Svigtet - One Direction (13+)

Har du nogen sinde haft det sådan at ingen forstår dig og det som om du lever i helved fuld af tåre? Og at du ikke kan komme ud af den sorte verden, som er fuld af ulykke?
- Ja Sådan har Katy pole det.
Den Sytten årige Katy Pole skal endelig til England og være sammen med sine forældre. Hun rejser sammen med sin lillesøster Ellen, som er en Directioner. Hvorfor bliver sommeren anderledes? Katy får endelig sit eget værelse, da hendes mor og far eger et helt hotel. Hun nyder at have privatliv og være alene. Men når hun finder ud af at One Direction, er flyttet ind ved siden af, irritere det hende.Hvorfor bliver S p k legen så speciel? Hvorfor bliver hele sommeren anderledes når Katy vælger k? Hvad sker der næste morgen, når hun vågner og slet ikke kan huske hvad der skete igår?
Hvad ville hun gøre når hendes forældre forlader hende? Og hvem ville holde med hende, Harry? Eller Zayn?
Hvorfor skal Katys liv være så svært?
Og hvem leger med kærligheden?
OBS: Novellen læses på eget ansvar!

37Likes
71Kommentarer
7041Visninger
AA

3. The Lie

 

  Hvor er det bare irriterende at være deres nabo. Man kan også sige at jeg nærmest bor med dem. Jeg virkelig nød til at tage en snak med min mor, det hendes skyld at de bor her. Kunne hun ikke bare sige at de ikke kunne fordi jeg ville have privat liv. Okay vi alle sammen enige om at det lød åndsvagt, men argg hvor jeg bare sur lige nu.  

 

 

Døren bankede, og jeg styrtede hen til døren. "Hej!" Sagde Ellen og smilede. "Hejhej!" Jeg smækkede døren og smid mig selv i sofaen i stuen. Pludselig kunne jeg høre musik lidt for højt. Omg! Kan de drenge ikke snart smutte ud af det her hotel, før de dræber mig. Musikken blev højere og jeg blev helt gal. Jeg gik hen til gardinet og åbnede den. "Hvad fanden har jeg sagt! I er så irriterende hvorfor kan i ikke bare overholde de regler jeg har fundet på!" Jeg var så gal at jeg kom til at spytte nogen ord ud som jeg overhovedt ikke skulle have sagt.  "Hvad vent, fandt du selv på dem?" Sagde Liam, han gav mig et underligt blik der skræmte mig lidt. "Øhh.. Nej tsh! Hvor har du fået det fra?" Jeg grinte falsk mens jeg viftede med min hånd og gik langsomt tilbage. Jeg ville ud herfra så hurtigt som muligt. Hvis min mor fandt ud af jeg har bildt dem i alt muligt lort går hun amok. Og jeg ender med at have et værelse med familien igen, læg lige mærk til jeg sagde 'Igen'.  

 

 

 

Jeg mærkede en hånd på min ryg. Jeg vendte mig hurtigt om. "Arg! Man.. Du var ved at skræmme livet af mig." Sagde jeg og kiggede dybt ind i hans øjne. Hans grønne smukke, dejlige, fantastiske.. Vent lige! Jeg.. Jeg kan ikke lide ham! Det kan jeg ikke, for hvis du tror så tro om igen, for.. For det kan jeg ikke, er det forstået?` Jeg gjorde alt for at lade vær med at kigge i hans øjne, men det endte med at han kiggede på gulvet og på mig igen. Han slap mig og hviskede "Du totalt respektløs"  Jeg kiggede surt på ham, jeg blev total gal. Han gør mig bare helt sindsyg, jeg får virkelig løst til at slå ham. Jeg kunne mærke vreden flyde i hele min krop. "Ha! Og jeg er respektløs, hvem var det der lagde musik på for at irritere mig var? Og.. Og da du spillede bold, og da du skulle have bolden tilbage spurgte du koldt som om jeg var en hund foran dig!" Jeg holdte en lille pause og skulle forsætte indtil han afbrød mig.   

 

 

 

"Ehm.. For det første så var det ikke mig der lagde musik på." Han kiggede på Zayn og nikkede til ham. "Og for det andet.. Ja undskyld jeg skulle ikke have opført mig sådan der. Fordi du ikke er en hund og det ved vi alle.... Du er et monster som er respektløs og man får virkelig lyst til at slå dig. Hvis du var en dreng havde du været på hospitalet lige nu." Han nikkede til mig og smilede som om han overhovedet ikke havde sagt noget som virkelig sårede mig indeni. Godt nok kender jeg ham ikke Så godt. Men jeg ved at han er spasser og virkelig led og respektløs lige nu. Men det sårede mig dybt indeni. Jeg bliver faktisk hurtigt ked af det. Lige siden jeg startede i skolen blev jeg mobbet og en dreng ved navn Mick sagde noget ligne til mig, som Harry lige sagde.  Jeg fik en stor klump i min hals, og lige nu havde jeg bare lyst til at tage noget glas og smide det på hans hoved.   

 

 

 

Jeg mærkede tåren der falde ned af min kind. Neej ikke nu Katy! Hvorfor nu? Stop nu, hvorfor lige nu. Den spasser havde fået mig til at græde. Jeg kan ikke tro at bare en lille sætning fik mig til at huske min fortid og græde? De gloede alle på mig og gav Harry et surt blik, da de fik øje på mine tårer der trillede ned en efter en. Han kiggede undskylende på mig. Hans øjne lyste men de skulle overhovedet ikke få mig til at skifte mening om hvor meget jeg hader ham lige nu. Jeg ville give ham noget tilbage, jeg åbnede min mund for at få noget ud men der kom ikke en lille lyd ud. Jeg prøvede at sige noget men min stemme gad ikke. "Spasser!" Lød det pludselig ud at min mund, man kunne tydeligt høre min stemme, at min stemme knækkede. Jeg gik tilbage igennem den røde gardin og ind på mit værelse.  

 

 

 

Jeg tørrede tårene fra min kind og lod hurtigt hver med at græde. Det også en smule åndsvagt at græde fordi en lille spasser siger nogen par ord. Men de ord har jeg hørt mange gange i min ungdom og det gør virkelig ondt at høre dem igen.   Jeg skulle ikke have grædt hvorfor skulle jeg også? Det så... Dumt at græde foran dem alle sammen. Jeg aftalte selv jeg skal passe godt på mig selv og være lidt kold. For ærlig talt hvis man ikke er kold begynder folk med at træde på dig, da de ved at du ikke kan gøre noget. Og lige nu har jeg ødelagt alt. Nu tror han sikkert at han kan træde på mig når han har løst. Jeg har lige overbevist ham mig selv at jeg hurtigt kan blive ked af det.   Jeg gik ud til køkkenet, eller jeg listede mig ind til køkknet. Se selv! Jeg tør slet ikke en skid når de der sidder lige ved siden af. De kan høre alt derfra.  Jeg tog en Sandwich og æde den, Og nu ligger den godt i min mave. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...