Svigtet - One Direction (13+)

Har du nogen sinde haft det sådan at ingen forstår dig og det som om du lever i helved fuld af tåre? Og at du ikke kan komme ud af den sorte verden, som er fuld af ulykke?
- Ja Sådan har Katy pole det.
Den Sytten årige Katy Pole skal endelig til England og være sammen med sine forældre. Hun rejser sammen med sin lillesøster Ellen, som er en Directioner. Hvorfor bliver sommeren anderledes? Katy får endelig sit eget værelse, da hendes mor og far eger et helt hotel. Hun nyder at have privatliv og være alene. Men når hun finder ud af at One Direction, er flyttet ind ved siden af, irritere det hende.Hvorfor bliver S p k legen så speciel? Hvorfor bliver hele sommeren anderledes når Katy vælger k? Hvad sker der næste morgen, når hun vågner og slet ikke kan huske hvad der skete igår?
Hvad ville hun gøre når hendes forældre forlader hende? Og hvem ville holde med hende, Harry? Eller Zayn?
Hvorfor skal Katys liv være så svært?
Og hvem leger med kærligheden?
OBS: Novellen læses på eget ansvar!

37Likes
71Kommentarer
7068Visninger
AA

12. Not You Again.

 

"Hvem fortalte dig at min far er død?" Spurgte Harry koldt mens han så på mig med sådan et dræbeblik kender i godt det? .. Ja det gør i.  

 

Jeg kiggede skiftevis på Liam og Harry.  Liam sukkede og gik hen til Harry.  "Det var mig." Sagde han og sukkede igen.  Niall tog Ellen ud og kom ind igen efter nogen par sekunder.

"Jeg sagde du ikke skulle sige det til nogen!" Råbte han og smed afvisen som han havde i hånden. "Slap af.." Mumlede Zayn og skubbe ham blidt ned i sofaen. 

 

"Jeg stoler.. Eller jeg stolede på Katy.." Mumlede Liam. Lige der følte jeg mig som en lille pige på 3 år der ikke kunne holde på hemmeligheder. Men faktisk så jeg et geni til at holde på hemmeligheder.   

Og.. Og mit fremtids job er faktisk en der holder på hemmeligheder. Jeg født til at holde på hemmeligheder!  Woaw overdrivelse. Bare glem det med job og alt det shit.  Det kom bare ud af min mund!   

 

"Det ikke ligefrem hendes veninde ville gå hen til folk og sige at din far er død vel?" Sagde Niall og klappede ham på skulderen. "Harry... Jeg sagde ikke hvem du var. Jeg sagde bare dit navn. Og seriøst der er over 100 mennesker der hedder Harry." Sagde jeg med et smil på læben men det forsvandt hurtig da Harry sagde "Du forstår det ikke.."  

Hvad er det jeg ikke forstår! Oh my god.. 

"Harry hør jeg blevet så træt af du altid skal blive så sur! Det squ ikke min skyld at i begyndte at råbe på hinanden vel. Jeg måtte sige noget til Lexi!" Råbte jeg og kiggede skuffet på ham. Hans øjne borede sig ind i mine. Men nej han skulle ikke få mig til at smile lige nu overhovedet. "Okay tak." Sagde han og smilede falsk. Eller jeg synes det var ret falskt.   

 

Han irritere mig.. Stop Harry før jeg skyder dig.  Den dreng er jo farlig. Farlig som i virkelig Farlig... Han gør mig bange. Jeg rystede på hovedet surt og vendte mig om med et suk.  Jeg skulle til at trække gardinen til side før en hånd rørte mig hånd. Jeg vendte mig om med en varm følse i maven.   

 

"Undskyld." Sagde en stemme der var Harrys. Jeg sagde ikke noget da jeg nu ikke vidste hvad jeg skulle sige. Jeg nikkede bare og kiggede ned på gulvet. "Jeg sagde undskyld.. Tilgiver du mig?" Wooaw.. Harry har lige sagt undskyld og mig som trode at jeg skulle dø før han ville tilgive mig. Luuuuux!   

"Ja.. Tror jeg." Svarede jeg og smilede.  "Tror?" Spurgte Han med et løftet øjenbryn.  "Altså det mig der burde undskylde." Mumlede jeg og fjernede hans hånd som var plantet ind i min.  

"Jeg kan godt holde på hemmeligheder jeg sværger det var ba.." Jeg blev afbrudt igeeen! Og nej nej nej.. Ikke af Zayn som er afbruderen. Nyt ord. Skriv det i ordbogen.    

 

"Jeg ved det godt. Vi kan godt stole på dig. Og her er en hemmelighed. Harry har engang været i seng med 2 piger samme dag." Sagde Liam og nikkede meget overbevisende. Et grin undslap mine læber da Harry sprang op på Liam og slog ham.   

 

  "Er i stadig kærester?" Den stemme. Orhg hvor kunne jeg skære hendes mund af.  "Kærester?" Spurgte Niall og kiggede virkelig mærkelig på mig. Slaaaap af blondi.  Hovsa! Jeg mener.. Øhh Naili. Godt reddet ik? `

"Ja.. Ja self er vi det." Svarede Harry med et smil.  "Godt for i passer så godt sammen." Sagde Ellen og klappede med sine hænder de hænder som jeg godt kunne trykke lydløs på.   

 

"Katy! Hvor er du?" Nej det min mor! Hun skal slet ikke se mig med drengene.  "Hun er her!" Råbte Liam og mimede 'så lidt'    Hun kom ind og smilede et rigtig stort smil. Ja det var virkelig stort.  "Jaerh?" Sagde og sukkede lydløst. "Jeg ville lige sige at Din far har inveteret dig og Harry til middag imorgen. 

 

  Middag! Nej Mad? Mmmm... Nu når jeg tænker over det er jeg ret sulten. Nå men tilbage til min Middag. Det kunne ikke passe! "Okay det helt fint hva' tid?" Spurgte Harry og gik hen til min mor. "Klokken 4 Måske." Sagde hun og nikkede kort til ham. "Fint." Mumlede han. "Super." Hun tog Ellens hånd og gik. Da jeg hørte døren smække begyndte jeg.   

 

"Okay det fint hva' tid?" Gentog jeg med en sjov stemme og grimasse. Drengene begyndte med at grine af min accent. "Jeg kan ikke bare sige nej. Det din mor og hun forventer noget af os. Hvis vi ikke snart viser hende noget så tror hun ikke på os. Og.. Der mad."   

 

Tykkøøh!  

 

Mad helt ærligt hvor han tåbelig.   "Jeg hader dig." Sagde jeg hurtigt og hårdt. Jeg vendte mig om og styrtede ind på mit værelse.   

 

Middag imorgen. Hvad mon der sker?    ------------------------------ Undskyld for det forsinket kapitel.  :/

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...