Svigtet - One Direction (13+)

Har du nogen sinde haft det sådan at ingen forstår dig og det som om du lever i helved fuld af tåre? Og at du ikke kan komme ud af den sorte verden, som er fuld af ulykke?
- Ja Sådan har Katy pole det.
Den Sytten årige Katy Pole skal endelig til England og være sammen med sine forældre. Hun rejser sammen med sin lillesøster Ellen, som er en Directioner. Hvorfor bliver sommeren anderledes? Katy får endelig sit eget værelse, da hendes mor og far eger et helt hotel. Hun nyder at have privatliv og være alene. Men når hun finder ud af at One Direction, er flyttet ind ved siden af, irritere det hende.Hvorfor bliver S p k legen så speciel? Hvorfor bliver hele sommeren anderledes når Katy vælger k? Hvad sker der næste morgen, når hun vågner og slet ikke kan huske hvad der skete igår?
Hvad ville hun gøre når hendes forældre forlader hende? Og hvem ville holde med hende, Harry? Eller Zayn?
Hvorfor skal Katys liv være så svært?
Og hvem leger med kærligheden?
OBS: Novellen læses på eget ansvar!

37Likes
71Kommentarer
7256Visninger
AA

4. Indkøbsturen.

 

Jeg åbnede køleskabet og smækkede den i igen. Jeg sukkede højlydt, fordi der ikke var noget i køleskabet. Jeg måtte virkelig tage mig sammen og gå ud og handle. Jeg gik ind i mit værelset og åbnede mit skab. Jeg tog hurtigt et par hvide shorts og en rød t-shirt uden at tænke over det. Jeg proppede hurtigt mascara, da jeg nu ikke orkede at lægge puder og alt det shit.  Nogen begyndte at banke på døren til mit værelse. Jeg lagde min mascara på sengen og gik over til døren. "Undskyld jeg forstyrre," Sagde Liam og smilede kært. "Hør.. Det her er ikke din fars hus at du bare kan komme ind igennem gardinet og ind i mit værelse" Sagde jeg koldt.

Måske var jeg for hård, men jeg orkede dem seriøst ikke lige nu. Jeg er træt og virkelig sulten. "Det ved jeg," Sagde han og kiggede på mig med store smukke brune øjne.    

 

 

"Nå men jeg skal smutte nu, jeg har ikke fået noget af spise hele dagen," Sagde jeg. Jeg gik hen til sengen og tog min tynde sorte Jakke på. Han flyttede sig, og gik efter mig. Jeg sukkede højt endnu engang. Og hvis han var klog nok ville han nok forstå at han skal skride. Men det gjorde han ikke. Jeg tog mine sko på og gik ud ad døren. Hov jeg tror han er gået "Yes" Mumlede jeg stille. Jeg gik ned af den lange trappe med et stort smil på læben. "Ehm.. Jeg er her stadig" Sagde han og gik efter mig. Omg er han Ninja eller sådan noget, siden jeg ikke så ham gå ud ad døren?    

 

 

 

 

 

Da jeg endelig nåede hen til Supermarkedet, mens jeg ignorerede ham hele vejen gik jeg hurtigt  ind og snubbede en pose slik og lagde den i kurven. "Du kan ikke bare Ignorer mig hele tiden," Sagde han. Jeg vendte mig om og kiggede på ham, men nikkede alligevel. Han gik hen til mig og der blev en lang tavshed mellem os. "Jeg ville bare sige undkyld for det Harry sagde til dig tidelliger idag.  Han kan bare ikke styrre sig nogen gange. Han er faktisk en fin fyr. Men.. Når det kommer til stykket kan han godt være en stor idiot," Han kiggede ned på gulvet og op på mig igen.    

 

 

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige men det gik lige op for mig hvorfor han ikke selv sagde undskyld. Havde han ikke nosser nok til at undskylde. Jeg kiggede på ham og smilede. "Jamen tak for DU kunne undskylde," Svarede jeg og stoppede ved frugtene, jeg synes nu selv jeg har taget lidt på, måske skulle jeg også overveje at spise lidt frugt.    Men! Jeg fjerner ikke den pose slik.. Overhovedt. "Du ved.. Ehm.. Vi kommer ikke til at flytte ud. Jeg ved du godt ville have at vi skal gå og lade dig være, men det kan vi ikke. Og derfor synes jeg vi skulle lære dig lidt bedre at kende.. Altså hvis du har lyst. Jeg ved det aldrig bliver til noget, men derfor kan jeg da også være lidt venlig, nu når Harry har opført sig som en idiot over for dig," Jeg overvejede det en smule for starten. Men hvad tænker jeg dog på. Jeg kan da ikke bare blive venner med dem, det ville aldrig ske! Jeg kiggede rundt og kiggede så mod Liam igen. Sjovt nok var han forsvundet. Hvor blev drengen af? "Hey ville du have?" Lød det bag fra. Jeg kiggede forskrækket tilbage men rystede med hovedt. Han nikkede bare til mig og kom så hen imod mig igen med en flaske vin i hånden.   

 

 

Jeg overvejer alligevel at lære dem lidt bedre at kende. Det betyder da heller ikke at jeg er venner med dem vel? "Vi kunne måske lære hinanden lidt bedre at kende.." Mumlede jeg. "Fint! Så kom over til os imorgen" Sagde han og smilede stort. Jeg smilede bare tilbage og nikkede kort, da jeg nu ikke orkede st føre en samtale med ham igen.

 

--------------------------------------------------------------

 

 

Undskyld for denne her korte og forsinket kapitel.  Jeg glemte at publicer den o_o Men! Jeg bliver meget snart færdig med kapitel 5. Da jeg nu altid har trodet at jeg havde publiceret kapitel 4, har jeg såv æret igang med kapitel 5.  Ja Sååå den kommer meget snart.. Husk at like! Og smid en kommentar.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...