Didn't Mean It - 1D (+13)

Dybt forelsket i en voldsmand. Det er præcis, hvad Cassandra De Barge er. Hendes kæreste banker, slår og truer hende. Ikke mindst tvinger hende til at have sex, når hun ikke har lyst. Men selvom det, elsker hun ham for højt til at gå fra ham.
Hun er en hver drengs drøm: lange rødbrune slangekrøller, hav blå øjne og en smuk modelkrop. En af grundende til, hendes kæreste Derek, stadig holder på hende. Cassie er stadig smuk, selvom massere af gule, grønne og blå mærker, er ved at drive bedste veninden Jasmine til vanvid.

Men hvad sker der, når det hele til sidst bliver for meget for Cassie, og ved hjælp fra Jasmine flytter fra Derek? Vil han lade hende være? Kan Jasmine hjælpe Cassie tilbage til virkeligheden? Og hvad sker der, da en ukendt fyr pludselig dukker op?

*Historien kan være barsk, så det er begrundelsen for det +13*

366Likes
253Kommentarer
71035Visninger
AA

13. 12

“Wakey wakey, darling. Klokken er halv elve, og der er morgenmad klar,” lød en stemme ud fra mit øre. Jeg brummede ubevidst, og gned mig som en vane sag i øjne. Synet der mødte mig var en frisk og glad smilende Harry, der stod i bar mave og natbukser. Han havde en kop i hånden, og ud fra den let sværmende damp kunne det kun være te.

Jeg smilede træt.

”Godmorgen,” med en enkel sløv bevægelse havde jeg sat mig op af væggen med en pude i ryggen. Harry rakte mig tekoppen. Jeg smilte til ham, og betragtede ham, imens han satte sig på sengekanten. Ud fra hans ekstra store smil, så det ud til at han havde fundet på noget. Noget godt.

Jeg rullede let med øjne, og nippede forsigtigt til den delikate varme væske. Mine øjne spærrede sig op, da det hurtigt gik op for mig, at det var min ynglings te.

”Jeg kan se du allerede elsker teen som altid.”

Harry tilsmilte mig fornøjet, og kunne kun have fået endnu et godt tip fra Jasmin. Og selvom det måske burde, så generede det mig ikke, at Harry overraskede mig med mine ynglings ting. Faktisk synes jeg det var sødt, det at han overhoved havde spurgt Jasmin til råds. For hvis han havde gjort det, så måtte det vel betyde, han gerne ville gøre mig glad, men alligevel var nervøs omkring det?

I så fald synes jeg hidtil om Harrys morgenvækning.

”Mm… Har du sovet godt?” jeg lod mit blik glide hen over hans bare overkrop, for at møde hans blik med et spørgende assitude.

Harry nikkede svagt.

”Ja, det har jeg. Du gør det hurtigt nemt at ligge behageligt,” lød det fra Harry, der havde den lettere intense stemme i brug. Jeg mærkede den lette farve titte frem. Det var ikke engang fordi, jeg var som sådan genert, omkring Harry og jeg havde ligget rimelig tæt. Jeg kom bare til at tænke tilbage på det, og hvor mange sommerfugle der havde fløjet rundt i min mave. Hvor kuldret mine tanker havde været.

Jeg kiggede lidt på Harry, før jeg stillede koppen fra mig på natbordet. Normalt skulle der meget til jeg ville give slip på min ynglings te, men nu var det også noget specielt, jeg lige netop havde i tankerne. Harry så forvirrede på mig. Han grinte dog af mig, da jeg kort efter, med en let smidighed, havde fået taget om ham, og trukket ham ned i sengen. Jeg endte med at sidde på ham, efter han slapt havde overgivet sig til sengen.

Hans grønne øjne kiggede op i mine, mens jeg smilede frækt til ham. Man kunne roligt sige jeg var en del rolig omkring Harry, endnu mere end jeg havde været, da vi ankom til sommerhuset.

”Jeg fik vidst aldrig det godmorgen kys, jeg synes, jeg har gjort mig fortjent til,” Harry grinte af min forklaring, og lagde armene rundt om min ryg, da jeg lænede mig ned imod ham. Mit blik var fastlåst til hans, indtil jeg lænede mig det sidste stykke ned, vi begge ventede på ville forsvinde imellem os.

Harrys læber på mine føltes på alle mulige måder rigtig. Der var intet over måden, hvor jeg fik lyst til at vride mig fri, eller følte mig på nogen måde utilfreds. Harry var blid imod mig. Ikke fordi han havde været hård imod mig med nogle stramme håndgreb eller noget i den stil. Harry havde altid behandlet mig blidt, i forhold til Derek, som jeg tydeligvis hentyd til før med de stramme håndgreb.

Jeg vidste, det var forkert at sammenligne Harry med Derek. Især fordi de langt fra var ens på nogen måde. Men jeg troede vel bare, det var en måde at forsikre mig selv, at jeg ikke var endt ud i noget rod igen. At Harry virkelig var anerledes end Derek. Det bevidste så mange ting i forvejen, men det han også var blid imod mig, ren fysisk, var blot en ting, der hurtigt gjorde mig rolig.

”Jeg synes nu mere det er mig, der har fortjent et ordentlig godmorgen kys,” lød det fra Harry, der havde et lusket smil om munden. Jeg rynkede forvirret panden, og lænede mig lidt væk fra ham, med en støttende hånd på hans bare bryst.

”Virkelig?”

”Virkelig. Jeg har trods alt kommet med te – din ynglings te,” lød det påpegende fra Harry.

Jeg nikkede småbekræftende omkring pointen med teen. Pludselig gispede jeg overrasket, da Harry tog hårdere fast om mine hofter. Et glip sekund troede jeg, helt ærligt, at jeg havde taget fejl omkring ham. At han ikke var blid, men hård som Derek.

Men det var bare frygten der spillede mig et plus.

Jeg indså hurtigt, da Harry nærmest løftede mig i luften, at det lettere hårdere greb var til, for jeg ikke røg ud af hans greb midt i hans lille vendings nummer. Det endte med at være mig der lå ned i sengen, bare over på min side af dobbeltsengen, og Harry der lænede sig ned imod mig.

Overrasket over hans pludselig handling, grinte jeg hidtil af ham på grund af hans triumferede blik. Harry var altså stolt over hans lille trick. Aha, der kunne man bare se, hvor livlig drengen dog var.

”Derfor fortjener jeg også det her…”

Harrys læber ramte atter mine. Den boblende følelse i maven fik mig til at hvine inden i, og min hjerne til at se alting som lykkeligt. Stødet ved vores læbers kontakt, rakte helt ud i fingerspidserne på mig, hvilket var noget nyt for mig. Ikke lige med Harry, men med Derek. Med alle de andre fyrer jeg havde været kæreste med, og været forelsket i. Ingen andre havde givet mig den enorme følelses bombe inden i.

Kun Harry.

Jeg lod mine fingre glide igennem Harrys bløde krøllede hår. Han støttede en del af hans vægt med hans hånd på madrassen, hvorimod den anden gled ned op under min store T-shirt, jeg havde nakket fra Harry selv. Berøringerne fra Harrys varme hånd efterlod stærke brændemærker i huden, der kunne mærkes tydeligt. På en god måde.

Det hele var på den gode måde.

Lettere forpustet trak Harry sig let væk, så vi begge kunne få vejret ordentligt. Min puls var oppe og køre, og der føltes så varmt som en kakkelovn inden i mig. Jeg lod mine hænder glide ned fra Harrys krøltopper, og videre ned til hans mave. Musklerne var så tydelige, og endelig kunne jeg få mig selv til at tillade mig at røre hans mave.

Vi husker vel alle hans tidligere replik, da jeg stirrede lidt for meget på hans bare mave, at jeg gerne måtte røre? Ja, det gør vi i den grad. Denne gang rørte jeg den, uden at rødme, uden at føle nogen skam på nogen måde.

Jeg sukkede tungt, og sniffede let ind, da mine øjne mødte Harrys grønne. Duften af mad ramte mig, trods at køkkenet lå neden under. Hvis jeg ikke tog meget fejl, så var det bacon jeg kunne opsamle af duft.

”Var der noget med noget morgenmad, du snakkede om? At det var klar og det hele?” min stemme lød nærmest helt sulten – altså ligesom Nialls. Harry grinte netop af mig, da han sikkert sammenlignede mig med Niall, da han som sagt var en madelsker.

Men mad var godt – lækkert.

Især bacon.

”Jo, det var der vidst. Skal vi smutte ned og se på sagerne?” forslog Harry mig. Han rakte mig en hånd, da han var kommet på begge ben, og taget min tekop for mig. Jeg selv var lidt langsomt, og svang derfor også først dér, mine ben ud over sengekanten.

Min hånd greb Harrys.

”Ja, lad os det!”

***

 

Harrys morgenmad havde været yderst lækker! Som jeg havde snuset mig frem til, havde han lavet bacon. Hvilket selvfølgelig var mums, ligesom den lærke æggekage og de pandekager han også havde lavet. Ud over det havde der været min ynglings te, juice og lidt tilbehør til de hoved ting jeg havde nævnt.

Kunne det blive bedre?

Nej, langt fra.

Harry havde virkelig sørget for mig, hvilket jeg fandt utrolig cute. Jeg følte mig endnu mere afslappet. Det var virkelig så stort, at jeg ikke kunne lade hver med at takke Harry for at lade mig være der. På en eller anden måde havde allerede den så korte tid i sommerhuset, gjort at jeg var meget mere rolig, og ikke så var bekymret for Derek. Eller resten af de problemer, jeg lå og roede med i London.

Det var virkelig rart at komme væk fra byen, det var helt tydeligt for mig.

Det var onsdag vi var endt ved, hvilket betød det var tredje dag vi var her. Kun tredje dag og Harry og jeg havde allerede nået at kysse op til flere gange, og fjerne den sidste bid, så vi ikke længere kunne tillade os kun at kalde os venner. Trods alle tingene lød til at komme så pludseligt, ikke mindst hurtigt, var det heller ikke fordi, der ikke havde været op tragtning til noget mere imellem Harry og jeg inden vores tur.

Det var bare her ude fra London, i Paignton, vi fik fjernet selvbeherskelsen, og hermed givet os selv lov til at føre det videre, nu da vi trods alt var alene indtil fredag. Selvom onsdag måske ikke var så lang fra fredag, så føltes det alligevel til. Eller måske var det bare noget jeg bildte mig ind. Ønsket om alene tid med Harry var pludselig meget stort, men det havde vel sine forklaringer.

Det havde for længst været frokosttid, og klokken var blevet de halv fire stykker. Harry havde valgt at vise mig nogle af byens særligheder, eftersom jeg ikke kendte til noget som helst om syden. Syd England var lige så fremmet for mig, som dem i Japan var for de indfødte afrikanere.

Okay, weird sammenligning, I know, men nu måtte I lige bære over med mig.

Jeg var altså ikke den skarpeste kniv i skuffen, hvis det omhandlede at improvisere nogle sammenligninger hurtigt.

Harry var også kommet i Paignton meget som yngre, da hans far havde haft sommerhuset en del år. Og med den info, måtte jeg erkende, de virkelig kunne finde ud af vedligeholdelse.

Vi gik oppe på bredden, hvor stranden lå lige nede for. Duften af havvand var tydelig, men jeg fandt det rart at indånde. Det virkede friskt og gav mig en hel anden fornemmelse inden i, end den lettere snavsede luft i London. For mig var det på alle mulige måder luft forandring, men det var vel inderst inde også dét, jeg havde let efter? Hele ideen med at spørger de andre om den uges ferie, fordi jeg selv havde brug for den luftforandring, jeg fik i så store baner her?

Min hånd var flettet sammen med Harrys. Vi gik måske med få centimeter imellem os, imens vi passerede alverdens mennesker og ting. For at være ærlig virkede menneskerne her i syden rare, end dem jeg stødte på hjemme i Londons gader. Folk vendte sig straks om med et undskyldende smil, hvis de eller jeg stødte på dem med skulderen.

Det gjorde langt fra de fleste inde i centrum.

Der glemte de fleste den charme og venlighed, som vi briter egentlig var kendt for. Hvorimod menneskerne i Paignton stadig levede op til ryet.

Utroligt alligevel.

”Se, der over tænkte jeg vi kunne gå i biografen. Det er måske ikke den største biograf nogen sinde, men den er hyggelig lokal,” lød det tæt ved mit øre. Harry nikkede hen imod den hvide bygning, der efter min mening, ellers kunne rumme en nogenlunde stor biografsal. Men nu gik jeg heller ikke i de største biografer sååå.

Jeg smilede anerkendende til Harry, som til morgenmaden havde bestemt, det skulle være min dag. Hvor han ville vise mig rundt, lave mad, og tage mig ud og spise. Han havde lyt oprigtig oppe og køre, da der vidst fandtes en rimelig god restaurant tæt på, hvor vi boede.

Og kunne jeg afslå Harrys ivrige adfærd, med absolut at ville gøre en dag ekstra speciel til mig? Næ nej, en hver person, der ville have gjort det i mit sted, ville nok ikke være rigtig klog.

Derfor lod jeg ham. Normal var jeg ikke in for de total store ting, men mere de små ting man kunne lave der hjemme. Det var nu nok også fordi, jeg aldrig rigtig havde haft nogle ordentlige muligheder, for at gøre så mange ting udenfor mit hjem. Hverken da jeg boede der hjemme hos min far, eller som sagt da jeg boede med Derek.

”Og der henne, ved det blå hus, skal vi ind og spise inden vi skal biografen,” forsatte Harry, da vi var nået forbi biografen, og stod med et åbent græsareal foran os. Hans hånd lod mit blik hen imod husrækken, der gik hele vejen ned af Esplanade Road. Rigtig nok var bygningen blå, med hvid inden blandet i mønsteret. Blot ved første øjekast bestemte jeg mig for, det helt klart så rart ud.

”Det ser hyggeligt ud,” fortalte jeg, imens jeg gav Harrys hånd et ekstra klem.

”Mm og der er lettere mørk belysning, så chancen for jeg bliver genkendt er så lille bitte her.” Harry viste en mikrometers afstand imellem hans to fingre, og vippede sjovt med øjenbrynene. Jeg grinte af ham, da jeg også indså, hvad han egentlig hentyd til.

”Hvor du for meget, Harry.”

Jeg mumlede det for mig selv, trods han sagtens kunne høre mig. Selvom det skulle forstilles at være lidt seriøst sagt, kunne jeg ikke fjerne smilet.

Da Harry bare grinte, slog jeg ham over skulderen. Han spærrede øjne op, men grinte videre. Pludselig stoppede han så brat op, at jeg nær havde faldet over mine egne fødder. Harrys hænder lagde sig omkring mine hofter, og jeg opfattede hurtigt, at mine fødder ikke var på jorden længere.

”Harry, hvad laver du?” gispede jeg skingert, og holdte godt fast oven på hans hænder.

Vi igen ved bredden, der til mit hæld, havde en sten skråning ned, da tidevandet kom og svingede. Altså, som tidevand nu gør. Derfor var jeg ikke helt henne ved selve vandet, men vandet var nu alligevel ved at trække sig længere op på stranden.

Harry grinte bare, og jeg mærkede hvordan han svingede mig let, som skulle han til at kaste mig ud på stranden. Der var for resten ret langt ned til stranden, da der var gjort højde for tidevandet. Så hvis Harry kastede mig, ville jeg ikke lande spor blødt, med den højde forskel og det hårde sand der var.

”Plis sæt mig ned! Jeg gør alt, bare du sætter mig ned!” jeg kunne ikke lade hver med at grine ind i det hele, trods jeg faktisk var ret seriøst. Godt nok vidste jeg, at Harry aldrig ville kaste mig ud på den måde, men min adrenalin gik nu i gang alligevel.

”Okay, hvis du ikke slå mig, og giver mig et kys, så er det en deal,” lød det bag mig.

Jeg rullede med øjne.

Seriøst, var det hans betingelser?

”Fint nok, det er en deal!” endte jeg med at udbryde. Harry virkede alt for tilfreds, da han fik sat mig ned på jorden igen. Jeg kiggede irriteret op i hans øjne, og lod mine øjne skimme kort i øjenkrogen om nogen kiggede. Det var der selvfølgelig, men underligt nok sagde de intet. De kiggede, ja, men smilede bare.

Jeg dømte Harry, hvis der var nogen der kom over, og sagde noget til os.

Jups, det var lige hvad jeg ville gøre.

”Rolig nu, prinsesse, jeg ville aldrig have kastet dig alligevel.” Harry så smågrinende på mig, da jeg surmulede lidt. Jeg rystede på hoved, da han trak mig ind til sig.

”Jaja, Harold,” drillede jeg ham.

Harry rynkede næsen.

Dog endte han med at være tilfreds nok, da jeg lænede mig ind til ham, og kyssede ham.

Faktisk tænkte jeg ikke over, at folk kunne stå og tage billeder af os. Det var trods alt Harry fra One Direction, der stod og kyssede med en pige. Og med det sagt, vidste jeg også, det måske var der hele problemet var. Jeg så ikke Harry, som ham drengen fra One Direction. Bare som Harry.

Og det var vel også det der gjorde, alt dette her var muligt i sidste ende.

 

Resten af Paignton var utrolig smukt. Der var på en eller anden led mere hyggeligt og deltaljeret omkring bygningerne. Harry havde været meget opsat på, at jeg skulle se hver eneste specielle ting omkring syden. Og det kunne man hurtigt fremfinde i Paignton. 

Harry var ikke så værst til at rundvise. Der lå en italiensk cafe, Tutto – Et utrolig mærkeligt navn må man såmænd indrømme, hvor Harry hev mig ind til en kop kaffe. Mig som ellers ikke brød mig så meget om kaffe, kunne nu alligevel godt lide den italienske latte, vi fik serveret.

Alt i alt: Vi fik nået en del. Harry fik på en mystisk måde lokket mig ud og gå på selve stranden. Vandet var utrolig koldt. Og hvordan jeg vidste det? Tjo, fordi Harry var så venlig at starte en vandkamp med mig. Tidevandet havde trukket endnu længere op, end tidligere på formiddagen, derfor var det - og vores våde tøj, grunden til vi ved halv seks besluttede os for at smutte hjem af.

Takket været Melissa havde jeg faktisk taget noget præsentabelt tøj med. Noget man godt kunne tillade sig selv at tage på, på denne slags date, Harry og jeg skulle på. Så mens jeg tog mit tøj på, og gjorde mig helt klar, havde Harry sagt, han ville få tjek på biografbilletterne.

Da jeg endelig kunne se mig selv veltilfreds i spejlet, der hang stort og flot på Harrys og mit værelse, blev kursen sat til stuen. Der mødte Harry mig ved næsten at støde ind i mig.

”Undskyld, jeg så dig ikke li-” Harry afbrød sig selv, og kiggede beundrende på mig.

”Hvor ser du smuk ud!”

Jeg kunne ikke lade hver med at smile skævt - og en lille smule halv generet. Mine kinder var let farvet, men det kunne nok ikke ses, da jeg heldigvis ikke kogte i hoved.

Af tøj havde jeg udvalgt mig et par grønne jeans, en sort aztec crop top der havde guld nitters ved udskæringen i halsen. Et enkelt guld ur og et par guldøreringe samt ringe gjorde sine jobs godt, og min brune taske var fyldt med en piges nødvendigheder (Link i kommentaren).  

Mit blik gled hen af Harrys bryst, og videre ned af ham. Han havde iført sig en hvid lettere stram T-shirt, med en sort blazer uden over. Hans jeans var også sorte, og hans grønne øjne lyste let op ved farveforskellen.

Jeg bed mig i læben.  

Han så skide godt ud – lige frem sexet, hvis jeg skulle være heeeelt konkret.

”Du ser nu også godt ud,” mumlede jeg i Harrys øre, da han tog min hånd, og trak mig med sig ud i gangen. Han grinte det hæse charmerende grin, jeg efterhånden måtte erkende, jeg aldrig kunne få nok af. I det hele taget ville jeg aldrig få nok af Harry. Ikke efter hvordan det så ud nu.

Han var noget af det bedste, jeg kunne fortælle, der var sket for mig. På ingen tid kunne han hejse mit humør, og selv blot tanken om ham bredte glæde inde i mig.

”Er du klar, love?” Harry så afventende på mig. Jeg bandt mine snørebånd til mine støvler, og rettede som det sidste på min læderjakke. Da jeg rettede mig helt op, stod vi begge færdig klædte i gangen. Parate til at møde den ikke alt for varme vind, der susede uden for.

Jeg smilede stort, og greb Harrys fremstrakte hånd.

Han gav mig et blidt klem.

”Jeg kunne ikke være mere klar!”

Hvilket passede for jeg var virkelig klar. Spændt på hvordan daten ville gå. Det kunne umuligt blive den store fiasko, så det gjalde bare om at tro og håbe på det bedste!

 

,, Honestly the truth is
If i could just die in your arms
I wouldnt mind
cause everytime you touch me
I just die in your arms
oh it feels so right ." - Justin Bieber, Die In Your Arms

_______________________________________________________________

Aye loves!

Jeg har haft lidt travlt på det seneste, jeg beklager! Men jeg har endelig fået det planlagte kapitel udgivet, yay!
Hvad tror I der kommer til at ske på daten? Og efter? Drama eller bare romantik hele vejen igennem?

Jeg ved det måske ikke er sååå gevaldigt spændende lige nu, men det kommer. Trust me. Nu har der også været en del i de andre kapitler, og Cassie og de andre får lige en slapper, aha. 

Eller hvordan går det mon tilbage i London? 

Tak for alle favoritterne og likes! Ikke mindst kommentarer! Elsker dem, lige så jer! 

Btw, husk at tjekke Cassies tøj til daten ud i kommentaren!

- xx Grace

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...