One mistake - One Direction

16årige Diana lever sit liv som en normal teenagepige, som alle de andre fra hendes klasse. Hun bliver så småt fan af One Direction, da hun for dem vist fra hendes veninde Lux. Hun er skrupforelsket i medlemmet Zayn efterhånden, og gør hvad hun kan for at møde ham.
I mellemtiden lever stjernerne fra One Direction livet fuldt ud, og nyder al den opmærksomhed de får. Men da de møder Diana, sker der noget. Noget som forandre bandet ... for altid.

11Likes
4Kommentarer
2062Visninger
AA

1. Da hun mødte ham

For fem år siden:

Jeg åbner langsomt mine øjne. Det er morgen, solen skinder, og fuglene kvidrer. Mor sagde i går, at jeg skulle møde hendes venindes søn eller sådan noget? Han skulle være omkring 3 år ældre end mig. Jeg skal møde ham, fordi han donerede et eller andet antal penge til mors firma. Og jeg er sådan set lidt ligeglad, jeg aner jo ikke hvem det er ...

***

Det banker på døren, og jeg hører mor åbne døren. En stemme som jeg kender fylder rummet: "Godmorgen Emma!". Det er Leslie. Min mors veninde. Derefter hører jeg endnu en stemme, men den er dog ukendt: "Hej, øh ... jeg hedder Zayn." Jeg regner med at det er ham jeg skal møde. Så jeg rejser mig fra sofaen, og går mod døren.

"Kom her skat, hils på Leslie og Zayn!" råber mor mod mig. Jeg er jo ligesom på vej? Dooh.

"Det er som om vi kender hinanden?" griner jeg mod Leslie, og giver hende en krammer, efterfulgt af at hun ager mig i håret, og griner med. "Og hej," jeg vender hovedet mod drengen ved siden af hende, og rækker hånden frem. "Diana."

"Zayn," svarer han mig, og giver mig både et smil, og en hånd.

Så går vi ellers mod stuen, og sætter os ned ...

"Det er da utroligt at han endelig fandt tid til os, hva'?" begynder min mor, og så griner de alle, undtagens mig. Det er faktisk mærkeligt ... Leslie kommer her ret tit. De er også bedste veninder. Men jeg har aldrig set ham .. Zayn, før? Men som mor siger, så har han nok haft travlt.

"Skat," mor vender hovedet mod mig. "Viser du ikke lige vores unge Zayn her rundt?"

Jeg sukker lydløst, og nikker mod hende som svar, rejser mig op, og begynder at gå mod mit værelse. Da jeg er nået indenfor, opdager jeg, at han faktisk ikke er bag mig. Jeg stikker hovedet frem mod muren, for at se, at han stadig sidder der? "Kommer du?" spørger jeg lidt højt. Mærkeligt at han ikke fulgte med? Men han rejser sig endelig op, og går med.

Vi sætter os i min seng, og så er der ellers bare stille. Jeg orker ikke at vise hele huset. Mor tror mine teenager hormoner er tidlige, for jeg er allerede lige så doven, som min søster Bailey. Og hun er altså 15!

"Nå, det er så dit værelse?" siger han, og vender hovedet mod mig, med endnu et smil, så hans utroligt hvide tænder kommer til syne.

"Jep ..." svarer jeg kort, men søger så efter informationer, om den fremmede foran mig. "Hvor gammel er du?"

"14, men jeg bliver snart 15. Hvor gammel er du?" svarer han mig derefter. Men jeg opdager lige hvor dumt mit spørgsmål er, da jeg jo ved at han er tre år ældre end mig. Flot! Dumt ...

"Jeg er 11. Det er mega nedern. Jeg vil gerne være 14 også!" griner jeg, og så begynder han at grine med.

"Ha ha ... Ha."

"Hvad laver du så i din fritid?" spørger jeg endnu en gang.

"Altså jeg synger for det meste."

"SYNGER? Fedt altså! Må jeg høre?!"

"Øhm ... okay -" og så begynder han ellers at synge noget fra en sang, som jeg slet ikke kender, men det lyder fantastisk. Og lige fra det øjeblik, så var han min ven. Det er altid mega sejt at have en ven som er ældre end en selv. Og han er damn 14 år! OMG hvor er det her bare fedt!

"Wow, det lyder virkeligt godt!"

"Jeg takker. Jeg er også tilmeldt til x-factor til næste år." endnu en gang smiler han.

"Seriøst? Fedt. Men jeg ser ikke rigtigt x-factor sååå ..."

"Begynd på det," griner han endnu en gang. Jeg begynder at få sitrende følelser i maven. "Så kan vi jo sige, at jeg synger det til dig."

"Det kunne være så fedt!" griner jeg med, og tjekker ham ud. Han har flot sort hår, brunlig hud, brune øjne, og han har det sødeste smil! Han minder lidt om den drømmefyr, jeg tegnede henne i skolen...

"Zayn vi skal hjem nu!" hører jeg en råbe fra stuen. Øv! Men det var hyggeligt. Jeg håber jeg vil møde ham igen en dag. Og jeg håber bare, at jeg vil huske ham ....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...