Forfatterwannabe

Dette handler om en pige, der føler sig overset og ikke har lyst til at blive voksen (og dermed miste sin fantasi). At læse og skrive plejer at være alverden for hende, men blokeringer har sat sig i vejen.
Det er hendes 18års fødselsdag og hun har besluttet sig for at skrive et par sider for hver time, der går. Men alting går galt og som timerne går bliver hun bare mere deprimeret. Hvad skal hun gøre af sig selv?

Ideen er efterhånden et år gammel og har været meget forskellig; det har hele tiden handlet om at fylde 18, men tidligere har ting set anderledes ud; hovedpersonen har blandt andet tidligere både været af ukendt køn og hankøn og antallet af venner og hvor tæt fødselsdagen har været har også ændret sig meget.

0Likes
0Kommentarer
428Visninger
AA

1. Prolog

 

Klokken er 23.13 og dette er mit selvmordsbrev.

Jeg vil lige starte med at sige undskyld til min familie, venner, bekendte.  Jeg har godt hørt den der med, at selvmord er noget nær det mest selviske, en person nogensinde kan gøre. Jeg håber på, at min forklaring vil hjælpe jer igennem det hele.

 

Min nedtur startede onsdag morgen. Klokken var vistnok et par minutter over fem. Det er for resten stadig onsdag, hvilket vil sige, at det hele startede for under et døgn siden.

    Jeg vågnede med et sæt. På en måde havde jeg lyst til at skrige, men så alligevel ikke. Det var ikke et mareridt eller noget i den dur, jeg vågnede fra. Hvis bare det havde været et sådan. Derimod var det bare endnu en af de dersens sorte drømme; drømme om ingenting. Den slags plejede jeg også at have nu og da, da jeg var yngre, men på det seneste har jeg haft dem hver eneste nat i ugevis. I mine drømme er jeg intet i intet, men på samme tid er det som om, jeg falder.

    Dette er deprimerende for mig af op til flere årsager. For det første fører jeg drømmedagbog, hvilken plejer at være overfyldt med den ene fantastiske af min underbevidstheds fantasier efter den anden. For det andet har jeg engang hørt, at mørke drømme, eller drømme, hvor man falder, betyder, at man ikke har styr på sit liv.

    Ikke at have styr på sit liv? – tværtimod har jeg altid haft styr på det hele, hvilket gør alle de forfærdelige situationer så meget desto værre. Spoiler alert! Eller, nej, men jeg har da vist ikke helt styr på kronologien i min forklaring lige nu. Jeg skal egentlig også lige på wc, jeg er straks tilbage.

 

Ude på toilettet fik jeg en ide. Jeg har hermed besluttet, at jeg vil fortælle hvorfor, hvordan, hvorledes ved at skrive det hele, som var det en historie slash roman. Hvis jeg fortsætter med at skrive på den her måde, bliver forklaringen:

1)      Kedelig

2)      Helt våd af min gråd (eller ikke, siden jeg skriver på den på computeren, men det ville nu stadig være ganske rart ikke konstant at bryde ud i gråd)

3)      Øhm … ensformig? (jeg ved godt dette er et andet ord for kedelig, men der skulle da næsten være en tredje grund, ikke?)

Desuden er det da virkelig oplagt, at jeg skriver det som en fortælling. Et af mine største og vigtigste ønsker plejede jo at være, at blive forfatter. Eneste minus er til gengæld, at jeg måske kommer til at overdrive eller ændre nogle få detaljer en lille bitte smule …

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...