Didn't Mean It - 1D (+13)

Dybt forelsket i en voldsmand. Det er præcis, hvad Cassandra De Barge er. Hendes kæreste banker, slår og truer hende. Ikke mindst tvinger hende til at have sex, når hun ikke har lyst. Men selvom det, elsker hun ham for højt til at gå fra ham.
Hun er en hver drengs drøm: lange rødbrune slangekrøller, hav blå øjne og en smuk modelkrop. En af grundende til, hendes kæreste Derek, stadig holder på hende. Cassie er stadig smuk, selvom massere af gule, grønne og blå mærker, er ved at drive bedste veninden Jasmine til vanvid.

Men hvad sker der, når det hele til sidst bliver for meget for Cassie, og ved hjælp fra Jasmine flytter fra Derek? Vil han lade hende være? Kan Jasmine hjælpe Cassie tilbage til virkeligheden? Og hvad sker der, da en ukendt fyr pludselig dukker op?

*Historien kan være barsk, så det er begrundelsen for det +13*

366Likes
253Kommentarer
71790Visninger
AA

2. 1

Jeg vågnede ved, at solen stod ind ad vinduet til vores soveværelse. Smerten var overalt. Jeg følte mig lille og svag. Intet, intet kunne jeg stille op imod hans intensitet, hans styrke.

 

At elske en person, der forvolder store smerte og efterlader drabelige skræmmer på en, lyder nok lidt naivt.  Men det gjorde jeg. Jeg elskede Derek så ufattelig høj, selvom hans opførelse – efter andres mening- ikke var okay.

Ja, han kunne godt blive sur, men det bliver alle jo? Han havde bare et lidt større temperament end de fleste.

 

En irriterende lyd skar igennem mit ører, og rev mig tilbage til virkeligheden.

Det var Dereks vækkeur, der hyldede som en kat, der bliver trukket i halen.

Mandag morgen og Derek skulle ud på den nærliggende byggeplads, hvor han arbejdede.

 

”Godmorgen.” Mumlede han, som om intet var hændt.

Jeg mumlede et eller andet utydeligt til svar, og hørte at han gik ud af værelset. Lidt efter kunne jeg hører vandet løbe ude i badet.

Min krop var stadig i smerte efter nattens hændelse. En smerte jeg kendte alt for godt, som jeg var blevet vandt til at leve med.

Jeg lå i lidt tid og hørte på vandet løbe, indtil jeg fik taget mig sammen til at rejse mig op. Jeg undgik med vilje det stor bebrejdende spejl, der hang på væggen henne ved døren.

Med målrettet skridt gik jeg, ud imod det lille køkken, der var i åbenforbindelse med stuen. Jeg satte hurtig noget kaffe over, så jeg kunne vågne rigtig. Mit blik faldt helt tilfældigt på det billede, der stod i vindueskarmen. 

Billedet forestillede mig og Derek, der kyssede på en dejlig sommerdag, hvor vi så utrolig glade og forelsket ud. Billedet var blevet taget for noget tid siden. Det var inden at Derek begyndte, at vise en anden, og mere voldelig, side af sig selv.

 

 

I dag var den en af de gode dage. Jasmine, min bedste veninde, ville komme forbi. Det vidste Derek bare ikke noget om, og det skulle han helle aldrig finde ud af. Derek og Jasmine var ikke det man kalder bedste venner. Nærmere dødsfjender. De havde flere gange været oppe og skændes, om hvorvidt det var okay at, Derek slog mig. Så nu havde Derek forbudt mig at ses med Jasmine, men det havde han ikke en skid ret til at blande sig i.  

 

”Hej søde” sagde Jasmine, men hendes stemme døde ligesom lidt hen, da hun så mit øje. Jeg havde på bedste vis prøvet at dække det med makeup, men jeg kunne nu hører på Jasmin stemme, at det ikke var så fuldendt.

 ”Hvornår har han givet dig det?” Hun var allerede helt oppe i det røde felt.

”Ja også hej til dig Jasmine. Ja, jeg har det fint. Hvad med dig?” Svarede jeg sarkastisk, og åbnede døren lidt mere, så hun bedre kunne komme ind. Derek var gået for en time side, så han ville først være hjemme ved kl. 16-17 tiden.

”Undskyld søde, det er så godt at se dig.” Hun slog armene om mig og sendte mig et anstrengt smil. Jeg vidste godt, hun hadede at se mig sådan. Med blå mærker og ligne på min krop. Så jeg lod det bare basere. Det var så dejligt at se hende igen, det var så længe siden vi sidst havde været sammen. Hun var den eneste grund til at jeg fik det hele til at kører. Hvis vi ikke var sammen, så snakkede vi sammen stor set hver dag.

 

 

”Hvordan går det med James, det er et årti side jeg sidst så ham?” Lige da Jasmine skulle til at svare, hørte vi en dør smække. Fuck mit liv.

 

”Skat jeg er hjemme.” råbte en mørk stemme ud i lejligheden. Jasmine og jeg stivnede i vores bevægelse, og fore derefter op.

 

”Fuck fuck fuck. Han må ikke se dig!” Sagde jeg panisk, og kiggede rundt efter et skjulested til Jasmine. Vi kunne høre fodtrin komme tættere og tættere på. Fuck, fuck, fuck.

Jeg hev hurtig Jasmine med ind i soveværelset. Der måtte være et gemmested der inde. Da vi kom ned for enden af gangen, rev jeg døren op med Jasmine lige i hælende. Hvad helvede lavede Derek også hjemme på den her tid? Han kunne knap have nået ud på byggepladsen og tilbage igen.

Trinende kom nu ned af gangen mod os. Fuck hvad skulle vi gøre?

 

”Jeg gider heller ikke gemme mig.” Sagde Jasmine, bestemt og kiggede selvsikkert på mig. ”Han skal ikke slippe godt fra, at havde tævet dig så fucking mange gang. Det skal stoppe!” Hun vendte sig om, for at gå ud af døren, men jeg hev hende hurtig tilbage igen.

 

”Du ved godt hvor sur han bliver, når han ser dig her. Han går helt amok.” Hvad fanden tænkte hun på? Hvis Derek så hende, ville jeg med sikkerhed aldrig se hende igen, og det ville jeg ikke kunne klare.

 

”Cassie?” Dereks stemme rungede i hele lejligheden, mens han kom længere ned af gangen. Mit hjerte var ved at spring ud af brystet på mig, sveden pilede ned af panden. Han måtte ikke se hende. Han måtte ikke gøre hende noget ondt. Det ville jeg slet ikke kunne klare at se.

Trinende kom tættere på, og jeg havde lyst til at tudbrøle.

 

”Please” peb jeg for en sidste gang til Jasmine. Hun kiggede opgivende på mig, og trådte ind i det store klædeskab. Derek kom tættere på, og det var i sidste sekund, at jeg nåede at lukke skabet efter Jasmine.

 

Jasmine

Jeg trådte modvilligt ind i skabet, men kun for Cassies skyld. De bedene og forpinte øjne. Jeg kunne slet ikke klare, at hun bare lod ham banke hende. Jeg havde flere gange prøvet at snakke hende til fornuft- fra første gang han slog hende. Dog kan jeg ikke bebrejde hende, hun har aldrig kendt til andet.

 

”Hvad laver du?” Fuck, Derek var kommet ind i værelset, og jeg kunne intet gøre.

”Ikke noget, jeg har lige klædt mig på.” Svarede Cassie.

”Men du var klædt på da jeg gik i morges?” Derek blev hel stille.  Jeg turde nærmest ikke rør mig. Adrenalinen kørte rundt i kroppen på mig. Mit hjerte bankede og jeg blev helt svedig i mine håndflader.

 

”Cassie har der været nogen her?” Derek virkede ikke særlig glad.

 

”Hvor har du været? For du har umuligt kunne nå helt ud til Datford og tilbage igen?”

 

”DET FUCKING IKKE RAGER DIG!” råbte han. Der lød et højt smæld. Et gisp undslap mine læber. Det krævede alt min selvbeherskelse, ikke at flå skabsdøren op. Jeg måtte forholde mig tavs, for Cassies skyld.

 ”SVAR MIG KVINDE!”Men Cassie forholdte sig helt tavs. Hvilket var meget klogt, når Derek var i det humør.

 ”SVAR MIG NÅR JEG FUCKING TALER TIL DIG!... Nårh skal du spille kostbar, hva?” Et skrig, så fyldt med smerte skar igennem min trommehinde. Alt inden i mig gik stå. Jeg havde aldrig nogensinde overværet Derek slå Cassie, og noget sagde mig, at jeg heller ikke havde lyst til det. Bare lyden gav mig kuldegysninger, overalt på kroppen.

 

”HVEM ER HAN? HVAD HEDDER HAN?” Jeg havde lyst til at holde mig for ørene. Lyden af Cassies fortabte og bedene stemme fik mig næsten til at græde. Da jeg ikke kunne holde det ud mere, greb jeg ud for at åbne skabsdøren. Men den var gået i baglås, jeg kunne ikke komme ud.

 

Pludselig blev der helt stille. Cassies skrig var dødet hen. Ikke en lyd var i hele lejligheden, hvilket fik mit hjerte til at slå endnu hårdere. Panisk begyndte jeg at banke på døren. Jeg blev ved og ved, men den åbnede sig ikke. Cassie gav stadig ikke en lyd fra sig. Aggressivt begyndte jeg at banke hårde på døren. Ingen reaktion og i min forurolige tilstand, sparkede jeg alt hvad jeg kunne mod døren, som med et gik op. Typisk.

 

Det syn der mødte mig, fik alt i min mave til at vende sig. Et syn som skræmte mig halvt til døden. Sådan en stor smerte skar igennem hele min krop, mens jeg kæmpede med tårende, der pressede på.  

 

Cassie lå i fosterstilling på sengen. Hun lå helt livløs med blod overalt. Jeg blev pludselig bange for om hun trak vejret.  Med et sæt vågnede jeg op, og sprang hurtig over til hende.

Jeg fik et chok da jeg så hendes ansigt. Derek havde givet hende et stort blåt øje. Hele hendes ene del af hovedet var totalt hævet op. Store skrammer ved hendes alt for markeret kindben og langs kæben. Hun var hel ukendelighed.

 

”Cassie… Cassie skat.” Min stemme var helt grådkvalt. Jeg rakte rystende ud efter hendes plus ved halsen. Et smil gled langsom over mine læber, da pulsen dunkede svag under mine fingerer. Cassie var stadig i live. Hun var sikkert besvimet af alt den smerte, som Derek havde forvoldt hende.  

Hvor var Derek enlig henne, og hvad lavede han hjemme på den her tid? Var han gået igen, eller var han stadig inde i lejligheden.

 Stille listede jeg mig ud i stuen, men der var han ikke. Heller ikke i køkkenet eller på badeværelset. Jeg gik forvirret tilbage til soveværelset, hvor Cassie stadig lå. Det virkede dog som om, hun var ved at komme til bevidsthed igen.

En gråd fyldte pludselig hele den stille lejlighed. Lydløs gik jeg over og satte mig ved siden af min fortabte veninde. Hun kiggede med sådan en smerte op på mig, som gik lige ind i hjertet. Hvad i verden havde hun gjort, for at fortjene denne skæbne? 

 

”Cassandra, du kan ikke blive her.”

 

,, Broken pieces of

A barely breathing story

Where there once was love

Now theres is only me." - Christina Perri, The Lonely

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...