Stutteri Lundegaard

Line er 16 år og bor på Lundegaard stutteri og rideskole som hendes forældre ejer. Line er et stort konkurrencemenneske og vinder mange stævner i hendes ynglingdisciplin: ridebanespringning. Hun rider også meget dressur og skovture osv. Hun har mange venner både på rideskolen, men også dem hun kender fra stævner. Hendes far er berider og hendes mor styre rideskolen, og Line er selv beriderelev hos sin far. Historien handler om Lines hverdag på gården i blandt heste, familie og venner.

OBS: Idéen er taget ud fra Line-Bøgerne, og hvis der er nogen der har læst dem, så er denne movella en slangs fortsættelse på "Nye veje"
Jeg elsker at man kan forstille sig hvordan det hele ser ud, så derfor går jeg meget i detaljer med af hvad de har på af tøj, farve og valg af udstyr osv.:)

11Likes
25Kommentarer
2417Visninger
AA

9. kapitel 8

Den 23. Juli

Den næste morgen vågnede jeg allerede kl halv 6. Jeg lå og tænkte lidt på at idag var den sidste dag til nordisk mesterskab og det var idag alt skulle afgøres.

I aften ville vi være hjemme på gården igen, og i morgen ville alt være ved det normale med ridning, hygge og arbejdet der hørte med på gården.

Jeg tog min hvide iPhone 4s og gik ind og svarede på nogle emner på hestegalleri, hundegalleri og gnavergalleri. Derefter lå jeg og spillede Hay Day, indtil klokken var 7, hvor jeg vækkede pigerne.

Vi kom hurtigt i tøjet og fik pakket vores kufferter. Vi skulle være ude senest kl 10, så vi kunne ikke nå at komme tilbage og pakke senere.

"Er i klar?" Spurgte jeg og kiggede på pigerne der nikkede.

Vi gik ud af værelset, hvor jeg låste og satte snuden mod reasturanten for at spise morgenmad.

Vi fik spist, betalt for opholdet på hotellet og pakket bilen, hvorefter vi kørte derud hvor military-rytterne skulle ride i terrænet.

Mens vi kørte de 10 minutter det tog, gik jeg ind på min blog og skrev: "sidste dag til Nordisk Mesterskab. Vi er nu på vej ud og se military-rytterne give den gas i terrænet, senere skal vi tilbage og heppe, vores 4 danske ynglings springdrenge, til en sejr! Kryds fingre for dem sammen med os! I høre fra mig senere. Xoxo Line :-*"

Jeg tog hurtigt et par billeder af pigerne og mig selv og oploadede det på min blog.

10 minutter senere var vi der hvor terræn-ridningen skulle foregå.

"Se, der er Julie" sagde Marlene og pegede hen mod startlinjen hvor Julie var ved at gøre sig klar.

"Held og lykke!" Sagde jeg og smilede til julie der sad på en ret tændt sputnik.

"Tak!" Nåede hun kun lige at sige, før hun blev kaldt til start.

Pigerne og jeg gik hen, så vi kunne se de tre første spring.

Julie fik startsignal og kom super godt afsted. Sputnik sprang over de tre første forhindringer med stort overskud.

Da de forsvandt ind i skoven, satte jeg i løb sammen med Marlene og Anna hen til en lille bakke, hvor vi kunne se forhindring 7 og 8.

2 minutter senere kom Julie i rask galop ud af skoven og tog de to forhindringer i en let og elegant stil.

Pigerne og jeg løb mod mål stregen, hvor Julie kom kort efter og red i mål. Jeg kiggede op på tidstavlen og så at hun havde sprunget banen på 8,7 minutter. Det var bedre end ingenting.

Vi gik hen til Julie der stod med et kæmpe smil sammen med sine forældre. En lyshåret pige på omkring 20 år, trak rundt med Sputnik så han kunne køle ned.

"Hvor er i altså bare seje!" Udbrød Marlene og gav Julie et kæmpe knus.

"Tak! Hvor er jeg glad for at det er overstået!" Svarede Julie og gav mig og Anna et knus hver.

"Vil du køre med os ind på stævnepladsen?" Spurgte Madsen, der var kommet til sammen med Erna.

"Hvis jeg må?" Spurgte julie og kiggede på sin mor der nikkede.

"Vi skal nok tage os af Sputnik" smilede hendes mor.

"Tak mor" sagde Julie og gav hende et knus inden vi gik hen til bilen.

Vi fik os mast ind på bagsædet alle 4 og kørte tilbage til stævnepladsen.

***

På stævnepladsen gik vi hen til opvarmningen hvor Kasper var ved at varme op.

"Hej piger" sagde han og sendte Julie et smil, der fik hende til at rødme.

"Hej, hvordan går han?" Spurgte jeg og pegede på den mørkebrune hingst som Kasper sad på.

"Han er suveræn! Og om 2 timer står vi med guldet om halsen!" Svarede Kasper selvsikkert.

"Sådan skal det lyde mate!" Lød en stemme bag mig og kort efter blev der lagt et par arme om min mave.

"Hej du" hviskede Christoffer med sin hæse stemme i mit øre og kyssede mig i nakken.

"Hey, er i klar?" Spurgte jeg og smilede.

"Selvfølgelig er vi det" svarede han og hvilede hagen på mit hovede (hvilket kunne lade sig gøre fordi jeg kun var 173 cm høj og Christoffer var 185 cm høj) mens vi betragtede Kasper og Cæsar som hans hingst hed.

Kasper blev bedt om at holde sig klar og vi fulgtes allesammen over til den store springbane.

"Held og lykke!" Råbte vi i kor da Kasper red ind på banen.

Kasper kiggede sig hurtigt om på banen før startklokken lød.

Cæsar red hurtigt og sikkert og tiden blev 28.02 sekunder. Det var en god start for det danske hold og vi håbede at de tre andre drenge klarede sig lige så godt, for hvis de gjorde, så var guldet helt sikkert vores.

De næste par timer gik hurtig og pludselig var det tid til at Christoffer som var den aller sidste rytter skulle på.

Lige nu førte svenskerne, men det kunne Christoffer lave om på hvis han sprang på under 28 sekunder.

"Held og lykke, jeg krydser alt hvad der kan krydses" sagde jeg og kyssede ham hurtigt på munden.

"Tak" svarede han med et smil og red ind på banen.

Startklokken lød og Christoffer red mod det første spring i god fart. Jeg holdt været i spænding men jeg fulgte ham rundt på banen med øjnene.

Da han red hen mod det sidste spring greb jeg Annas hånd og klemte den hårdt i bare spænding.

Da Christoffer svævede fejlfrit over det sidste spring, kastede jeg et hurtigt blik på tidstavlen, 27.50!

"Vi gjorde det!" Skreg Sune og alle mennesker sprang jublende op fra deres pladser på tribunen og råbte og skreg som aldrig før.

Christoffer skridtede ud af banen med ét kæmpe smil plantet på læberne.

"VI HAR VUNDET!" Skreg Kasper og omfavnede Julie.

En masser mennesker kom hen til os og nærmest hev Christoffer ned af hesten, de 3 andre drenge var os blevet grebet og jakker og støvler kom af i en fart.

De fire drenge blev båret hen til en mudrede vand grav, hvor de blev smidt i.

De næste 5 minutter boltrede drengene sig i vandet under højt jubel.

De kom op af vandet og en meget gennemblødt og beskidt Christoffer satte kursen mod mig, men åbne arme.

Jeg sprang om bag Marlene der bare grinede af mig.

Drengene gik op for at skrifte til rent tøj, men vi andre gik op på tribunen hvor Madsen og Erna sad.

På banen blev der ryddet spring væk og sandet blev revet og der blev gjort klar til præmieoverraskelsen.

Efter en halv time lød der musik og hele publikum rejste sig op og klappede af alle holdene der macherede ind med landets faner forrest.

2 timer senere var det endeligt færdigt og vi kunne trætte, men glade sætte snuden mod færgen der skulle sejle os til København.

Vi mødtes med drengene ved indgangen til stævnepladsen for at sige farvel. Der blev uddelt knus i store mængder.

"Hey, vi skal da have jeres numre så vi kan holde kontakten" sagde Anna og smilede, hvorefter der blev udviklet numre på kryds og tværs.

Endelig var vi klar til at tage afsted, så vi satte os ind i bilen og kørte mod færgen.

Klokken var halv 6 om aften da vi sad var ombord på færgen. Vi fik hurtigt uddelt kahytter hvor vi læssede vores bagage af, og gik derefter, godt sultende, op i reasturanten.

Til aftensmad bestilte vi alle en kyllingesandwich og cola. Mens vi sad og spiste sad vi og snakkede op hele oplevelsen i Norge.

Kort efter kom drengene, Julie og deres familier ind i reasturanten, og slog sig ned ved os.

Og imens Madsen fortalte sin livshistorie til drengene og Julie, tog jeg min mobil frem og gik ind på min blog hvor jeg skrev: så er vi på vej hjem fra Norge med 4 glade guldvindende springdrenge og sølvvindende militaryryttere fra DK! De var så vilde! :D hele oplevelsen var fantastisk, men jeg glæder mig til at komme hjem til mine egne heste imorgen! Håber I alle har haft en lige så fantastisk weekend som vi har :-) Xoxo Line <3

Imens var Madsen begyndt at fortælle om alle de eventyr pigerne og jeg havde været ude på.

Lige fra dengang jeg stoppede Morten Møller i at stjæle min fars værdifulde ynglings hingst Golden, til dengang hvor pigerne og jeg tog ud til en ældre senil dame og reddede hendes halvdøde pony. Samt alle de gange jeg var blevet skældt edder fra hinanden af mine forældre for min alt for store nysgerrighed. Dette havde dog aldrig stoppet mig i at tage på nye eventyr.

"Hold da op, man keder sig aldrig i jeres selskab, lyder det til!" Udbrød Christoffer da Madsen havde fortalt færdigt.

"Nej, det gør man bestemt ikke!" Lo Erna

"Og alle eventyr medføre næsten altid en skideballe" smilede Anna

Inden vi fik set os om var klokken blevet 22:30 og selskabet opløses for at gå i seng.

Pigerne og jeg fik hurtigt børstet tænder og skiftet tøj for derefter at lægge os under dynerne.

Vi var så trætte og faldt alle tre i søvn med det samme.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...