Svigtet - One Direction (13+)

Har du nogen sinde haft det sådan at ingen forstår dig og det som om du lever i helved fuld af tåre? Og at du ikke kan komme ud af den sorte verden, som er fuld af ulykke?
- Ja Sådan har Katy pole det.
Den Sytten årige Katy Pole skal endelig til England og være sammen med sine forældre. Hun rejser sammen med sin lillesøster Ellen, som er en Directioner. Hvorfor bliver sommeren anderledes? Katy får endelig sit eget værelse, da hendes mor og far eger et helt hotel. Hun nyder at have privatliv og være alene. Men når hun finder ud af at One Direction, er flyttet ind ved siden af, irritere det hende.Hvorfor bliver S p k legen så speciel? Hvorfor bliver hele sommeren anderledes når Katy vælger k? Hvad sker der næste morgen, når hun vågner og slet ikke kan huske hvad der skete igår?
Hvad ville hun gøre når hendes forældre forlader hende? Og hvem ville holde med hende, Harry? Eller Zayn?
Hvorfor skal Katys liv være så svært?
Og hvem leger med kærligheden?
OBS: Novellen læses på eget ansvar!

37Likes
71Kommentarer
7040Visninger
AA

1. One Hole.

 

"Endelig!" Jeg løb ind i hotellet, mens jeg holdte min lillesøsters hånd. 

"Far, Mor!" Råbte Ellen. Hun gav et stort bamsekram til far.
Jeg hilste på mine forældre, da jeg ikke havde lyst at se tåbelig ud og hoppe op på dem som Ellen gjorde. Jeg var virkelig glad denne sommer, nu når jeg får mit eget værelse i det her luksuse Hotel, som min forældre ejer, godt nok kommer jeg og Ellen 4-5 gange om året her til England for at besøge Mor og Far, men den her gang er det anderledes.

Jeg plejede altid at hade at komme, fordi jeg ikke fik mit eget værelse, jeg skulle åbenbart sove med hele famillien. Min far sover normalt om dagen og er vågen om natten, han minder mig lidt om en ugle, hvis man kan det?

"Nå, hvor mit værelse?" Spurgte jeg og smilede stort.

  Min Mor tog Ellens hånd og rakte efter min, jeg gloede på hendes hånd, og rystede med hoved. Hun tog hurtigt sin hånd tilbage. Og himlede med øjnene.

 

Vi gik op af en lang trappe og gik til højre. "Nr 142" Sagde mor og smilede til Ellen. Ellen løb hurtigt da hun fik øje på nummeret 142 på en hvid ren dør. Hun gav mig nøglen og jeg åbnede. Hurtigt åbnede jeg min mund som et 'O' Ellen gik ind med mig og hoppede rundt og råbte "Det er rigtig flot mor! Hvor mit værelse?" Det hele gik i stå, den dejlige musik i mit hoved forsvandt.

"Di..Di.. Dit værelse?" fremstammede jeg. Ellen kiggede mærkeligt på mig og kiggede på mor igen. "Hør her Katy," Hun skubbede Ellen ind i rummet, og snakkede videre. "Jeg ved du har glædet dig til at få dit eget værelse, men skat.. Altså du virkelig nød til at dele værelse med din søster, hun er kun 8 år gammel, du kan godt klare hende, du har haft ansvaret for hende i virkelig lang tid, hun er blevet fan er et band ved navn 'One hariction'" "ONE DIRECTION!" Råbte Ellen.

 

 

 

"One Direction" rettede hun hurtigt på sig selv. "Pointen er bare, at du virkelig nød til at høre efter hvad det er hun siger, hun kom hen til far og fortalte ham at du overhovedet ikke høre efter hvad hun siger. En god stor søster skal give opmærksomhed til sin lillesøster"  Jeg fik lyst til at slå min mor. Seriøst det fik jeg virkelig lyst til.  "Mor du lovede!" Sagde jeg og kiggede surt på hende.

 

   Ellen løb hen til mor og sagde "Moar? Hvorfor er væggen der over smadret?" Jeg fik stik i hjertet og løb ind på værelset. "Det ikke her," Sagde mor og så bekymret ud. Vi gik ligeud og så væggens hjørne var smadret. For at være helt præcis, var det ikke noget væg bare en stor rød gardin. Jeg gik hen til den og trak gardinet til side, den førte til et andet værelse. Jeg kiggede på mor og sagde


"Mor, hvis nogen flytter ind ved siden af, dør jeg, de ville høre hvert eneste ord jeg siger og høre hver eneste ting jeg gør. De ville kunne finde på at gå ind mens jeg sov!" Råbte jeg. Ellen blev bange, og gik tættere på mor. "Mor jeg ville sove med dig og far," Sagde hun og så bange ud. YES! Endelig! Jeg tror det er det bedste der er sket for mig indtil videre. 

 

 

 

Min mor kiggede skævt på mig, men smilede hurtigt til Ellen. "Okay," Sagde hun. "Gå du bare ned til far, jeg kommer nu," Sagde hun og smilede til hende, indtil hun var væk. "Er du så tilfreds nu?" Spurgte hun mig. "Jada!" Jeg smilede stort. Og kom hurtigt i tanke om at det ikke var det perfekte svar at give sin mor, nu når det var ironisk ment. "Mor, du lovede, jeg skulle have mit eget værelse, og nu har jeg det, og det er jeg glad for. Bortset fra at der ikke er et væg i stuen i hjørnet. Men jeg ret så sikker på at der ikke kommer nogen og ville have et værelse uden væg i et hjørne." Sagde jeg og smilede falskt.  Min mor himlede med sine øjne og gik. "Vent!" Råbte jeg. Hun vendte sig om og kiggede på mig.

 

"Ville i være søde at lade være med at stalke mig? Eller.. Jeg mener.. Kan jeg ikke få lidt privatliv, husk nu på jeg er 17 år, og har lov til at have privatliv."  "Nå men så skal du også lige huske på at vi heller ikke har tid til dig, vi har meget arbejde vi skal nå." Sagde hun surt og gik. Okay det var lidt ondt sagt.. Men Whatever!. Jeg gik ind på toiletet for at få et dejligt bad. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...