Didn't Mean It - 1D (+13)

Dybt forelsket i en voldsmand. Det er præcis, hvad Cassandra De Barge er. Hendes kæreste banker, slår og truer hende. Ikke mindst tvinger hende til at have sex, når hun ikke har lyst. Men selvom det, elsker hun ham for højt til at gå fra ham.
Hun er en hver drengs drøm: lange rødbrune slangekrøller, hav blå øjne og en smuk modelkrop. En af grundende til, hendes kæreste Derek, stadig holder på hende. Cassie er stadig smuk, selvom massere af gule, grønne og blå mærker, er ved at drive bedste veninden Jasmine til vanvid.

Men hvad sker der, når det hele til sidst bliver for meget for Cassie, og ved hjælp fra Jasmine flytter fra Derek? Vil han lade hende være? Kan Jasmine hjælpe Cassie tilbage til virkeligheden? Og hvad sker der, da en ukendt fyr pludselig dukker op?

*Historien kan være barsk, så det er begrundelsen for det +13*

366Likes
253Kommentarer
71784Visninger
AA

4. 3

”Det ser fint ud. Du kan få lov til at tage hjem senere i dag” sagde sygeplejersken og trak smilende min hospitalskjole ned igen. Jeg nikkede bare med hoved, mens jeg fulgte hende forlade rummet med øjne. Jasmin og Harry var lige taget hjem, for at skifte til noget andet tøj.

 

”Tror du han er sur på mig?” spurgte jeg, lidt efter sygeplejersken var gået. James svarede ikke med det sammen, hvilket førte til en ubehagelig stilhed. Hvad nu hvis Derek var gået helt amok, da han kom hjem, og så at jeg ikke var der? Hvad nu hvis han ikke ville lade mig være? Hvad nu hvis han ville komme efter mig? Hvad nu hvis han fandt ud af hvor Jasmin bor? Hvad nu hvis…

 

”Bare rolig Cassie. Han kommer ikke til at gøre dig nået, stol på mig.” James tog forsigtig min ene hånd og klemte den let. En ro sænkede sig automatisk over mig. Jeg ville så gerne tro på James, han var som den storbror jeg aldrig fik. Men tanken lurede der stadig, og jeg var rædselslagende.

 

 

”Så er du klar til at gå?” Spurgte Jasmin med en frisk stemme. Hende og Harry var kommet tilbage efter 2 timer. James og jeg havde bare siddet og snakket. Jeg fandt ud af at James endelig, havde fundet sig en kæreste. Varonica hed hun, og hun lød hel fantastisk. Men det bedste af det hele var, at James lyd så forelsket da han sad og fortalte om hende. Op til flere gang nød var jeg til, at bide mig hårdt i læben for ikke at grine.  Det at se ham så glad for en pige, fik mig næsten til at hoppe og danse.

 

”Ja, lad os skride.” Jeg havde lige skiftet til noget af mit eget tøj, som Jasmine havde haft med til mig. Thank god, for jeg kunne få den skrækkelige hospitalskjole af.

Jeg nærmest løb ud fra hospitalet i min gejst for at slippe ud. Seriøs, jeg hader hospitaler! Det minder mig alt for meget om min mor og far…

 

***

 

Det var nu en uge siden, jeg var kommet hjem fra hospitalet. Jeg havde det af helvedes til, og lignede helt sikkert lort. Jeg ved det ikke, jeg havde formået at undgå alt spejling her på det sidste. Hvilket nok var meget godt. Det kunne jeg tydeligt se ud fra Jasmine ansigt, hver aften hun kom for at slæbte mig ud af min elskede seng. Det eneste tidspunkt på dagen, hvor jeg forlod mit tildelte gæsteværelset.

Jasmine var den person, der formået at holde mig i live. Hvis jeg ikke havde hende, var jeg sikkert død af dehydrering og mad mangel. Hun lod mig hele mine sår, til en vis grad.

Det var også hård for Jasmine. Fortvivlelsen stod skrevet i hendes ansigt. Det gjorde ondt at se, hvor meget det egentlig også påvirket hende. Men jeg havde intet overskud til at tænke på det lige nu. Det lyder nok lidt ondt af mig som veninde, men jeg kunne intet klare. Jeg levede inden i min egen lille dunkle verden, hvor den eneste forbindelse til omverden var Jasmine.

Jeg lukkede mig bare inde på mit værelse, for at sidde og stirre ud i lufte. Jeg stirrede, men så intet. Følte intet, kun det store mørke hul, der befandt sig lige midt i mit hjerte.

I starten græd jeg meget, men det var som om at efter kort tid, havde jeg opbrugt alle mine tåre. Jeg kunne ikke græde mere. Jeg kunne kun stirre, hvilket også var det eneste jeg så gjorde.

 

Jeg kunne ikke forstå, at det havde taget så hårdt på mig. Jeg havde været noget ligne igennem før…

 

”Jeg er ked af det Cassie skat. Jeg mente det ikke, det var et uheld. Det ved godt hvor meget jeg elsker dig. Du er det eneste jeg har tilbage efter din mor…”

Han blev helt stille, som ved mindet om min mor havde gjort ham tavs.

Det var ikke første gang, det var sket, men det var første gang det var gået så vildt til.

Min far var kommet sent hjem fredag aften. Jeg var selv næsten lige kommet hjem fra Jasmine.

Det hele var gået så hurtig, at jeg næsten ikke kunne nå at reagerer.

 

Jeg lod min hånd glide svagt over, den kind han havde ramt. Det som brændte. Jeg var i chok. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Mit hoved dunkede af smerte, jeg var begyndt at blive lidt svimmel.

Pludselig kunne jeg mærke noget blødt ramme min hånd, for derefter at blive til flere. Det samlede sig i en sø i min hånd. Jeg kunne svag smage jernet i min mund, hvorefter jorden pludselig forsvandt under mine fødder. 

 

”Cassie. Cassie.”

 

”Cassie min skat” Jeg åbnede svagt mine øjne, for at møde min fars store brune øjne. Han bar mig i sine arme. Jeg følte mig på en mærkelig måde helt malplaceret i dem. Men for God sake, manden havde også lige givet mig næseblod, og sikkert også et blåtøje.

 

”Cassie.”

 

”Undskyld skat det er jeg virkelig ked af. Du ved godt jeg ikke mente det? Du vil altid være min prinsesse. Undskyld, undskyld, undskyld.” Jeg kunne svagt lugte færten af stærk sprit- alkohol.

 

”Cassie.”

”Undskyld min pige.”

”Cassie… CASSIE!”

 

Jeg satte mig op med et sæt. Sveden løb ned af mig, hvis jeg ikke tog fejl var det koldsved. ”Det var bare en drøm…” Jeg sukkede lettet for mig selv. Det havde bare været en drøm.

 

”Cassie!” døren gik op, og Jasmine stod i døråbningen. ”Der er mad.” sagde hun, og smuttede igen, ned mod køkkenet. Da jeg endelig havde fået taget mig sammen. Rejste jeg mig sløvt op, og greb hurtig ud efter mine træningsbukser og hættetrøje.

Jasmine havde ladet døren stå på klem, så nu strømmede duften af pasta med kødsovs ud i hele rummet. Hun havde lavet min livret, nok i håb om at det vil hjælpe lidt på humøret.

Jeg traskede med tunge skidt ud mod køkkenet, hvor jeg kunne høre en velkende stemme komme fra - James. Han kom tit forbi for at spise med – eller se til mig. Det kom an på hvem du spurgte, mig eller ham.

Da jeg skulle lige til at træde ind i køkkenet hørte jeg en stemme, som jeg bestemt ikke havde regnet med jeg skulle høre igen - Harrys.

Fuck mit liv.

Hvad fuck lavede han her? Kunne han ikke bare skide af helvedes til?

Jeg tog en dyb indånding, og gik så ind i køkkenet. Ham Harry-drengen skulle ikke bestemme hvor jeg befandt mig.

Da jeg trådte ind i køkkenet blev der helt stille, og alle stirrede over på mig. Jasmine smilede skævt til mig, men det var Harrys blik, der fangede min opmærksomhed. Han så trist ud, men det var som om der var mere bag det. Noget jeg ikke helt kunne tyde, noget der fik mig til at stå helt stum og slap midt på køkkengulvet.

Pludselig afbrød Harry øjenkontakten, som han var blevet sparket under bordet. Jeg så sikkert helt forkert ud i hoved, så da jeg fandt stilheden ret ubehagelig, gik jeg over og satte mig ved side af den ledige plads ved siden af James – længst væk fra Harry.

Da jeg havde sat mig begyndte snakken igen. Jeg gad ikke rigtig at deltage i samtalen, så jeg begyndte bare stille og roligt at prikke til maden, Jasmine havde lavet. Det så helt sikkert lækkert ud, men jeg havde som sædvanlig ikke nogen appetit.

 

”Hvad siger du til det Cassie?” Sagde Jasmine, og hev mig tilbage til the real world.

”Siger til hvad?” spurgte jeg, selvom det ikke ravede mig en…

”Koncert på fredag.”

”Muh..” Jeg mumlede bare. Det interesserede mig ikke rigtig, jeg ville alligevel ikke tage med. Jeg ville blive hjemme i min seng.

Heldigvis lod Jasmine mig være, så jeg begyndte bare at prikke til maden, der lå på tallerken igen.

 

”Skal du ikke havde mere at spise?” en irriterende sexet hæs stemme rev mig igen tilbage til jorden.

”Muh.” mumlede jeg ligegyldigt.

”Du har jo næsten ikke spist noget.”

Fuck ham.

Hvorfor kunne han ikke bare blande sig udenom? Det var fucking ikke hans problem!

Jeg løftede lidt mit blik. Men da jeg blev mødt af de flotteste grønne øjne, var jeg lige ved at falde bag over. Fuck Harry og hans alt for flotte grønne øjne. Det krævede alt min selvkontrol at bryde øjnekontakten, hvilket fik mig blik til at falde ned over hans trøje. Han havde en løs mørkeblå V-hals T-shirt på, hvor man kunne svagt kunne tyde hans lækre sexet muskuløse overkrop. Dam it, hvorfor skulle Harry også være så fucking hot. Ja, nu er det sagt – selvom jeg hader at indrømme det.

”Muh.” Der var helt stille mens de alle ventede på mit svar, men jeg var ligeglad. ”Tak for mad.” sagde jeg, gik hen mod døren. Ikke om jeg ville være i samme rum som lækre-Harry meget længere, han skulle altid blande sig!

Men da jeg var nået ud på gangen, var der en stemme der fik mig til at stoppe op. Det var Jasmines stemme. Hun snakkede lav, nok for jeg ikke skulle høre det. But What The Fuck?

Hendes stemme var trist, men der var også noget bestemt over det hun sagde:

”Vi er nød til at gøre noget. Hun har ikke været uden for en dør i næsten to uger!”

Der lød et eller svar for drengene, men jeg blev ikke stående for at lytte, jeg gik i stedet direkte ind på mit værelse, hvor jeg blev resten af aften.

 

***

”Jeg elsker dig.” Hans lyseblå øje borede sig ind i mig. Det var ikke ubehageligt, tværtimod. Det var en velkendt tryghed, som altid sværmede omkring ham. Jeg snusede den velkendte duft af hans parfume til mig, som var det sidste gang jeg skulle lugte til.

”Jeg elsker også dig.” svaret kom let til mig, helt naturligt. Jeg elskede ham virkelig.  Han knurrede mig lidt tætter ind til sig, som om han var bange for at jeg ville stikke af.

”Jeg elsker duften af dig, smagen af dig, følelsen af din krop mod min, den måde du får mit hjerte til at slå 10 gange hurtigere end normalt. Jeg elsker den måde du bider dig svagt i læben, når du bliver genert. Jeg elsker dig. Hver en ting omkring dig.” Sagde han, og printede et lille kys på venstre side af min hals. Det efterlod sig en kildende fornemmelse i maven. Jeg kunne mærke sommerfuglene flyve rundt i maven på mig. Jeg var lykkelig. Jeg var elsket.

Derek begyndte langsomt at kysse mig igen op at halsen, men denne gang var det som om han lagde noget andet i det. Hans hånd kørte langsomt op af mit lår, hvilket fik hårende til at rejse sig. Jeg vidste godt hvor han ville hen med det her, han havde prøvet før, hvor jeg havde skubbet ham væk.

Hans hånd gled længere opad, og jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle gøre. Ja, jeg kunne godt lide Derek, men jeg var ikke sikker på, om jeg ville tage det til et andet niveau endnu. Så at ren refleks begyndte jeg langsomt at skubbe ham væk. Det syntes Derek ikke om, for han udstødte et opgivende suk.

 

”Hvad er det Cassandra? Elsker du mig ikke, er jeg ikke god nok?” Derek satte sig op, mens hans blik hvilede på mig. Selvfølgelig elskede jeg ham, men jeg vidste ikke rigtig hvordan jeg havde det med det endnu. Det værste af det hele var at han havde brugt mit fulde navn, Cassandra. Det gjorde han aldrig, kun når han var sur. Så jeg greb hurtig ud efter hans hånd som jeg trykkede let, som for at vise at der ikke lå mere i det.

Men Derek gab ikke op.

”Hvorfor vil du ikke have sex med mig?” Han stirrede direkte ind i øjne på mig. Hvorfor? Ja, hvorfor? Det vidste jeg ikke engang selv helt. Selvfølgelig følte jeg mig tiltrukket af Derek, men jeg vidste bare ikke rigtig.

 

”Jeg ved det ikke.” Svarede jeg stille, og kiggede ned. Forsigtig kunne jeg mærke Derek let løfte mit hoved op, så jeg sad og stirrede ind i hans smukke klare lyseblå øjne.

”Vi kan bare tage det stille og rolig. Jeg mener, hvis det bliver for meget kan du bare sige til, så stopper jeg.” Han kiggede mig dybt ind i øjne, og fik mig næsten til at glemme at trække vejret. Han lænede sig ind i mod mig, lage mig ned på sengen igen. Derek havde presset så meget på her på det sidste, at til sidst havde jeg tvivlede på, om min tvivl var dum.

Dereks hånd åbnede med et hurtigt greb mine jeans, og jeg lod ham gøre det. Jeg så lysten lyse ud af øjne på ham. Han havde ventet på det her øjeblik, hvor jeg ville give efter for ham, Så hvorfor ikke nu, han elskede mig jo.  

Efter meget kort tid havde Derek fået både tøjet af ham og jeg - jeg lå kun i trusser.  Han var ikke decideret begyndt på nået endnu, han lå bare og kyssede mig ned af halsen. Langsomt lod han hånden glide ned til kanten af mine trusser, og et gys løb igen hele min kop. Med en bevægelse fik han dem så af, og jeg var blottet.

En stemme inden i mig sagde: ”Gør det, gør det. Lad ham fuldfører opgaven, lad ham gøre det.” Mere nåede jeg ikke at tænke, før en stor smerte skød igennem hele mit underliv. Han gjorde det, han var inden, inden i mig.

Med en rask bevægelse begyndte Derek at gøre det noget hurtigere, men også hårdere. Han gjorde det så fandens hård, smerten skød igennem hele mit underliv. Jeg havde godt hørt at første gang ville det køre ondt, men at det skulle gøre så ondt at miste sin mødom, havde jeg aldrig forstillet mig.

At sige noget til Derek faldt mig overhoved ikke ind. Han ville sikkert også bare synes jeg var svag. Han havde selv gjort det flere gange, det havde han selv sagt, så at sige noget ville jeg i hvert fald ikke. Desuden elskede jeg ham også, så jeg måtte bare holde det ud.

Det var som om at han pludselig satte farten mere op, lage flere kræfter i. Et stød af smerte for igennem mig, og jeg skreg.

 

”Cassie, Cassie!” Jeg rejste mig med et chok, i det Harry kom farende ind af min dør. Hvad helvede lavede han her?

”Er du okay, jeg hørte dig skrige.”

 Harry kiggede ned at mig, hvilket fik mig selv til at følge hans blik. Havde jeg skreget højt? Jeg svedte som et svin. Mit hår sad klistret til min pande og nakke, mens jeg rystede som jeg havde hørt et jordskælv.

Harry var hurtig henne ved mig, og satte sig på kanten af sengen. Det havde bare været en drøm. Det havde bare været lorte en drøm.

”Er du okay?” spurgte Harry bekymret.

”Hvad laver du her, og hvor er Jasmine henne?” Sagde jeg, og ignorerede totalt hans spørgsmål.

”Hun er på job.” Harry kiggede stadig på mig med hans bekymret blik.

 Det er måske her, jeg skal fortælle at Jasmine arbejder i verdens fedeste tøjbutik på verdens cooleste vej. Yes baby, det er rigtig hun arbejder i Top Shop på Oxford Street!

”Hvad er klokken?” spurgte jeg, da jeg kom til mig selv igen.

”2.30 pm” Sagde Harry, viste mig hans ur. WOW. Det så dyrt ud.

”Hvad laver du enlig her, når Jasmine er på job?” Jeg lignede sikkert et stort spørgsmålstegn, men jeg fattede ikke rigtig hvad han lavede her? Og så på den her tid af dagen, han burde være i skole eller job? I don´t know.

”Jeg er her for at få dig ud, af ordrer fra Jasmine. Så hvis jeg var dig, ville jeg tage et hurtigt bad og fine noget ret tøj.”

Harry rejste sig og gik hen mod døren. Fuck ham, han kunne rende mig.

”NU!”

Han vendte sig om, som om han var troldmanden Oz, og kunne læse mine tanker.

Jeg lavede en eller anden grimasse og gik hen mod badeværelset. Det var måske en ide at komme uden for, jeg skulle jo ud på et eller andet tidspunkt. Men det var ikke fordi Harry sagde det!

 

Da jeg endelig have fået et bad og rent tøj på, gik jeg ud til Harry. Det var endt med at jeg bare havde taget er par stramme sorte jeans, en hvid top og en lækker sort læderjakke på. Jeg lod bare mit hår hæng løst, da det stadig var vådt. Makeup var ikke noget særlig, kun lidt mascara.

Harry sad og stenede tv, da jeg kom ind i stuen.

 

”Skal vi skride, eller skal du stene tv hele dagen?”  Harry vente sig om med et chok, normalt ville jeg havde grinet, men var ikke i humør til det…

”Det var du længe om.” Jeg himlede bare med øjne, og gik ud og tog mine mørkerøde All Stars på. Jeg havde Harry lige i hælende hele vejen ned og ud på gaden.

 

Harry havde aftalt med Jasmine at vi skulle tage undergrunden ind til Oxford Cirus, hvor vi skulle mødes med Jasmine i hendes frokost-pause, hvilket passede mig helt fint.

Efter jeg ikke havde været udenfor i næsten 3 uger, var det dejligt at komme ud til lidt frisk luft og få tankerne lidt væk, væk fra Derek. Jeg savnede ham så helvedes meget, selvom det på en måde var lidt dumt af mig. Jeg burde komme videre i mit liv, jeg var væk for God Sake. Endelig kommet væk fra den idiot. Men det kunne jeg bare ikke.

 

Der var masser af mennesker i undergrunden, hvilket nok ikke kom som en overraskelse. Vi tog undergrunden fra Warren Street, som var den lå tættest på Jasmines lejlighed. Ind til Oxford Cirus, er der kun er 1 stop.

 

Det første, der mødte os da vi kom op af trappen til Oxford Street, var en overlykkelig Jasmine. Hun smilede over hele facet, som hun lige havde set Julemanden.

 

”Cassie!” Hun slog armene om mig, og træk mig ind i et rigtig Jasminekram. ”Hvor er det dejligt at se, at du stadig kan finde ud af, hvordan man har rigtig tøj på.” Hun slog hurtig en klokkeklang latter op, min ynglings.

 

”Haha, hvor er du sjov, jeg havde nærmest ikke noget valg.” Jeg skulede over mod Harry, der bare grinede kort af mig.

 

”Tak Harry, jeg skylder dig en.” Sagde Jasmine og gik hen og krammede smilende Harry. ”Okay lad os få noget at æde, jeg er røv sulten!” Jeg klukkede let af Jasmines skørhed, og gik så efter hende hen mod en side gade.

Jasmine ledte os igennem en smal sidegade, den var nok ikke meget støre end de gader der er i Venedie. Forskellen var bare at smuthullet blev større og større, som til sidst endte med en okay stor plads, Christoffers plads, hvor der var de hyggeligste spisesteder. Jasmine og jeg var her altid når vi får i tide, var ude og shoppe sammen, og skulle havde en pause på en af de små cafer. Christoffers plads er et af mine ynglings steder i London. Jeg elsker den stemning der altid er, den livsglæde. Jeg kommer selv fra Dartford, som ligger i yderkanten af London. Der boede jeg med min mor og far indtil min mor døde, og min far og jeg flyttede tætter ind til byen.

 

 

”Du skal helt klart købe den! Du bliver røv lækker i den, og fremhæver virkelig dine former.”

Jasmine var helt vild med den kjole, jeg lige havde taget på. Vi var taget tilbage til Top shop, da Jasmines frokostpause var slut, så nu var jeg så heldig at blive ekspederet af min bedste veninde. Grunden til Jasmine havde fået Harry til at tage mig med her ind var, at jeg lige som Jasmine elsker tøj. Så da Jasmine fik den ide for terapi med shopping, gik der ikke længe før jeg også hang på.  

Harry havde klaret det meget pænt, den første time. Så havde han slået sig ned i en sofa ved omklædningsrummene - helt forståeligt. Det var så fucking varmt!

 

”Ja, den klær dig.” Kom det anerkendende over fra sofaen. Harry havde opført sig pænt i dag, det måtte jeg give ham, han var ikke så slem igen - hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg tro han var bøsse. Han kunne være min nye, overlækre bøsse-ven. Han var så omsorgsfuld og han havde forstand på mode!

OP shit.

 

 

,,  I needed you 
When I needed a father figure.
I needed you To stop me from makin' the wrong decisions. 
At seventeen, when the cold of the world had my back up against the wall.
When temptation was calling me,  didn't know which way to go.
I needed you."  - Chris Brown, I Needed You

                                                                                     _______________________

Sorry Guys, det tog lidt lang tid, men har kun været hjemme i 2 timer her i weekenden... Så nu får i et ekstra langt kapitel. Fortæl os hvad du synes, og glem ikke at sætte historien på favorit listen! ;-) 

XoXo Claire 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...