Dæmonernes krystal

"Han er forbandet" ...”Hvad kan jeg gøre for at redde ham?” … ”Der er kun en ting, som du kan gøre, men det bliver ikke nemt”
Satara er en dødsengel, hendes bedste ven er en skovelver. De ikke skabt til at hade hinanden, men alligevel er deres venskab forbudt.
En dag bliver hendes ven ramt af en frygtelig forbandelse, og Satara vil gøre alt for at redde ham.
Men det er lettere sagt end gjort, for der er kun en kur. En kur, som Satara ingen gang troede på fandtes.

18Likes
22Kommentarer
1579Visninger
AA

7. Dit ansvar?

Volk bliver færdig med, at fortælle Satara om legenden.

-"Så hvis jeg kan lave den krystal, kan så jeg redde ham?" spørger Satara.

-"Du får det til, at lyde nemt... Men ja, det skulle kunne redde ham"

-"Jeg vil redde ham, uden set hvor svært det bliver"

-"Selvfølgelig, det skal du også nok få lov til..."

I det samme træder Nonkan ud af rummet, som han gik ind i for, at læse. Han går stille hen mod Satara og Volk. Satara ser på Nonkan og prøver, at afkode hans ansigts udtryk. Han virket meget ked af det.

Alt i lokalet bliver helt stille for en tid. Både Volk og Satara stirre på Nonkan, som står små fortvivlet og kigger halvt ned i jorden. Endelig åbner Nonkan munden.

-"Skal jeg så... dø?" Nonkans stemme lyder en smule hakkende og ryster også en smule.

-"Nej, ikke som sådan... Du bliver bare forvandlet til et tanketomt monster" svarer Volk, og Satara får lyst til, at smække ham en. Det var ikke ligefrem en pæn måde, at svare på, synes hun. Det skræmte vidst også Nonkan lidt, for han trækker sig et skridt bag ud.

-"Hvis ikke det var, fordi at der faktisk er en kur! Så vi kan redde dig" siger Satara og ligger tryk på ikke og kan i forsøg på, at redde hele situationen en smule. Nonkan ser lidt op igen.

-"Hvordan?" spørger han.

-"Der en gammel legende om en sjælden krystal, som man skal have hjælp fra elementdæmonerne til, at skabe.. Den kan helbrede dig!" udbryder Satara.

-"Men det er bliver jo svært... Og hvem skulle besøge elementdæmonerne?"

-"Jeg kan... Og jeg vil. Så kan Volk passe på dig, mens jeg af sted"

-"Vil du virkelig gøre det?"

-"Selvfølgelig vil jeg det. Du er min ven"

Nonkan går hen til Satara og omfavner hende tæt. For Volk ser det måske lidt underligt ud, men Satara ved udmærket godt, at skovelevere er en rimelig bløde race.

-"Tak" siger Nonkan og slipper Satara igen.

Nu ser de begge på Volk, som bare nikker og siger:

-"Fint, det er en aftale. Nonkan, i morgen tager du og jeg hjem til Satara, og tager nogen af de ting med ud til mig. Men indtil videre synes jeg, du skal gå ind i det rum, du var før. Så jeg kan tale med Satara for mig selv.. Og Satara, du skal lige af nogen informationer, inden du begynder din rejse"

De nikker begge, og Nonkan går tilbage i rummet, han holder stadig bogen hånden.

-"Er du sikker på du vil gøre det her?" spørger Volk Satara.

-"Ja. Nu er hans 'overlevelse' mit ansvar" siger hun bestemt.

-"Dit ansvar?" spørger Volk i en lidt forvirret tone.

-"Ja. Og jeg vil gøre hvad jeg kan for, at det lykkes redde ham!"

-"Så bliver jeg vidst nød til, at hjælpe dig lidt, inden du tager af sted"

-"Det er en god idé"

Og Volk begynder, at fortælle hende mere om elementdæmonerne.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...