New Life. Maybe? - One Direction 15+

*Denne Movella har øhm.. Intense scener*
**Der er en stor del på engelsk**

Valerie Olsen er 17 år, hun har mørkbrunt hår, store mørkebrune øjne, hun har en flot solbrun hud og er ca 165 høj. Hun bor i Danmark med hendes far, mor og fire mindre søskende Michael, Mathias, Mike og Vanessa.
Sidste gang Valerie var sådan rigtigt på ferie, var for 9 år siden, inden hendes søskende kom til verden, så da hun får mulighed for at tage med hendes kæreste til London, tænker hun kke to gange.
Men når så Valerie og Adam slår op en uge før, hvad siger hendes forældre til det, at de vælger at tage afsted som venner? Hvem er den søde fyr der løber ind i Valerie i lufthavnen og vil hun nogensinde møde ham igen? Og hvordan vil det egentlig ske? Hvordan vil det gå Valerie og hendes musik? Vi hun overhovedet kunne holde at være der kun to uger?

11Likes
17Kommentarer
1363Visninger
AA

3. New Day

New Day - Alicia Keys

 

Lige nu sad vi og ventede pa at flyet lettede, vores sæder var faktisk rimelig gode, jeg havde fået en vinduesplads og så frem til turen og landingen, for jeg var egentlig ret sulten. *Pling* Jeg kiggede op, selemærket lyste op. Det var tid til afgang. ”……..Vi ønsker dem en god rejse” Flyet startede op, kørte ad landingsbanen og så var vi i luften. Argh! Propper i ørerne… Jeg glemte tyggegummi. Pis. En stewardesse kom rundt og spurgte om folk manglede noget, jeg sagde straks vand og hun kom med det. Adam var gået på toilet, og det betød at, jeg sad alene. Jeg fiskede kuverten fra far op fra min taske og åbnede den. Jeg var i chok, den var fyldt med penge. Et sammenfoldet stykke lilla papir lå dog i den. Pengene pakkede jeg ned og gav mig til at åbne papiret. ’Kære Val’ Det var et brev, 29. Juni! Fra i dag! Jeg begyndte forfra.

 

29. Juni 2012

Kære Val,                                                                                       

Jeg ved godt du syntes det er hårdt at være den ældste, hvis mor og jeg ikke lige kan nå noget, bliver ansvaret straks lagt på dig, og det er måske forkert af os. Det er også derfor jeg synes du fortjener den her tur. Alene. Du skal slet ikke bekymre dig om mor, hende skal jeg nok tage mig af, det her er din ferie og sådan forbliver det!

Jeg syntes ikke, du skulle gå ind til noget, du ikke ved, hvad er uden nogen form for hjælp. Sammen med det her brev får du penge, de skal bruges hvis du kommer i problemer, eller hvis du føler du har brug for alene tid. Jeg har reserveret et værelse på et hotel midt i London til dig og kun dig. Tag derhen hvis du føler for det. Jeg vil nemlig have at nu hvor du er taget af sted, så skal du være der fuldt ud, også selvom du ikke enes med Adam eller hans familie. Jeg ved du er stærk nok til at klare dig alene.

Den første dag vil jeg have at du skal købe dig et kamera, du skal have billeder fra ferien. Så du kan vise mor at du kan klare dig alene. Jeg ved du har ønsket dig et spejlreflekskamera længe, så få da fat i det, du fortjener a det for en gangs skyld er dig der skal forkæles.

Lov mig at du vil more dig!

Jeg elsker dig Val!

//Far

P.S. Adressen på hotellet ligger også i kuverten. Men fortæl ikke nogen om pengene!

 

Aww, der gled en lille tåre ned af min kind, og jeg viftede den hurtigt væk. Min far betyder alt for mig. Jeg er en fars pige, det vil jeg ikke sige imod.

”Hvad læser du?” Adam var tilbage. ”Det var bare et brev fra min far” svarede jeg og pakkede det væk. Jeg fangede mig selv i at gabe, jeg lænede derfor hovedet tilbage og lukkede øjnene.

”..op, Val vågn nu op, vi lander om lidt” Der var en der ruskede i mig. ”mhh, ja ja!” klagede jeg mig. Jeg satte mig op, *pling* vi skulle spænde selerne. ”Vi håber De har nydt Deres tur...” Flyet landede og vi gik langsoooooomt ud. I lufthavnen var alt kaos, og virkelig alt. Der var politi og security folk overalt. Hvad skete der lige for det? ”One Direction! One Direction! One..” One Direction? Hvad mente de skrigende piger med det?

”Av” udbrød jeg, da der var en der løb ind i mig og jeg væltede. Idiot. ”Sorry” En dreng med den sødeste britiske accent og det flotteste tandpastasmil, rakte en hånd ned til mig for at hjælpe mig op, han var klædt i en stor hættetrøje, hvilket var sært når vi nu er i juni, men på en eller anden måde, fik han mig til at smile? ”Are you alright?” Jeg nikkede og tog hans hånd. ”Look, I’m really sorry, but..” ”Harry, come on?” ”I got to go.” ”bye Harry.” fik jeg sagt. ”Bye.. Wait I don’t know your name?” ”Valerie.. Val” sagde jeg smilende. ”Bye Val.. and again I’m so sorry” Og så var han væk. Hmm.. sær fyr? Jeg kiggede ned, så en telefon og ville råbe efter ham, men han var væk. Istedet samlede jeg den op og puttede den ned i lommen, så havde jeg også noget at lave, for jeg vidste at jeg ikke ville være sammen med Adam og hans familie hele tiden!

”Kommer du Val? Jeg har fundet dine kufferter. ”Jeg vendte mig rundt og så Adam, han stod med fire store kufferter, det fik mig til at smile, han havde altid passet godt på mig. ”Tak” sagde jeg og tog mine kufferter, sammen gik vi ud for at finde en taxi, den skulle tage os til vores hotel.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...