Stutteri Lundegaard

Line er 16 år og bor på Lundegaard stutteri og rideskole som hendes forældre ejer. Line er et stort konkurrencemenneske og vinder mange stævner i hendes ynglingdisciplin: ridebanespringning. Hun rider også meget dressur og skovture osv. Hun har mange venner både på rideskolen, men også dem hun kender fra stævner. Hendes far er berider og hendes mor styre rideskolen, og Line er selv beriderelev hos sin far. Historien handler om Lines hverdag på gården i blandt heste, familie og venner.

OBS: Idéen er taget ud fra Line-Bøgerne, og hvis der er nogen der har læst dem, så er denne movella en slangs fortsættelse på "Nye veje"
Jeg elsker at man kan forstille sig hvordan det hele ser ud, så derfor går jeg meget i detaljer med af hvad de har på af tøj, farve og valg af udstyr osv.:)

11Likes
25Kommentarer
2206Visninger
AA

7. Kapitel 6

Næste morgen ringede min alarm kl 6. Jeg slukkede den og vendte mig om mod Chirstoffer, der åbnede øjnene langsomt.

”Godmorgen” mumlede han

”Godmorgen” hviskede jeg træt og kyssede ham på munden. ”Jeg lister ind til pigerne, så vi ses til morgenmad” sagde jeg og kyssede ham igen, hvorefter jeg svang benene udover sengen, greb min mobil og listede mig ud af døren.

Da jeg åbnede døren til den kahyt jeg boede i sammen  med pigerne, stod Anna og Marlene klar til at overfalde mig med spørgsmål.

”klokken er 06:05, og du er anholdt for, at have været på natterend!” sagde Anna med den skræppeste stemme hun kunne frembringe, men jeg kunne ikke tage det seriøst og brød sammen af grin, hvilket pigerne os gjorde kort tid efter.

”Nå, hvor har du været?” spurgte Marlene mens jeg tog et par lårkorte cowboyshots på og en skrig pink stropløs top på.

”Jeg fik hjemve og sov inde ved Erna og Madsen” jokede jeg og prøvede at holde masken, hvilket ikke gik særlig godt.

”Ja, og jeg er dronningen af England! Kom nu med sandheden!” Udbrød Anna grinende.

”Okay, I får 1 gæt så” Sagde jeg og børstede mit hår, der krøllede let for derefter at sætte det op i en knold.

”Christoffer?” spurgte Marlene med et smørret grin.

Jeg nikkede og bed mig i læben. Anna udstødte et lille hvin og kastede derefter armene om mig.

”Så fik du ham endelig søde! Udbrød hun. Jeg grinede og gengældte hendes knus.  Det bankede kort på døren og Erna kom ind.

”Godmorgen piger, har i sovet godt?” spurgte hun friskt.

”Jeg har aldrig sovet bedre!” svarede jeg med det største smil.

”Det lyder godt, vil I med op og spise?” Smilede hun.

”Ja, jeg er hundesulten” sagde Marlene, hvorefter vi sammen gik op i reasturanten hvor der var stillet en kæmpe morgenbuffet frem.

Vi gik op og tog en tallerken og så var det ellers bare med at gå i krig. Aldrig havde jeg set så meget morgenmad på en gang.

”Jeg får stress!” udbrød jeg, mens vi stod i kø og kiggede rundt for at se hvad vi ville have.

”Over hvad dog?” Spurgte Marlene der stod bag mig.

”Jeg ved ikke hvad jeg skal have at spise” sukkede jeg og kiggede på alt morgenmaden.

Til sidst valgte jeg en skål yoghurt med friske frugtstykker i og et glas appelsin juice.

Vi fandt et bord, og satte os ned. Madsen kom kort efter, da han havde kørt bilen i land.

”Godmorgen” Smilede Madsen og satte sig ned med sin morgenmad.

”Godmorgen”  svarede vi i kor. Ud af øjenkrogen så jeg Christoffer kom ind i reasturanten, sammen med sine forældre og lille bror. De satte sig ved et ledigt bord i den modsatte ende af hvor vi sad.

Vi fik spist færdig og gik i land, så jeg fik ikke sagt farvel til Christoffer, men vi endte jo alligevel samme sted, så det gjorde ikke så meget.

 

***

 

Da vi kom hen til hotellet efter 10 minutters kørsel, skyndte vi os at cheke ind, få vores armbånd så vi kunne komme ind på stævnepladsen og få vores bagage op på værelset, så vi kunne komme ned på stævnepladsen, der lå lige bag hotellet.

På stævnepladsen var der allerede godt gang i den. Det vrimlede med folk, heste og hunde. Der var flag, festligt musik og stillet madboder, samt boder med rideudstyr, tøj, tasker. Ja alt.

Jeg gik sammen med pigerne og sugede det alt sammen til mig, med det største smil. Jeg elskede at være til stævner, især når det foregik på den her måde. Vores humør var i top og vi gik og grinte af alt og ingenting.

”Skal vi ikke gå over og se military rytterne springe?” foreslog Anna

”Jeg er på!” svarede jeg med det samme og kiggede på Marlene der tøvede.

”Jeg vil helst se dressur” sagde hun stille, hvilket jeg allerede vidste på forhånd.

”Hvad med at vi ser 3 ekvipager der springer, og så ser vi dressur bagefter?” foreslog Anna

”Okay” svarede Marlene og lyste op i et smil

Vi gav alle tre hinanden en high-five og satte kursen mod springbanen.

På springbanen var tribunerne fyldt helt op, men med nød og næppe fandt vi os 3 gode pladser. 

På banen kom en smuk sort hoppe der så ud til at have kostet den hvide ud af øjnene. 

Den sprang sikkert og hurtigt, og det blev til en flot fejlfri runde. 

Der blev klappet og hujet meget.

Den næste pony på banen var gråbroget og man kunne tydeligt se at den ikke havde kostet særlig meget. 

"Hva, ved hun ikke at man ikke må have æsler med til stævne?" sagde en pige til sin veninde der sad lige foran os, og de brød begge ud i grin. 

"Den burde bare nedlægges, den har sikkert ikke kostet mere end 100 kroner. Det kunne mine forældre aldrig finde på at byde mig. De ved at jeg kun fortjener det bedste af det bedste" svarede veninden snobbet og svingede med håret.

Jeg skulle lige til at svare dem igen, men Anna lagde hånden på min arm og jeg valgte at tie stille, og bare koncentrer mig om ponyen på banen. 

Pigen styrerede ponyen hen mod første spring, hvor den sprang med masser af luft til springet. Den var ikke ret hurtig, men super sikker. 

På det sidste spring kom den desværre for skævt ind på, og rev derfor ned.

Publikum sukkede, og man kunne se at rytteren var meget ærgerlig over det, da hun red ud af banen.

"Ha!, sådan går det når man ikke har styr på grundridningen" Lød det fra den ene af pigerne og så kunne jeg ikke holde mund mere. 

"Det har intet med grundridningen at gøre! Alle kan lave fejl, gode som dårlige ryttere, Og der er nok en grund til at hun er blevet udtaget til NM!" svarede jeg hårdt.

De to piger så helt forbavset på mig og skyndte sig at vende ryggen til mig.

Den sidste pony på banen red også fejlfrit, og da den red ud af banen gjorde vi os klar til at gå over og se dressur. 

På vejen derover så vi pigen med den grå pony, og jeg gik over til hende.

"Hej, super godt redet, og den fejl skal du ikke tænke på, det kan alle komme til at gøre" smilede jeg til pigen, der kiggede på mig med store øjne.

"Er du ikke Line Pedersen?" spurgte hun overrasket.

"Jo, jeg er og det her er mine veninder Anna og Marlene præsentrede jeg for hende.

Pigen så helt overvældet og og fik fremstammet, "jeg ser så meget op til jer alle tre, må jeg ikke få jeres autograf?

"Jo selvfølgelig, hvad hedder du?" spurgte jeg og kiggede på Anna og Marlene der nikkede. og hendes mor rakte mig et stykke papir og en kulepen. 

"Jeg hedder Julie" svarede pigen.

Jeg nikkede og skrev: "Til Julie fra Line Pedersen" Og pigerne skrev deres navne under mit samt et hjerte.

"Tusind tak" svarede pigen med tårer i øjnene og gav og et knus hver.

"Det var så lidt, men vi ses vel" smilede jeg hvorefter vi sagde farvel og gik over til dressurbanen.

"Wow, det var fantastisk at være med til at gøre hende så lykkelig" smilede Marlene mens vi gik.

"Ja, hun havde fortjent det, efter den runde hun red" svarede jeg.

Vi fandt 3 pladsen på tribunen og satte os ned.

Stemningen ved dressuren var meget anderledes, end ved springningen. Her var der mere stille, så de følsomme dressur heste samt deres ryttere kunne koncentrer sig 100 % om programmet.  

"Hvad kl skal Christoffer ride?" spurgte Anna da vi bare tullerede rundt på pladsen. 

"Kl 13:28 først, så vi har god tid" svarede jeg og kiggede på mit hvide armbåndsur og så at klokken kun var 12:05.

"Hvad så med at gå over og få noget at spise?" spurgte Marlene

"God ide" svarede Anna og vi satte kursen over mod en madbod med ikke ret meget kø.

Vi købte alle tre en omgang pomfritter med cola og fandt et bord/bænkesæt i solen og slog os ned.

"Vi skal altså følge Julie i dressuren og terrænet" sagde Marlene og tog en tår af sin cola.

"Ja, jeg synes altså hun virker som en cool rytter" svarede Anna. 

"Og jeg synes det er vildt fedt at hun viser hvor langt man kan komme med en pony der ikke koster en hel bondegård" sagde jeg og gnaskede en pomfrit i mig. 

"Hej piger, hygger i jer?" lød det fra Madsen der var kommet til sammen med Erna

"Ja meget, hvad med jer? Spurgte Anna

"Det gør vi også, der er mange gode boder" sagde Erna og satte sig ned ved siden af mig.

"Hvad har i fået tiden til at gå med?" spurgte Madsen der havde sat sig ved siden af Marlene.

"Set military rytterene springe, og set dressur" svarede Marlene

"Har vi nogle gode danske ryttere indtil videre?" spurgte Erna og tog en tår af sin kaffe.

"Jah, vi har da nogle gode muligheder, hvis rytterene holder hovedet koldt" svarede jeg og fortalte dem om Julie og hvad de to piger havde sagt om hendes pony.

"Det er godt der findes piger som jer. I står ikke i vejen for at hjælpe andre, og det kan jeg lide" smilede Madsen og gav Marlene et klem på skulderen. 

Vi sad og snakkede om de forskellige ponyer og heste vi havde set indtil videre, og da klokken var 13:15 gik vi alle 5 om til springbanen for at heppe på de 4 drenge (Christoffer, Mathias, Kasper og Sune) der repræsenterede det danske springhold. 

"Gider i holde pladser til os?" spurgte jeg Erna og Madsen inden jeg sammen med pigerne satte kursen mod opvarmnings banen for at ønske drengene held og lykke.

Christoffer fik hurtigt øje på os og red hen til os.

"Hej, er I klar?" spurgte jeg og klappede Silver på den fugtige hals.

"Ja, vi er" svarede Christoffer

I det samme skrattede højtalerne og Christoffer blev kaldt på banen. 

Han bøjede sig ned og kyssede mig hurtigt og vi fulgte med ham hen til banen

"Held og lykke" smilede jeg da han red ind på banen.

Christoffer havde en super fejlfri runde og pigerne, jeg og de andre tre drenge på holdet hujede og klappede som aldrig før.

"Sådan! Super godt redet" sagde jeg da Christoffer kom ud af banen.

"Tak" svarede han med det største smil. Han hoppede af Silver og overgav hesten og sin ridehjelm til en af hans hjælpere.

Vi satte os op til Erna og Madsen og fulgte alle de andre ryttere. 

Svenskerne var nogle super farlige konkurrenter, men det var de hvergang.

Alle 4 drenge fra Danmark red fejlfrit, og gik direkte videre til omspringning om sødagen så humøret hos danskerne var helt utroligt. 

Resten af dagen gik vi bare rundt på pladsen og hyggede os, og da klokken var 20:09 gik vi tilbage til hotellet, efter vi havde spist en pizza.

 

***

 

Tilbage på hotellet fik vi alle tre et bad hvorefter vi tog nattøj på og lagde os under dynerne.

Vi snakkede længe om hvad der var sket den dag og om hvor meget vi glædede os til at se Julie i dressuren. 

Til sidst faldt vi alle tre udmattet i søvn.

 

_________________________________________________________________________

 

Så kom der igen et kapitel, hvad synes i? :D Ved godt at rækkefølgen i military ik er helt rigtig, men det betyder ikke det store for historien. Kommenter og like gerne :D

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...