Hemmeligheder 2 (1D)

Dette er 2'eren af 'Hemmligheder'.

Line og Louis' liv er perfekt. Louis har friet så de skal snart giftes, og Line er sammen med Danielle ved at gøre klar til brylluppet. Men hvad sker der når en gamle flamme kommer tilbage midt i det hele? Vil Louis måske falde for hende? Hvad sker der mon med Angel, når hun begynder at snakke om hendes far har kysset en anden? Få dage får brylluppet? Vil de blive gift? Og hvad vil der ske på bryllupsrejsen vis Line valger at se bort for det? Vil hun måske finde en anden?... Følg med i Hemmligheder 2, som er skrevet af Line K. ...

82Likes
110Kommentarer
7325Visninger
AA

7. Kapitel 6.

What should I do?

Jeg lå med hovedet på Naill's skød. Aldrig i mit liv havde jeg troet at han kunne finde på sådan noget. Jeg havde boet her ved Niall i fire dage nu, og Louis havde prøvet at kontakte mig uafbrudt. Men jeg havde set ikke lyst til at snakke med ham. At han kunne finde på sådan noget er en ting, men 3 uger før vores bryllupet er bare for meget. Danielle havde prøvet at få mig ud af sengen igår, men min krop kunne bare ikke rejse sig. Uden ham ved min side, var jeg bare tom. Han fuldendte mig ligesom. Jeg rykkede lidt på mig, så Niall's hånd gled væk fra min ryg. Jeg tørrede en tåre væk, og kiggede på op ham. Jeg snøftede en gang, og så trak han mig ellers ind i et kram. At have Niall ved min side hjalp mig virkelig. "Ikke græd mere" Hviskede han stille i mit øre, og lod mit hoved hvile på hans skulder. Jeg snøftede igen, og trak mig ud. "Jeg forstår bare ikke hvordan han kunne gøre det, jeg elsker ham" Snøftede jeg. Han tørrede en tåre væk, og holdte begge hans hænder på mine kinder. "Line hør på mig, han elsker dig virkelig og jeg prøver ikke at forsvar man da det stadig er meget forkert. Men jeg tror altså stadig Eleanor lagde meget op til det, og han fortyder så meget lige nu. Da jeg snakkede med ham igår, sagde han at det var hans livs største fejl" Frem sagde han. Jeg mærkede hadet i mig da han nævte hendes navn, men mit smil tog lige som over da han sagde det sidste. Jeg rystede lidt på hovedet og tanken om hvad han har gjort kom frem. Jeg kiggede væk. "Jeg ved bare ikke om jeg kan tilgive ham" Hviskede jeg. Hans hånd fandt min, og hans anden hånd nussede forsigtigt min ryg. "I bliver nød til at snakke" Sagde han, og kyssede mig i håret. Jeg rystede på hovedet. "Jeg har ikke lyst" Svarede jeg, og lød sikkert som et lille barn. "Det bliver i nød til, i skal giftes om 2 uger" Sagde han og kiggede bedende op mig. Jeg kiggede såret på ham. "Lige nu ved jeg ikke om der bliver et bryllup" Hviskede jeg, før jeg rejste mig op, og gik ud fra stuen.

Jeg vågnede ved hoveddren gik op. Jeg satte mig træt op i sengen, og kiggede rundt. Jeg kiggede på klokken, og klokken var snart 10, så det var ikke Niall da han skulle være sammen med Demi i dag, da hun tager på tour i morgen. Jeg blev lidt bange for om det var en morder, eller noget. Jeg greb fat i min mobil, og gik forsigtigt ud af værelset. "Hallo?! Er her nogen?" Råbte jeg, og listede ned af trappen. Jeg mærkede hvordan mit hjerte bankede hurtigere og hurtigere. Jeg gik ind i stuen, stod klar med min mobil. Jeg kiggede rundt, og pustede lettet ud da her ingen var. "Line?" Lød det bag mig. Jeg hoppede i chok, og vendte mig mod stemmen, Jeg holdte mig på hjertet, og prøvede at kontrolere min åndedragt. Men da jeg så hvem der stod der, lod jeg lige så stille min hånd glide ned langs min krop. "Louis?" Spurgte jeg hviskende, og gik nogle skridt tilbage. "Hvad laver du her?" Forsatte jeg. Jeg havde ikke lyst til at snakke med ham. "Jeg savner dig" Lød hans rusten stemme. Jeg kiggede væk. "Gå, jeg gider ikke snakke med dig" Sagde jeg, mens jeg prøvede at holde min stemme normal, selvom jeg kunne knække når som helst. "Line kom nu, snak med mig" Bad han, og kom over mod mig. Han gjorde mig vred. Det er ham som har dummet sig, ikke mig. "Vil du ikke bare gå" Sagde jeg, og kiggede på ham med blanke øjne. Han kom helt hen til mig, og lagde en hånd på min kind. Jeg rykkede hovedet. "Louis, gå" Hviskede jeg, og kiggede væk for ikke at bryde sammen. Hans grønne øjne, og hans brune hår fik mig til at savne ham. Savne hans kys, hans kram, ja alt ved ham. Han lagde min hånd i hans, og lagde den anden under min hage. Han gjorde så jeg kiggede op i hans øjne. "Jeg vil ikk miste dig, please vil du ikke nok" Bad han, og der løb nogle tåre ned af hans kinder, fra hans røde øjne. Jeg blinkede med øjnene, for at få mine tåre væk. "J-jeg kan bare ikke" Svarede jeg, og snøftede. Han lagde sin pande mod min, og kiggede grædefærdigt på mig. "Jeg vil gøre alt, for det er dig jeg elsker. Vi skal giftes om 2 uger, og jeg har ikke lyst til at miste dig. Jeg kan ikke klare mig uden dig, du er lyset i min hverdag, og festen i min weekend" Hviskede han. Jeg kiggede op i hans røde øjne. "Louis.. Lige nu ved jeg ikke om der bliver noget bryllup" Hviskede jeg, og trak mig ud af hans greb. Jeg havde ikke lyst til at se hans ansigt, da jeg vidste hvor såret han ville se ud, og det gør ondt. Han trak mig tilbage i hans favn, og hans skuffet og såret øjne kiggede ned på mig. "Je-jeg kan ikke uden dig.. D-du må ikke gøre det" Græd han, og trak mig ind til ham. Jeg overgav mig, og lagde armene omkring ham, og græd. Han er jo alt jeg vil have, og mere til. Jeg forstår bare ikke hvordan han kunne gøre det. Jeg trak mig ud, og kiggede ned på min forlovelses ring. Den ring som han havde friet med. Den skinnede lige så meget som den gang. Jeg sukkede, før jeg tog den af min ringefinger, og lagde den i hans hånd. "Jeg har brug for at tænke" Hviskede jeg, og kyssede ham på kinden. Han holdte hans blik ned på ringen, og rykkede sig ikke. Jeg tørrede en tåre væk, og gik ud af stuen. Jeg lænede mig op af væggen, og lod mig glide ned af væggen. Jeg trak mine knæ op til min hage, og lod mit hoved støtte på mig. Jeg brød sammen, og lod alle tårende komme ud...

 Jeg kunne ikke beskrive følsen inde i mig lige nu. Jeg var spildet. På den ene side elsker jeg Louis over alt på jorden, og vil aldrig forlade ham. Men på den anden side så er jeg skuffet over ham, og hader ham for det han har gjort. Jeg rystede på hovedet, og lod min krop slappe helt af. "Muz? Kommer du?" Spurgte Danielle, som kom frem i døren. Jeg kiggede på hende, og overvejede om jeg bare skulle blive liggene, men rejste mig alligevel op. "Kom nu, det bliver sjovt" Opmuntede hun mig. Hende, Harry, Niall, Og Liam havde aftalt at vi skulle mødes over ved Harry, og hygge os lidt. Zayn var blevet sammen med Louis for at være sikker på at han ikke gjorde noget dumt. Det var den eneste grund til at jeg havde sagt ja. Jeg var faktisk meget urolig for hvad han kunne finde på. "Line kom så" Lød Danielles råbene stemme. Jeg gik ned af trappen, og ud i gangen. "Slap af" Mumlede jeg træt. Jeg har ikke fået mere end to timers søvn i dag fordi jeg lå og tænkte på Louis...

(Undskyld! Er så ked af at jeg ikke har fået skrevet i 2 uger, men har været på efterskole. Da vi har haft introuge(r), har jeg ikke haft meget tid. Jeg skriver på min iPad når jeg har tid, og så gennem retter jeg på min pc. Undskyld vis kapitlet er lidt dårligt :/ .. Lots of love<3) (P.S undskyld for tastefejlene, men kan ikke rette dem lige nu :/<3)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...