og blinkede til ham, hvorefter Katie begyndte at grine. ”Desuden, det smager jo himmelsk!” fortsætte jeg. Han fnyste dog bare ad mig. ”Niall, smag!” beordrede jeg. Han tog derfor straks glasset og førte op til munden, hvorefter han så smagte. Han så til at starte med lidt sjov ud i ansigtet, men lyste så op. ”Ååå, hvor smager det godt!!” udbrød han, hvorefter mig og Katie brød ud i grin.

Jeg lagde lige nu i min seng i mit gamle x-factor værelse, og lå og tænkte over hvordan tiden allerede havde forløbet, da jeg ikke kunne sove. Efter milkshakesne, som alle faktisk endte med at kunne lide, havde vi spist aftensmad, og det var akkurat ligesom i de gamle dage. Vi jokede, grinede, og havde det bare hyggeligt. Efter det havde vi igen siddet og snakket lidt inde i stuen. Vi snakkede om hvordan dagen i morgen ville forløbe. Vi skulle op klokken 7, spise morgenmad, så køre ud til studiet, og øve til klokken 13, hvorefter man så kunne vælge at tage hjem i huset eller gøre hvad man nu ville, og så var der aftensmad klokken 18, og så hyggede vi alle sammen.

Det var egentlig underligt med Harry, han havde ændret sig utroligt meget, på den dårlige måde. Jeg ved da også godt at jeg havde ændret mig, men jeg kunne ikke lide den person han var blevet. Jeg vidste da også godt selv at jeg kunne være flabet, men han var da bare forfærdelig! Det gjorde mig helt trist at han ikke var den søde, nuttede og charmerende Harry mere, altså han var da stadig charmerende, men nu vidste han det godt selv, altså, I ved.. ja..

Siden jeg bare virkelig ikke kunne sove, besluttede jeg mig for at gå ned i køkkenet for at få noget at drikke. Jeg listede lydløst ned af trappen, og gik så i ind i køkkenet. Jeg fandt et glas, fyldte det med vand og drak det så. Jeg satte glasset på bordet og vendte mig så om for at gå op på mit værelse igen, men stoppede straks da der stod en person i døren. Jeg fik et chok og kom til at slå min højre hånd ind i bordet. Personen i døren skyndte sig da straks hen til mig da jeg kom med et klynk, og jeg opdagede så at det bare var Katie.

”Åh gud, er du okay!?” hviskede hun panisk. ”Jaja, helt fint” sagde jeg, selv om min hånd var langt fra okay. ”Er du sik..” ”Jeg er sikker!” afbrød du hende hviskende. Hun kiggede tvivlende på mig, mens jeg prøvede at give hende et roligt blik. ”Katie?” spurgte jeg hende så hviskende om. ”Ja?” ”Synes du Harry har ændret sig?” ”Ja, det synes jeg faktisk, men jeg er sikker på det ikke er noget, det kan være vi bare lige skal have en update på hinanden, du ved?” svarede hun. Du trak bare på skuldrene som svar. ”Men nu skal du gå op i seng, og lade vær med at tænke mere på det” sagde hun og skubbede mig hen mod døren.

* * *

Jeg vågnede næste morgen ved at der var nogen der slikkede dine tæer. Barbie.. Det var det altid.. Jeg rejste mig fra sengen og gik hen og fandt hundemaden frem, og hældte så noget i hver deres hundeskål. Jeg tog derefter deres vandskåle og gik så ud på badeværelset, fyldte dem op og satte dem ind på værelset igen. Jeg gik så hen til mit skab hvor jeg efter lang overtalelse af mig selv, havde fået pakket ud i går. Jeg tog et helt almindeligt sæt sort undertøj, du ved, sorte underbukser og sort bh, og husk! Aldrig sig trusser, når jeg er i nærheden, jeg kan ikke klare det ord!

Jeg fandt derefter et baby pink håndklæde ud, jeg elsker baby pink! Jeg tog derefter det hele med ud på badeværelset og tog så et hurtigt bad, med min dejlige shampoo, der lugter af roser, mmh.. Jeg tørrede mig derefter og gik så ud i værelset igen, da jeg havde taget undertøj på, ja, vi havde jo egne badeværelser! Jeg gik hen til skabet og fandt så et sæt tøj.

Jeg gik så nedenunder og hen i spisestuen, med hundene i hælene. Lige så snart jeg havde sat mig ved siden af Katie og Liam, hvor alle de andre også sad, spurgte Katie selvfølgelig straks ind til min hånd. ”Den har det fint” selv om det faktisk gjorde mere ondt end i nat. ”Hvad er der sket med din hånd?” spurgte Liam straks. Daddy Direction. ”Hun slog den ind i køkkenbordet i nat, da jeg kom til at forskrække hende, hvilket ikke var med vilje!” svarede Katie straks. ”Må jeg se den?” spurgte Liam straks. Jeg løftede hurtigt hånden, men skar ansigt af smerte. Mens han sad og undersøgte min hånd, begyndte Niall at snakke til mig. ”Hvad lavede du egentlig i køkkenet i nat?” ”Jeg kunne ikke sove, så jeg tog noget vand” svarede jeg. ”Nå, øv.. Nu troede jeg lige jeg havde fundet en der også spiser natmad..” mumlede han trist. ”Ååå, vi kan da godt finde ud af noget med at spise natmad sammen” svarede jeg ham med et smil. Alle ved bordet begyndte at grine, men det stoppede da straks da man kunne høre Liams stemme. ”Du skal på hospitalet med den hånd” sagde han alvorligt. Jeg kiggede underligt på ham og skulle til at svare at det skulle jeg i hvert fald ikke, da en hæs stemme brød ind. ”Jeg skal nok køre hende” Alle vendte straks hovedet mod Harry, og man kunne se at det var de samme tanker der gik i gennem alles hoveder, for det var jo ligesom de første ord han havde sagt til mig

//Det er måske lidt langt, men ville lige sige undskyld for ikke at have skrevet. Men det er faktisk hårdt at gå i 8 klasse! Meeeen, hvorfor tror i at Harry vil køre hende?? Uhaa..
Men, giv ikke ...random... skylden for at der ikke kommer noget særlig tit, det er min skyld, men har altså meget at se til... undskyld igen!

- Little Baby

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...